Læsetid: 2 min.

DR´s drama

19. januar 2006

VILAVERIKKE længere eksperimentel dramatik i DR-Drama, sagde DR-Dramas chef, Ingolf Gabold, her i avisen for et par dage siden og hamrede dermed en pæl igennem muligheden for, at der i hans afdeling kan blive plads til serier, som udfordrer seerne og fornyer tv-mediet.

Det er en bemærkelsesværdig udmelding, når den kommer fra drama-chefen på en public service-station som DR, hvor man har - eller i hvert fald bør have - en forpligtelse til at støtte og opmuntre talenter og professionelle eksperimenter. Men for Gabold handler det om at hente så mange mennesker hen foran skærmen som muligt, når det søndag aften er tid til ugens store tv-drama, for tiden i form af Ørnen eller Krøniken.

Eksperimenterne overlader han i stedet til filmbranchen, som DR gennem Medieforliget støtter med 140 millioner kr. over fire år. Men tv er ikke film - og omvendt - og den udvikling af tv-mediet, som er nødvendig for, at det kan holde sig frisk og interessant, fralægger Gabold sig således ansvaret for.

Det er rigtigt, at det danske tv-drama, primært i serieform, ligesom den danske spillefilm, er blevet væsentligt bedre gennem de seneste 10-15 år, og det skyldes i udpræget grad en målrettet indsats fra DR's side og stadigt mere professionelt håndværk fra Peter og Stig Thorsboe, der dominerer manuskriptsiden. Med Taxa, Rejseholdet, Ørnen og Krøniken bevæger de to brødre sig i populære genrer, soap, drama og krimi, der traditionelt har haft trange kår på dansk, og de gør det med så stor succes, at snart sagt hele Danmark kigger med.

Men er det godt nok? Er der ikke brug for alternativer? Og kan man ikke eksperimentere uden at sætte folkeligheden over styr? Det gjorde Lars von Trier med Riget og Ole Bornedal med Charlot og Charlotte. Begge blandede de genrerne og brugte filmiske virkemidler på den lille skærm, seerne var på, og i ingen af tilfældene kom ideerne fra DR selv.

DETERENMYTE, at eksperimenterende tv per definition er smalt og svært tilgængeligt. DR har et par gange forsøgt sig med alternativer til de store, dyre produktioner, som sendes i primetime, f.eks. den ikke ubetinget vellykkede, men heller ikke smalle De udvalgte af Nicolas Winding Refn. Serien fik ikke det forventede antal seere og blev hurtigt fjernet fra fladen. Man prøvede siden at tie den ihjel.

Initiativet var ellers tiltrængt, og man ser gerne, at DR ikke kun satser på stort anlagte dramaserier, men vælger at fordele de mange penge på flere forskellige mennesker og projekter. Det behøver ikke være lange serier, men f.eks. enkeltstykker som i Leif Panduros dage eller miniserier, der kan give nye talenter, formater og udtryk plads i sendefladen. Det er et spørgsmål om at give seerne noget andet, end de forventer.

Snart er DR den eneste public service-station tilbage i Danmark, og i stedet for hele tiden at udkæmpe drabelige dueller på seertal og ratings, skal Ingolf Gabold og hans overordnede også lære at turde satse og samtidig erkende, at der er brug for et sted, hvor tv-dramatikken kan udvikle sig i en anden og måske endda lige så publikumsvenlig retning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu