Læsetid: 3 min.

DTU byder de internationale studerende barakker

Internationale studerende på DTU har i fem år måttet bo i barakker, fordi universitetet ikke må bruge penge på at bygge kollegier. Indtil nogen donerer pengene til et kollegie, bliver 'pavillonerne', som DTU kalder dem, derfor stående
20. september 2005

Man ser dem allerede på lang afstand. Midt i DTU's metropol af gule murstensbygninger ligger en landsby af røde barakker - 185 ens værelser på rad og række. Her i Campus Village bor 185 internationale studerende, indtil DTU får foræret penge nok fra fonde til at bygge rigtige boliger til dem. Loven siger nemlig, at DTU ikke selv må betale for det.

På barakkernes trange gange - oplyst af en lang række lysstofrør - møder man studerende, der kommer fra alle dele af verden, men er kommet rigtig tæt på hinanden under opholdet her. Det gør man, når man er 10 studerende om ét toilet, ét brusebad og ét komfur. Og når lydisoleringen mellem rummene er ikke-eksisterende, er det småt med privatliv.

"Det er ikke nemt at studere, når man kan høre, hvad der foregår i samtlige andre barakker," siger Naweed fra Bangladesh, mens tyrkiske Selcuk mest undrer sig over, at der ikke findes en eneste fryser i barakkerne.

"Folk kan kun holde deres mad frossen ved at skrue ned for temperaturen i køleskabet, men det ødelægger den ikke-frosne mad. Jeg har to gange måttet smide al min mad ud," siger han.

DTU har bygget Campus Village, fordi der ikke er plads til flere studerende på de nærliggende kollegier. De midlertidige boliger blev egentlig opstillet for to år i 2000, men for nylig er bevillingen blevet forlænget for anden gang - nu står de der til udgangen af 2008.

Martin Schou er it-diplomstuderende og tager sig igennem Polyteknisk Forenings buddy-ordning af de internationale studerende. Han kalder det en mærkelig måde at behandle sine gæster på:

"Hvorfor henter man studerende i udlandet for så at lade dem bo under vilkår, man aldrig ville byde danskere? Efterhånden er jeg blevet vant til at fortælle dem på forhånd, at uanset hvor lavt de sætter deres forventninger, vil de blive skuffet. De betaler op til 2.300 kroner om måneden for et værelse, der ligger langt under den standard, man tilbyder danske studerende for færre penge."

DTU's direktør Jørgen Honoré afviser, at boligerne er utilstrækkelige:

"Hvis vi ikke byggede de midlertidige boliger, havde de internationale studerende jo slet ikke mulighed for at bo her. Der er ikke nogen andre, der tager sig af at skaffe kollegiepladser - og vi må som universitet ifølge loven kun bruge penge på forskning, uddannelse og innovation. Derfor er det svært for os at etablere et kollegie, fordi vi bliver nødt til at fundraise hele etableringsudgiften. Vi skal have doneret kollegier fuldt og helt for at kunne opføre dem."

Ikke utilstrækkelige

Jørgen Honoré vil ikke sige, om der går tre eller 10 år, men oplyser at DTU arbejder intensivt på at overbevise fonde om, at de skal finansiere kollegierne 100 procent. Direktøren opfatter dog ikke de midlertidige boliger som utilstrækkelige, og han mener heller ikke, at DTU kun burde hente det antal studerende i udlandet, som der er kollegier til:

"Det er gavnligt for det danske samfund, at der kommer internationale studerende. Og boligerne er ganske udmærkede. Hvis de havde været utilstrækkelige, ville de jo ikke være lovlige. Det er de. Vi havde da hellere haft murstenskollegier til dem, men det har vi ikke kunnet lave."

- På jeres hjemmeside kalder I dem pavilloner. Havde det ikke været mere korrekt at kalde dem barakker?

"Pavilloner er det korrekte ord for den løsning."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her