Læsetid: 3 min.

Dublin og dagligdagen

13. december 1996

"Frem for alt må vi vise vore borgere, at EU har evnen og viljen til at tage de spørgsmål op, som ligger dem mest på sinde: arbejdsløsheden og den personlige sikkerhed."
Irlands premierminister John Bruton i sin invitation til denne weekends EU-topmøde.

Der er mange gode grund til at tilbringe en weekend i Dublin. For langt de fleste personer, der besøger Irlands hovedstad, er det landets og befolkningens charme og venlighed, det gode øl, den traditionelle musik osv, der er årsagen til et besøg i Dublin. Men i denne weekend er hovedstadens bedste hoteller fyldt op med andre weekend gæster. Nemlig flere tusinde journalister og diplomater, der er en del af den omrejsende institution, der formelt hedder Det Europæiske Råd - i daglig Bruxelles snak - EU-topmøde.
For langt hovedparten af borgerne i Den Europæiske Union, vil weekendens topmøde aldrig blive andet end baggrundsstøj i radioavisen, et par minutters svært forståeligt stof i tv-avisen eller endnu en af de artikler, der springes over, når den daglige avis bladres igennem på vej mod tv-programmet eller sporten med de seneste detaljer om de uovervindelige håndboldpiger.
Det er ellers ikke fordi, der ikke er mange gode grunde til at interessere sig for, hvad der sker på weekendens topmøde. De emner, der er til diskussion berører både Pierre i Paris og Pia i Pandrup. Ikke i dag og måske heller ikke i morgen, men der er tale om emner, som på en udefinerlig måde har betydning alle steder fra socialkontoret over arbejdspladsen til supermarkedet.
Men det går næppe op for hverken Pierre eller Pia. For den diskussion, der foregår i weekenden i Dublin kommer kun inddirekte til at handle om dem og deres dagligdag. Den korte tid på topmødet varer, vil alle diskussionerne være præget af, hvilke procedurer, der skal anvendes i det europæiske samarbejde, for at kunne forbedre hverdagen for de europæiske borgere.
EUs stats- og regeringschefer skal diskutere planerne om etableringen af en økonomisk- og monetær union. Den debat domineres af diskussionen om, hvilke procedurer der skal følges, når økonomien er dårlig i et af de medlemslande, der er med i møntunionen. EU-lederne skal også diskutere, hvordan de i fællesskab kan gøre en større indsats for at bekæmpe arbejdsløsheden. Igen handler det om procedurer for samarbejde. Topmødet behandler også arbejdet med en ny EU-traktat, der skal bane vejen for optagelsen af nye medlemslande fra Central- og Østeuropa. En beslutning der vil berøre hverdagen for millioner af europæere i både øst og vest. Men diskussionen i Dublin handler om, hvilke nye procedurer, der skal introduceres i EU-samarbejdet, for at det også kan fungere med 27 nye medlemmer.

Der er ikke noget i vejen med procedure-diskussioner i EU. Hvis ikke der er klare og demokratiske procedurer for, hvordan EU-landene i fællesskab vedtager bindende regler, der skal gælde overalt i Unionen, ville der ikke være tale om et retsligt fællesskab. Og hvis ikke procedurerne er effektive, ville der aldrig blive truffet nogle af de beslutninger, der skal gøre livet lidt lettere og lidt bedre for Pierre, Pia og alle os andre.
Men det er ikke svært at forstå, at Europas befolkning er alt fra passivt måbende til stærkt kritiske til EU-samarbejdet, når de sjældent hører andet end procedure diskussioner, når der rapporteres fra EU-møderne.
Det irske EU-formandskab gjorde i sidste uge et fantastisk benarbejde, da det første udkast til den næste EU-traktat blev fremlagt. Uanset hvad man måtte mene om traktatens indhold, havde Irland gjort en enorm indsats for at forsyne traktat-udkastet med klare forklaringer om, hvorfor hver enkelt foreslåede traktat-artikel blev anset for at være nødvendig. Så gik der et par dage og den tyske forbundskansler Helmut Kohl sendte sammen med den franske præsident Jacques Chirac et brev om den kommende weekends EU-topmøde. Al pædagogik var forsvundet og enhver dansker, der måtte læse deres brev, vil blive bekræftet i sine værste konspirations teorier. Frankrig og Tyskland taler om "indbyrdes tilnærmelse og gradvis harmonisering af eksisterende resforskrifter og praksis" når det gælder bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet, terrorisme og narkohandel, et operationelt europæisk politisamarbejde osv. Ikke en forklaring i deres 10 sider lange brev om, hvorfor en sådan udbygning af EU-samarbejdet er nødvendig.
Og dermed er der frit slag for enhver fortolkning af det fransk-tyske udspil, inklusive den med dannelsen af Vesteuropas Forenede Stater. Hvis statsminister Poul Nyrup Rasmussen og hans kolleger tager opfordringen i Brutons brev alvorligt, bør de allerede i denne weekend starte med i klart sprog at forklare, hvad de har gang i. Ellers vil Pierre, Pia og mange andre for altid forblive mistænkelige.

ryb (Ole Vigant Ryborg)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu