Læsetid: 4 min.

Dukkefar

Hvis jeg kunne fortælle, hvordan man laver godt børne-tv, ville jeg lave en håndbog og tjene styrtende. Men så simpelt er det desværre ikke, siger dansk børnefjernsyns største navn, Mogens Vemmer, der er bogaktuel
14. juni 2006

Allerede få skridt bag den hvide havelåge i Hellerup byder en lille Bamse og en Kaj i halv størrelse velkommen. Indenfor optager dukkerne halvdelen af de bløde siddepladser med kaninen Albert som største indslag i den bedste lænestol.

Mogens Vemmer holdt søndag reception for sin erindringsbog Fjernsyn for dig, som samtidig er historien om dansk børnefjernsyn.

"Der skete noget mærkeligt, da vi sænkede en mikrofon ned til legende børn i en hule. Før vi tog fat, var børnefjernsyn noget med voksne, der udtalte sig om børn. Pludseligt fik folk, og vi selv, indblik i en af gode grunde hemmelig verden," fortæller Mogens, mens han humper over imod gavebordet fra receptionen.

Hans akillesscene er skadet, så en skistøvlelignende skinne sinker ham. Gavebordet ligner bortset fra vin og sprut noget fra en børnefødselsdag.

"Prøv en gang at se den her," siger han og løfter stolt en vred plastikpapegøje.

"Alle tiders hadegave. Halvt ørn og halvt papegøje. Jeg har fået den af Pedro. Nu skal jeg finde ud af, hvem jeg skal give den videre til," griner Mogens.

Han viser en bog med illustrationer af Flemming Quist Møller frem. Den er signeret med en tegning af Snuden.

"Flemming er jo i gang med en filmatisering af fortsættelsen til Cykelmyggen Egon. Det er fantastisk, hvordan det lever videre. Han er jo også kommet på kanon, ligesom Kaj og Andrea er. Jeg synes, det skal udtales kánon," griner han.

PIP

Fjernsyn for dig er timet helt perfekt, mener Mogens. DR skal lave en ny børnekanal, så Mogens erfaringer kunne næppe være mere aktuelle.

"Hvis jeg kunne fortælle, hvordan man laver godt børne-tv, ville jeg lave en håndbog og tjene styrtende. Men så simpelt er det desværre ikke. Det vigtigste er, at man giver plads til eksperimenter. Bagefter kan man så forsøge at afgøre, om det var godt eller ej. Da vi i sin tid opfandt pip-undersøgelsen, blev vi tit meget overraskede. Vi satte nogle børn sammen og filmede dem, mens de så vores programmer. Så sad vi og studerede, hvornår børnene pillede næse, og hvornår de var opmærksomme. I sig selv utroligt godt fjernsyn, men vi har ikke brugt det til andet end evaluering."

- Hvad er godt børne-tv?

"Hvis jeg viste det, så kunne jeg måske lave håndbogen, men vi blev ofte overraskede over pip-undersøgelserne. Jeg tror, det vigtigste er, at man vil give børnene noget. I vores gamle papirer fra 1970 stod der, at vi skulle fortælle meget om menneskers lige værd, men ulige livsvilkår. Der stod også andre ting. Det eneste der ikke stod, var, at børn skulle klaske sig på lårene af grin."

- Handler det om dannelse?

"I min tid betød dannelse noget andet, end det gør i dag, så det ord er måske ikke så godt. Men tv er et kraftigt medie, og når vi tager mere og mere af børns tid, så skal man tænke sig om. Tv er på sin vis kulturdannende."

Mogens bliver afbrudt af Mette Fugl i telefonen. Med sin skistøvleskinne strakt sidder han og griner til sin tidligere kollega på DR, som for nyligt brækkede begge ben, mens hun dækkede folkeafstemningen i Montenegro.

"Hun skulle hen til lægen og høre, om hun må tage til topmøde. Tænk at hun brækkede begge ben. Kan man være mere uheldig? Nu har hun lige fundet ud af, at hun praktisk godt kan dække udenrigsministermødet i Strassburg. En af udenrigsministerne sidder i kørestol, så hun kan bare følge efter. De har sgu nok været nødt til at gøre hele Strassburg handicapvenligt," griner Mogens.

Råt for usødet

- Du sagde at tv er kulturdannende. Betyder det, at børne-tv og måske den nye børnekanal kan blive en del af den berømte kulturkamp?

"Børnefjernsyn har altid været en del af kulturkampen. Da vi begyndte, var der en nervøs stemning. Det var midt i en tid, hvor forældre kunne se deres børn fjolle rundt og ryge hash, så der var god grund til bekymring. Vi er blevet beskyldt for at være røde lejesvende og for at give børn dårligt sprog, hvilket er noget vrøvl. Internt var der en kamp, som handlede om, hvorvidt vi skulle lave eventyr med dukker eller dokudrama, der beskrev børns dagligdag. Sådan skal det være," forklarer Mogens Vemmer.

"Kulturkampen gik, som alle kulturkampe gør, mellem køkkenvaskfilosofien, hvor man beskæftiger sig med børns dagligdag, skilsmisser og så videre, og eventyr og dukkefolket. For mig gjaldt det om at bygge bro mellem dem."

- Hvem vandt kulturkampen?

"Det var der jo ikke nogen, der gjorde, for vi skulle jo bruge begge dele. Den mere samfundsrelaterede kulturkamp blandede sig også. I en Jullerup Færgeby, optrådte et skilt, hvor der stod 'forbudt for tøser'. Det blev der for alvor ballade om, især i Information og blandt ligerets-quinderne, som der var mange af dengang. Dagspressen fulgte godt med, men vi kunne ikke gøre en pind, for det hele var produceret på forhånd."

- Hvordan kan det være, at børne-tv kan forarge sådan i voksenverdenen?

"Det er nok, fordi børnefjernsyn gjorde op med forhåndsgodkendelsen af børns oplevelsessfære. I det øjeblik vi åbnede op for børns privatliv og lod være med at censurere det, så åbnede der sig en verden, som forældrene ikke kendte. Det var meget nyt, og det var råt for usødet. Det gav en usikkerhed sammen med ungdomsoprøret."

Mogens bladrer op på side 261, hvor han fortæller om, hvordan udsendelsen Transit blev til i starten af 90'erne. Det var her Casper Christensen brød igennem, og her Mette Weyde åbenbarede sit skærmtække. Det har Mogens desværre ikke tid til at fortælle om, da han skal i Go'aften Danmark og interviewes af netop Mette Weyde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu