Læsetid: 4 min.

Dukkeføreren

8. november 2000

»For nogle uger siden led en kvie en grusom død, som skyldtes, at nogle krigsveteraner bl.a. skar dens yver af og trykkede dens øjne ud med fingrene. Den bestialske handling foregik, efter at politifolk havde fortalt de indtrængende, at deres farmbesættelse var ulovlig.«
Avisen Zimbabwe Standard

I dag sætter udviklingsminister Jan Trøjborg sig i en flyvemaskine i Zimbabwes hovedstad Harare efter et intensivt program. Med sig har Trøjborg den fjer i hatten, at det lykkedes ham at få garanti for, at den rige, danske farmer Wolle Kirk alligevel ikke får beslaglagt sit Danida-støttede mejeri. Trøjborg har af udenrigsministeren fået at vide, at der var tale om en »fejltagelse.«
Det er fint nok, at den socialdemokratiske minister tager rundt og befrier rige danskere for deres plager. Knapt så fint er det, at udviklingsministeren endnu engang har udvist langmodighed med hensyn til at få gennemført en fornuftig jordreform i stedet for den nuværende tag-selv-ordning. Trøjborg siger til Information, at han vil give Zimbabwe endnu et halvt år til at gennemføre den fornuftige jordreformpakke, som FN har lanceret. Sker det ikke, vil han yderligere »nedjustere den danske bistand.«

NÅR DET ER så nødvendigt med den jordreform, hænger det sammen med, at den nuværende jordfordeling er helt skæv. I et bælte midt i Zimbabwe ligger den frugtbare jord. Den sidder 4.000 hvide farmere stort set på, mens cirka en million sorte småbønder må hutle sig igennem på alt det tørre jord uden om ’bæltet’. Uretfærdigheden har Mugabes mere eller mindre enevældig styre været bevidst om, siden den i 1980 overtog magten efter det britisk støttede styre.
Der har været adskillige fornuftige forslag til, hvordan fordelingen af jord kunne tilfredsstille frøken Justitia. Men Mugabe har gang på gang smidt reformer ned i en syltekrukke. I stedet har Mugabe og hans politisk allierede tildelt sig selv store jordarealer. Efter et forsmædeligt nederlag under en afstemning i februar om en ny grundlov, begyndte jorden imidlertid at brænde under Mugabe. Noget måtte gøres, så Mugabes hidtil totaltdominerende parti ZANU(PF) kunne vinde over den overraskende, slagkraftige Bevægelse for Demokratisk Forandring (MDC) ved parlamentsvalget i juni. Som den snedige rad han er, valgte Mugabe at spille ’jord-kortet’.
Velvidende at det kunne koste menneskeliv, gå ud over landets økonomi og internationale omdømme, valgte Mugabe at give grønt lys til de såkaldte krigsveteraners besættelse af farme. Hjem i de danske stuer kom billeder af grædende farmenker, en selvsikker krigsveteran-leder med det sigende navn Hitler, og landarbejdere, der forsikrede, at deres godsejerarbejdsgivere er de bedste i verden. Valgkampen kom til at koste henved 100 mennesker livet – de fleste jordløse sorte – dræbt af brutale partisoldater fra ZANU(PF).
Nu kunne man jo så håbe, at Mugabe efter at have sikret sig et spinkelt flertal i parlamentet ville forsøge at få genoprettet roen i landet. Men nej. De ulovlige farmbesættelser lader Mugabe uhindret fortsætte, og for ligesom at sætte trumf på har landsfaderen udstedt en amnesti til alle de bøller, som slagtede politiske modstandere under valgkampen.
I over to år har Mugabe militært støttet præsident Kabilas kamp mod oprørere i Congo. Eventyret har ifølge Zimbabwes finansminister hidtil kostet 85 milliarder kroner, og 11.000 zimbabwiske soldater risikerer i øjeblikket livet ved fronten i en vanvittig krig, som føres i et land, der ikke en gang grænser op til Zimbabwe. Krigsomkostningerne har i høj grad bidraget til, at arbejdsløsheden i Zimbabwe er over 50 procent, inflationen er 70 procent, og der er mangel på olie.

Det samlede billede og opfordringer fra MDC om boykot af dele af bistanden får ikke den besøgende Trøjborg til at miste tålmodigheden. Selv om Mugabe har haft de 20 år siden uafhængigheden til at gennemføre en forsvarlig jordreform, så giver Trøjborg ham et halvt år mere. Den danske minister ønsker nemlig ikke at miste muligheden for at tale for døve øren, som han formodentlig gjorde i går, da han mødtes med Mugabe. Ærgerligt er det, at Trøjborg ikke benyttede mødet til at meddele, at nu standses al direkte statslig bistand til Zimbabwe, og at Danmark kun vil yde støtte via de private organisationer. Som det fremgår af gårsdagens Information har Trøjborg i Folketinget faktisk opbakning til sådan et drastisk skridt. Men nej, Trøjborg benyttede ikke chancen til at gå i kødet på Zimbabwes grundlæggende problem: Mugabes styre. I stedet nøjedes han med at gøre det klart for Mugabe, at styret er internationalt isoleret. Dermed tramper Trøjborg i en anden naiv, dansk ministers fodspor. Det blev i 1998 opfattet som en opbakning til Zimbabwes regering og militær, da forsvarsminister Hans Hækkerup stillede op i zimbabwisk tv, fordi Danida bevilgede 19 mio. kr. til at gøde grunden for en regional sikkerhedsstyrke.

hai

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu