Læsetid: 4 min.

Dumhedens pris

15. august 1998

"Jeg er aldrig før stødt på, at en dansk virksomhed under Anden Verdenskrig opretholdt en produktion med hjælp fra tvangsarbejdere." Historikeren Joachim Lund om F.L.Smidth

FOR KNAP et år siden fremlagde historikeren Joachim Lund konklusioner fra en gennemgang af hidtil upåagtede papirer i Rigsarkivet. Hermed blev der kastet nyt lys over F.L.Smidth-koncernens samarbejde med den tyske besættelsesmagt under krigen.
Det nye i Joachim Lunds undersøgelse var oplysninger om, at cementkoncernen under krigen - på en fabrik i Estland - brugte jøder og sigøjnere fra en nærliggende KZ-lejr for at opretholde produktionen. Den delvist danskejede fabrik Port Kunda blev efter tyskernes erobring af Estland i 1941 drevet videre under dansk ledelse. I 1942-44 leverede fabrikken cement til den tyske krigsmaskine.

NÅR SAGEN nu et år efter dukker op igen, er det, fordi F.L.Smidth-koncernen - eller FLS som det også kaldes nu til dags - insisterer på at gøre regnskabet fra fortiden op. Det bør ifølge FLS-koncernen bestå i, at Estland betaler den danske virksomhed en erstatning på et større tocifret millionbeløb på grund af de tab FLS led, da Port Kunda blev beslaglagt af de fremrykkende sovjetiske styrker.
Kravet førte i 1964 til, at Sovjetunionen udbetalte FLS en erstatning på omkring 300.000 kr. Men det var alt for lidt, mente koncernen. Og da Estland blev selvstændigt, satte de danske cementbosser derfor en ny offensiv i gang.

JOACHIM LUNDS undersøgelser fik ikke F.L.Smidth-ledelsen til at ryste på hånden i fjor. Tværtimod. Måneden efter afsløringen - i oktober 1997 - lykkes det sågar koncernen at trække i de rigtige tråde. Da udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) samme måned rejser til Tallin på officielt besøg, er Sagen Port Kunda med blandt de emner, der rejses overfor den estiske udenrigsminister Toomas Hendrik Ilves.
Hvor meget, det har hjulpet FLS, er svært at sige. Da Politiken beskrev sagen tidligere på ugen, havde kontorchef Hans Klingenberg kun lidt at sige:
"Vi kan ikke kommentere indholdet af sagen, så længe der er forhandlinger mellem den danske og den estiske regering," lød det fra embedsmanden.
Mens F.L.Smidth således - med regeringens hjælp - kæmper for at få sin erstatning, er cementkoncernen helt afklaret om sin egen rolle i regnskabets time. Al tale om, at F.L.Smidth selv burde betale erstatninger - blandt andet til tvangsarbejderne og deres efterkommere - mødes med en lodret og kølig afvisning.

DET KRÆVER kun et minimum af almindelig dømmekraft at nå frem til, at F.L.Smidths holdning er såvel oprørende som dum.
Men hvis FLS-koncernen anno 1998 virkelig vil vedstå både arv og gæld fra krigsårene, så skal de så sandelig komme til det. Med den rolle cementkoncernen spillede under krigen, er der meget at tale om - og meget at undersøge. F.L.Smidth samarbejdede tæt med tyskerne. Firmaets direktør og bestyrelsesformand fra 1935-40 - Gunnar Larsen - blev i juli 1940 minister for offentlige arbejder i Scavenius-regeringen. Gunnar Larsen havde gode forbindelser i Berlin, og arbejdede blandt andet gennem det såkaldte Østrum-udvalg for at sikre danske virksomheders interesser i det af tyskerne besatte Østeuropa.

FORENINGEN "Aktive Modstandsfolk" har siden afsløringerne omkring Port Kunda rejst ganske enkle og logiske krav om, at den hovedrige koncern betaler erstatning for sin brug af KZ-fanger og andre tvangsarbejdere.
Formanden Frede Klitgård mener, at koncernen bør betale 6,34 millioner kr. til hans forening - det svarer til én krone for hvert ton cement, der blev produceret på Port Kunda. Pengene vil foreningen bruge i sit arbejde blandt tidligere slavearbejdere og helbredsskadede modstandsfolk i ind- og udland.
Om dette krav kan kun siges, at beløbet er urimeligt. Selvfølgelig må F.L.Smidth betale langt mere, hvis koncernen vil til at gøre regnskabet op for krigsårene. Og hvis Klitgårds forening ikke kan administrere et væsentligt større beløb, bliver det næppe svært at finde andre, der kan træde hjælpende til, når en del af cementformuen skal redistribueres.

MAN KAN sige meget om disse krav fra en fjern fortid. Men F.L.Smidth ledelsen har gjort diskussionen nem ved at forlange erstatning fra den fabrik, der blev drevet med KZ-fanger som arbejdskraft.
Overlevende fra fabrikken har tidligere berettet i udsendelser fra Danmarks Radios dokumentargruppe. Søndag aften har TV 2 et langt interview med en jøde, der undslap både F.L.Smidth og KZ-lejrene med livet i behold.
Disse vidnesbyrd burde være en inspiration for FLS og de familier, der ejer koncernens aktiemajoritet. For man må vel antage, at det er hensynet til disse aktionærer, der får FLS-ledelsen til at fremture.
FLS har bragt sig i en situation, hvor koncernen må betale en pris. I den forløbne uge indgik de schweiziske banker en historisk aftale, hvorefter de skal betale 8,5 milliarder kr. tilbage til jøder, der er blevet frarøvet deres værdier. De store erstatningers tid er ikke forbi - måske tværtimod. Og F.L.Smidth skylder værdi af tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for tort og nedværdigelse - og sikkert også det der var værre. Skal den moderne FLS-koncern ud af denne sag på en bare nogenlunde anstændig måde, skal der leveres meget alvorlige undskyldninger og meget betydelige pengebeløb.mol

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her