Læsetid: 3 min.

De dumme børn

18. november 1996

DANSKE SKOLEBØRN ER DUMME. De kan i hvert fald ikke læse lige så tidligt som svenske børn og slet ikke som finske, der er verdens bedste læseheste allerede i første klasse. "Jamen, det går simpelt hen ikke", siger direktør Hans Skov Christensen fra Danmarks mægtigste magtkoncentration Dansk Industri. "Nu begynder eleverne at skulle have ekstra læse- og skrivekurser, før de begynder på gymnasiet eller teknisk skole. Den basis skal de have fra folkeskolen. Læseevnerne skal være over tegneserie-niveau. Danmarks produktion skal fremover baseres på viden. Derfor må basal viden i læsning, skrivning og regning være første prioritet i folkeskolen."
Så i torsdags fandt et alarmeret topmøde sted på Slotsholmen i København mellem undervisningsminister Ole Vig Jensen (R) og socialminister Karen Jespersen (S) - under hvilken børnehaverne sorterer. De to ministre blev enige om, "at børns sproglige udvikling og begrebsdannelse spiller en helt afgørende rolle for deres muligheder fremover, og at det derfor er et område, der bør fokuseres mere på i daginstitutionerne", som det udtrykkes på vort dejlige modersmål i Berlingske Tidende.
Vi tilstår, at vi lider med de børn, der ikke orker at læse sådan et sprog. Også selv om de får at vide, at Dansk Industri synes det er dejligt - og at Højskolesangbogen påstår det samme. I en sang, der lige frem hedder Vort modersmål er dejligt, det har så mild en klang. Men er sangbogens moder med sit dejlige mål virkelig den samme som den, der giver de to opskræmte ministre deres mål? Bedre bliver det ikke med Jyllands-Postens referat af deres mål-sætning:
"Helt konkret skal der udarbejdes et vejledningsmateriale rettet mod daginstitutioner og skoler med forslag til øget samarbejde. Blandt andet skal den sproglige udvikling og begrebsdannelse hos før-skolebørn styrkes".
Under faretruende åndenød skynder vi os at citere seminarielektor og forfatter Erik Sigsgaard for at få luft: "Ingen har bevist, at tidlig indlæring gør børn til bedre læsere. Måske klarer børn, der har haft rig lejlighed til at løbe omkring og bygge huler, sig bedre i skolen."

OPSTANDELSEN OVER at den sorte skoles dødbidere ikke banker de døde bogstaver tidligt og fast nok i bolden på Dansk Industris vordende lønmodtagere blev dramatisk stor for to år siden, da en international undersøgelse af læsefærdighederne i de forskellige nationers 3. klasser anbragte Danmark helt i bund. En såkaldt 'Nordlæs-undersøgelse' bekræfter det sørgelige standpunkt: Hvert fjerde barn i de danske 3. klasser læser dårligt eller slet ikke. I Sverige er det kun ni procent, og i Finland er procentdelen helt nede på to!
For tredive år siden viste en hjemlig undersøgelse, at langt de fleste danske skolebørn var mellemgode læsere med kun få meget gode og meget dårlige. Nu er det omvendt: Trykseksten-effekten har slået mellemgruppen i bund. Nu læser mange børn rigtig godt og rigtig mange børn læser meget dårligt. Eller slet ikke.
Det er katastrofalt. Information rejste allerede i firserne spørgsmålet om det moderne to tredjedels samfunds omsiggribende funktionelle analfabetisering både her og i den øvrige vestlige verden, måske i særlig grad i USA. 'Funktionel analfabet' er den, som nok kan skrive sit navn og tyde visse tegneseriers bobler, men som ikke begriber en almindelig stillingsannonce og slet ikke en politisk-økonomisk tekst af nogen lødighed. Den tredjedel af mere eller mindre udstødte samfundsborgere, der har givet navn til betegnelsen "to tredjedels samfundet", er naturligvis også den del af befolkningen, hvis børn læser stadig dårligere.
Ironien i disse lederbetragtningers indledning går derfor ikke på selve sagen, men på den raske automatik, hvormed Dansk Industri og de to ministre griber til yderligere institutionalisering som middel mod katastrofen.

MED ERIK SIGSGAARD som kilde kan oplyses, at institutionaliseringstiden for danske børn typisk er blevet tredoblet de seneste tredive-fyrre år. Statistikken har han selv måttet lave, da det endnu ikke falder Danmarks Statistik ind, at en tilværelse i vuggestuer og børnehaver har med ottende og niende klasser at gøre.
Men det har den ifølge Sigsgaard og hans kollega Steen Larsen fra Danmarks Lærerhøjskole. I legen finder børn ud af indbyrdes samvirker, som institutionaliseringen ofte afskærer eller vænner dem mere eller mindre fra, siger Sigsgaard. Kampen om institutionspersonalets bevågenhed og faciliteter i øvrigt kan gøre børnene basalt "funktionshæmmede", når de kommer i skole, siger Steen Larsen.
Måske er det den måde, forældre og Dansk Industri har indrettet tilværelsen forß sig selv og børnene på, der er - dom. Når man nu ikke længere kan stave til dum.

el (Ejvind Larsen)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her