Læsetid: 3 min.

Dyre dråber til de fattige

Mangel på rent vand er en større sikkerhedsrisiko end krige og naturkatastrofer. Men verden har stadig vand nok. Det er et spørgs-mål om fordeling, konkluderer FN's udviklingsprogram, UNDP
11. november 2006

Der er en dårlig og en god nyhed om verdens vand: 1,1 milliard mennesker har ikke adgang til rent vand, og hvert år dør 1,8 millioner børn af diaré og andre sygdomme som følge af beskidt drikkevand. Men trods forurening, tørke og et stigende pres fra klimaforandringerne er der stadig vand nok til alle på den blå planet. Det er blot et spørgsmål om fordeling.

"Der findes mere end nok vand i verden, både til privat forbrug, landbrug og industri. Verdens vandkrise skyldes fattigdom, skæve magtforhold og en utilstrækkelig forvaltning af vandet."

Det er konklusionen i årsrapporten fra FN's udviklingsprogram, UNDP, der blev offentliggjort torsdag. UNDP opfordrer derfor verdenssamfundet til at sætte retten til rent vand og sanitet allerhøjest på listen over prioriteringerne i kampen for at halvere den ekstreme fattigdom, som formuleret i de såkaldte 2015-mål.

"Når det handler om rent vand er mønstret i mange lande, at de fattige får mindre, betaler mere og bærer hovedbyrden af den menneskelige udviklings omkostninger, som er forbundet med knaphed," hedder det i rapporten.

I stadig flere områder i verden udgør manglen på rent vand nemlig en større trussel for menneskers sikkerhed end krig, konflikt og naturkatastrofer. Men det faktum skaber ikke overskrifter i medierne og afspejles ikke i den internationale indsats.

"Ligesom sult er berøvelsen af adgang til vand en stille krise, som opleves af de fattige og tolereres af dem, der har ressourcerne og den politiske magt til at bringe krisen til ophør," hedder det fra UNDP.

Mere for mindre

I store dele af Den Tredje Verden bruger familier omkring 10 procent af deres indtægt på vand, mens en britisk familie slipper med kun tre procent. Men også internt i udviklingslandene er det mennesker, som har mindst, der betaler mest. En slum-beboer i Nairobi betaler således seks til 10 gange mere for en liter vand end en beboer i byens velhaverkvarterer. Ifølge Helle Munk Ravnborg, der forsker i naturressourcer og fattigdom ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), handler den ulighed primært om dårlig forvaltning af forsyningsnettet, altså de vandværker og rør, der bringer vand ud til forbrugerne.

"Flere steder i de store byer i udviklingslandene er der slet ikke noget forsyningsnet til de fattigste kvarterer. Hvis beboerne vil undgå at hente dårligt vand i floderne, er de derfor henvist til at købe meget dyrt vand ved private tankbiler. Selv i de områder, hvor der er rør, betyder de ofte nedslidte og dårligt forvaltede offentlige vandværker, at der ikke er nogen garanti for rent vand til forbrugerne. Det er naturligvis et meget alvorligt problem, som kræver en løsning," siger Helle Munk Ravnborg.

Hun vil ikke afvise, at privatisering af vandforsyningen kan være et alternativ til en ineffektiv offentlig service, sådan som blandt andet Verdensbanken anbefaler. Men hun advarer mod at lægge ansvaret for den livsnødvendige ressource over på markedet.

"Det kræver en høj grad af offentlig regulering, hvis man skal sikre de fattigste vand, så man kommer ikke udenom at støtte den offentlige regulering, uanset om man vælger at satse på en privatiseret eller en offentlig vandforsyning," siger Helle Munk Ravnborg.

Hun ser dog lyspunkter i den politiske kamp om adgangen til vand i udviklingslandene.

"Mange steder opererer man i dag med en prioriteringsliste over vandforbrug, sådan at drikkevand til husholdninger og vand til dyrene kommer før vand til de store landbrug og industrien. I stadig flere lande skal man nu ansøge om retten til vand. Det betyder, at man fra politisk hold kan vurdere, om der f.eks. i et bestemt område er tilstrækkelige vandressourcer til at placere en stor fabrik," fortæller Helle Munk Ravnborg.

"Men det handler om, hvorvidt der er tilstrækkelig politisk vilje til at udmønte en sådan prioritering," slutter hun.

Klimaudfordringen

Og den slags politisk vilje bliver kun mere nødvendig i fremtiden. Problemerne med adgang til vand vil nemlig kun blive forværret i takt med den globale opvarmning, konkluderer UNDP.

Således risikerer de afrikanske lande syd for Sahara et tab af høstudbytte på 25 procent. I værste fald kan det betyde, at antallet af fejlernærede mennesker kan stige med helt op til 26 procent.

"De værste konsekvenser af klimaændringerne vil blive oplevet af lande og blandt mennesker, som ikke bærer ansvaret for problemerne," hedder det i UNDP's rapport.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu