Læsetid: 4 min.

Dyrevelfærd skal på dagsordenen i FN

FN's stempel vil give os en række internationale retningslinier, som gør det muligt at forbedre dyrs velfærd til fordel for dyrene naturligvis, men i høj grad også til fordel for menneskene.
9. juni 2007

Torsdag denne uge skrev jeg som nummer 500.000 under på en universel erklæring om dyrevelfærd. Det er den internationale dyrevelfærdsorganisation, World Society for Protection of Animals, som står bag. Håbet er at opnå 10 millioner underskrifter, og at erklæringen bliver vedtaget i FN-regi i 2011. Dermed vil principper for dyrevelfærd blive en del af international ret ligesom den universelle erklæring om menneskerettigheder fra 1948 og den Rio-erklæringen om miljø og udvikling fra 1992. FN's stempel vil give os en række internationale retningslinier, som gør det muligt at forbedre dyrs velfærd til fordel for dyrene naturligvis - men i høj grad også til fordel for menneskene.

Jeg kan forestille mig, at nogle læsere allerede nu rynker på næsen og tænker: "Dyrevelfærd i FN? Har FN ikke nok at tage sig af med menneskenes krig og ødelæggelse?".

Og jo, desværre ser det ikke ud til at FN bliver arbejdsløs inden for en overskuelig fremtid. FN har til stadighed svært ved at sikre, at den del af dyreriget, som går oprejst på to ben, ikke bekriger hinanden. Darfur, Irak og Iran er de triste eksempler på, hvor menneskefjendske vi kan være, og samtidig har det udstillet, hvordan FN har manglet handlekraft i helt afgørende situationer og ikke formået at værne om verdensfreden. Kort sagt hober problemerne med menneskevelfærd sig op, og FN's rolle og evner er med rette underkastet kritik, selvom FN's konstruktion gør, at organisationen kun har den handlekraft, som Sikkerhedsrådet ønsker.

Jeg mener nu ikke, at den utilstrækkelighed er grund til ikke at bekymre sig om dyrevelfærd. Det ene udelukker ikke det andet, og i øvrigt hænger menneskers og dyrs velfærd uløseligt sammen.

Menneskenes trivsel

Der er stadig folk, som mener, at dyrevelfærd kun er for velmenende og overmoralske samfundsborgere, som ikke har andet at gå op i, end hvordan nuttede pelsdyr med store, mørke øjne har det. Fred være med dem. Og de er sikkert allerede blevet afskrækket af overskriften på denne klumme. Men faktum er, at dyrenes velfærd har stor betydning for menneskenes trivsel, og det gælder både her i Vesten og i den mindre udviklede del af verden. Det har en række beslutningstagere forstået for længst, og derfor bakkes initiativet op af EU's Kommissær for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse Markos Kyprianou, som også tager sig af dyrevelfærd, og tilsvarende tilkendegav EU's landbrugsministre sin støtte til erklæringen sidste år.

For bedre dyrevelfærd understøtter FN's Johannesburg-erklæring om bæredygtig udvikling fra 2002, som bygger på principper om økonomisk udvikling, miljøbeskyttelse og social udvikling og er afspejlet i FN's Milleniummål, som blandt andet har til formål at begrænse spredning af pandemier, sikre bæredygtighed og skabe et globalt partnerskab for udvikling. Det er derfor, at den europæiske sammenslutning af dyrlæger i forbindelse med sin støtte til erklæringen har understreget, at dyrevelfærd er vigtig i et udviklingsperspektiv. Farlige pandemier som kogalskab, fugleinfluenza, rabies og Sars hænger direkte sammen med de forhold, som dyrene lever under. Det handler om den føde, de får, om hygiejneniveau, slagtemetoder og naturligvis om, hvilken form for kontakt de har med mennesker. Hvis vi kan skabe en større bevidsthed om dyrenes naturlige behov og fastsætte nogle principper for omgang med dyr, kan vi begrænse pandemiernes spredning.

Dyrevelfærd i fødevareproduktionen har en betydning for, om vi anvender vores ressourcer uden at belaste miljøet unødigt. Derfor er et af formålene med erklæringen at få landene til i højere grad at tænke bæredygtighed ind i landbruget. Det er ingen hemmelighed at overindustrialiseret landbrugsproduktion, hvor kvantitet går forud for kvalitet, har store konsekvenser for miljøet. Øget dyrevelfærd i landbrugsproduktionen, hvor der tages større hensyn til dyrenes naturlige behov, vil derfor være mindre skadeligt for miljøet - og sandsynligvis højne fødevarernes kvalitet. Det er også blandt grundtankerne bag det økologiske landbrug, som vi i Danmark er ret gode til.

Hele verden skal med

Men det er ikke nok, at vi her i andedammen er gode mod dyrene, og at dansk landbrug langt hen af vejen er en konstruktiv medspiller. I en globaliseret verden hvor fødevarer, pandemier, klimaforandringer og forurening ikke respekterer landegrænserne, er det vigtigt at få hele verden med. Initiativet drejer sig derfor i høj grad om at få udviklingslandene ombord og skabe opbakning til bedre dyrevelfærd. Af samme grund er det været vigtigt, at erklæringen ikke opfattes som endnu en løftet, vestlig pegefinger. Det afspejler den styregruppe, som skal agere ambassadører for initiativet og består af Costa Rica, Kenya, Indien, Tjekkiet og Fillippinerne. For udviklingslandene sidder på en stor del af den fauna og de truede dyrearter, som vi gerne vil værne om. Samtidig har befolkningen i udviklingslandene ofte et langt stærkere afhængighedsforhold af dyrene, så større viden om deres behov vil være til gavn for både dem selv og dyrene. Men erfaringer fra vores rigere del af verden viser, at det først er, når der er et vist overskud i samfundet, at dyrevelfærd kommer på dagsordenen.

Desværre har mange fattige jo lang vej igen til et sådant overskud, så det nytter ikke noget at sætte sig med hænderne i skødet og vente. Forhåbentlig kan erklæringen kan give udviklingen et skub i den rigtige retning. For der er et stort behov for øget respekt dyrenes behov og habitat - både herhjemme og ude i verden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu