Læsetid: 2 min.

Dyrt navneskifte

21. maj 2005

To kommuner, der har navn efter gamle bymæssige bebyggelser i Nordsjælland, vil fra den 1. januar 2007 være forsvundet til fordel for en ny kommune, hvis navn er hentet fra et navnkundigt farvand i den nationalromantiske litteratur.

Furesø Kommune bliver navnet på den nye skabning, der med rundhåndet økonomisk støtte fra indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen nu kan se frem til at stå på egne, stærkt statsstøttede ben om godt halvandet år. Aftalen blev indgået torsdag aften under medvirken fra de to nuværende kommuners borgmestre og økonomiudvalg.

Værløse havde ellers slået sig gevaldigt i tøjret. Hvorfor skulle denne veldrevne kommune straffes ved at blive sammenlagt med det fallitbo, der ligger tilbage efter Peter Brixtoftes økonomiske udskejelser i Farum? I det mindste kunne man vel vente, indtil den særlige Farum-kommission havde gjort sit arbejde færdigt, og den verserende straffesag imod Brixtofte var blevet afsluttet.

Men det kunne indenrigsministeren og hans regering ikke. Sagen skulle afgøres nu, inden de mange love om den nye kommunale struktur bliver vedtaget af Folketinget om fire uger. For at sikre en accept fra Værløse Kommune til sammenlægningen med det gældsplagede Farum var det derfor nødvendigt at yde en rundhåndet kompensation. Hvor stor den helt præcis bliver, er svært et gøre op ud fra de foreløbige oplysninger. Men det indgår i aftalen, at Værløse har krav på små to milliarder kroner. Dertil kommer, at den nu ubenyttede Flyvestation Værløse bliver foræret til de to sammenlagte kommuner som en 'morgengave'.Indenrigsministeren har altså indstillet sig på at bruge et ganske betydeligt, statsligt beløb for at sikre det, der ikke må kaldes et tvangsægteskab, men nok et arrangeret ægteskab.

Det rejser ganske naturligt et spørgsmål, som det umiddelbart er svært at finde et fornuftigt svar på: Hvorfor bruger regeringen så mange penge på at få to kommuner af gennemsnitlig størrelse til at acceptere en sammenlægning?

Kendsgerningen er, at regeringens og Dansk Folkepartis samlede strukturreform uden problemer (i denne forbindelse) kunne være gennemført, selv om der i det sydlige Nordsjælland stadig havde eksisteret både en Værløse og en Farum Kommune. Det ville blot have efterladt 99 kommuner på det nye kommunale landkort i stedet for 98.

Derfor er det nærliggende at søge til forklaringer, der kan forbindes med begreber som dogmatik og opportunisme. Et vigtigt dogme bag strukturreformen har været, at de nye kommuner mindst skulle have et befolkningstal på mellem 30.000 og 40.000 indbyggere. Derfor ville det være noget rod, hvis et par mindre kommuner fortsat lå i et tæt befolket område nær ved hovedstaden.

Men selvfølgelig kan det heller ikke udelukkes, at lige præcis en Venstre-ledet regering har en stærk interesse i, at netop den enhed, der indtil nu har heddet Farum Kommune, helt forsvinder fra det kommunale landkort. Engang var det en mønsterkommune. Siden blev det til en skamplet for partiet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her