Læsetid: 3 min.

Edder- og underkopper

29. april 2000

SØNDAG AFTEN sætter godt en million danskere sig til skærmen for at følge sidste afsnit af tv-serien om danmarksmesteren i organiseret forbrydelse, Svend Aage Hjalmar alias Edderkoppen. Vi tænker i
al fald på ham som Edderkoppen, men allerede i tid-
ligere afsnit er det mere end antydet, at Hjalmar
kun er underkoppen, og at overkoppen er guldtyven Zemich. Søndag aften vil hele køkkenudstyret ramle, forventer vi.
Om virkelighedens edderkop, som Hjalmar er modelleret over, brugtvognsforhandleren Svend Aage Hasselstrøm, er der sagt og skrevet ikke så lidt i den senere tids aviser, og her er nogle eksempler:
Han var meget intelligent, havde stor udstråling og var et mandfolk, der stod ved sit ord.
Han var charmerende på sin egen joviale og braldrende facon.
Når han viste sig på et værtshus, skete det ofte, at musikken istemte Lille Peter...
Han blev elsket og hadet, afhængigt af om man var på den rigtige side af knojernet.
Når han skred gennem Viktoriagade, faldt der altid et venligt ord af til de gamle, der sad og solede sig i trappeopgangene.
Han satte en 500 kroneseddel op i lysekronen og sagde, at den ville jeg få, hvis jeg sad musestille og ikke sagde en lyd i en halv time...
Den sidst citerede sætning er en udtalelse fra Tom Hasselstrøm, en nevø til Svend Aage, som viser onklens genialitet: Han fik ungen til at holde kaje i 29 minutter, hvorpå han stillede ham et eller andet spørgsmål. Nevøen plumpede i og svarede, hvorefter onkel snuppede sin 500 kroneseddel tilbage. Avanceret pædagogik.

FORUDEN SEER-tække har serien opnået gode anmeldelser, ikke mindst for sit stilfornyende formsprog, og lægger sig dermed i forlængelse af en række andre tv-serier i de senere år, som har bragt Leif Panduros gadetømmende tv-spil samt Matador i venlig erindring. Det giver alen til den nationale stolthed, og man kan med undren sammenligne med de magre år i 70'erne og 80'erne, hvor danske tv-spil ellers ikke var noget at råbe op om. Hvorfor er vi pludselig så go'e?
En del af svaret er, at vi har en generation af instruktører og manuskriptforfattere, som har lært det amerikanske håndværk for genren.
Og den må de så æde, de enkelte kritiske røster, der har ærgret sig over, at Ole Christian Madsens og Lars Kjeldgaards serie ikke holder sig strikt til virkelig-
heden. De to ophavsmænd har digtet frit hen over
sagen - og f.eks. digtet det uopklarede dobbeltmord
på Peter Bangsvej med ind i handlingens fletværk
samt digtet overkoppen Zemich med ind over underkoppen.
Det er faktisk lykkes dem, hvad der kunne være svært nok, at skabe en overbevisende fiktion om et dansk gangstermiljø.

NÅR VI altså i morgen aften hæver kaffekoppen en sidste gang for Svend Aage Hjalmar Hasselstrøm i Bjarne Henriksens figur, kan man ydermere konstatere det paradoksale, at en mand, man ville frygte, hvis man traf ham en mørk nat på et ensomt sted, kan opnå en slags heltestatus og blive underholdning til kaffeskvulpene.
Den rigtige Hasselstrøm kunne genses forleden i en Poul Martinsen-udsendelse, og man må lade ham, at han spillede rollen mere overbevisende, trods alt, end den ellers udmærkede Bjarne Henriksen. En magtfuld skikkelse med en papegøje siddende på den ene skulder. Han udtalte de bevingede ord, at han ville ønske, han havde otte arme ligesom blæksprutten. Så vil han stjæle med dem alle. En replik, papegøjen utvivlsomt har hvisket ham i øret.

HASSELSTRØM blev aldrig dømt som den helt store edderkop, men fik dog seks år bag tremmer. Til gengæld rev han et stort antal politifolk - cops på amerikansk - med sig i faldet. Foruden dem møbelhandler Johannes Linde og cigarhandler Fede Ejnar Nielsen fra Klerkegade. Men myten om ham voksede.
I 60'erne forsøgte den da netop tiltrådte (nu netop
afdøde) chefredaktør for Ekstra Bladet, Victor Andreasen, at genoplive Social-Demokratens succes med aktiv journalistik ved at sætte en af journalisterne fra dengang, Poul Dalgaard, til at lede og indlede en ny edderkoppejagt på Vesterbro. Det gav ikke det store resultat, afslørede ikke noget net, men gav dog en række underholdende artikler om områdets kriminelle og semi-
kriminelle eksistenser. Myten om Hasselstrøm voksede yderligere.
Nu har den opnået solid national status som en af det 20. århundredes helt store danske. Sagen - og svaret til de, der savner den 100 procents dokumentarværdi - er, at Ole Christian Madsen og Lars Kjeldgaard med Ebbe Kløvedal Reich som idemand i baggrunden ikke har villet vise os Hasselstrøm-sagen, men myten om den. Det er den, de har 'filmatiseret'.Bjørk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu