Læsetid: 2 min.

Efterårsballoner

10. august 2005

DER ER LANG tid til, forhandlingerne om det næste medieforlig begynder. Og der endnu længere tid til, det næste medieforlig træder i kraft januar 2007. Men lobbyisterne er for længst gået i gang med at gøre det, lobbyister nu engang gør. Selv om lobbyister ofte associeres med korridorsnak og lysskyhed, kan lobbyisme sagtens foregå højlydt og i fuld offentlighed. Da DR's konstituerede generaldirektør, Lars Vesterløkke, forleden foreslog, at DR skulle kunne opkræve licens for det fjernsynskiggeri, der foregår på mobiltelefon og computer, var det blot en af mange prøveballoner, der vil løfte debatten i nye og overraskende retninger, inden forhandlingerne går i gang. Mens den konstituerede generaldirektør således foreslog mere licens, foreslog den kommende generaldirektør mere brugerbetaling. TV 2's direktør har også forsøgt sig med balloner: Peter Parbo har foreslået, at TV 2 skulle kunne opkræve abonnement, og at den statsejede (men ikke licensfinansierede) tv-station ikke skulle bruge helt så mange penge på dansk filmproduktion som i dag. De fleste balloner er blevet skudt ned. Således også Vesterløkkes licensballon.

KULTURMINISTER Brian Mikkelsen (K) afviste straks forslaget. Det samme gjorde Venstres mediepolitiske ordfører, Jens Rohde. Det ville have været svært for de to politikere at gøre andet. Skattestoppet er regeringens et og alt - og flere licenskroner ligner til forveksling flere skattekroner - og er det faktisk også: Det er værd at bemærke, at DR kun kan hente 2.950 mio. kr. på licensen. Hvis licenskontoret med kampagner og snilde skraber flere penge sammen, ender de i statskassen. Vesterløkkes forslag gik derfor ikke på, at DR skulle have flere penge. Det er en anden diskussion. Forslaget gik på, hvem der skal betale for hvad. Ret beset kunne licensen blive sat ned, hvis flere betalte. Det var nok det, Socialdemokraterne tænkte, da de foreslog, at alle husstande skulle betale licens - fjernsyn eller ej. Man kunne indvende, at sådan er det allerede: Der er ifølge Danmarks Statistik 2.498.621 husstande i Danmark, og heraf betaler 2.334.190 licens. Der er altså blot 164.431 husstande, som ikke betaler - heraf måske endda en del med rette. Større er problemet altså heller ikke.

Pragmatikerne på Jyllands-Postens lederplads gik i går skridtet videre og mente, at det hele kunne ordnes lidt enklere ved at erstatte licens med en plads på finansloven. Og ganske rigtigt: Ligesom med S-forslaget ville det være mere praktisk og nemmere at administrere. Licensen blev i sin tid indført, fordi de mange ikke skulle betale for de få, der havde erhvervet et fjernsyn. Men licensens store fordel er en anden: at DR har sine egne penge. Politikerne får ikke lejlighed til en gang om året at true med kroner og ører, når rutinebrokken over DR (der ofte er alt for venstreorienteret, hvis ikke alt for højreorienteret) falder sammen med finanslovsforhandlinger. Den økonomiske armslængde mellem TV-byen og Christiansborg er alle administrationsudgifterne værd. Hvis DR - som Kenneth Plummer har lovet - vil satse på internettet som et tredje medie ved siden af radio og tv, nytter det ikke at erstatte licens med brugerbetaling. DR bør også fremover være Danmarks licensfinansierede public serviceorgan.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her