Læsetid: 4 min.

Efterløns-efterdønning

1. februar 1999

OM GODT EN uge vil arbejdsminister Ove Hygum fremsætte regeringens lovforslag til en ændret efterlønsordning. Dermed giver han formentlig også startskuddet til en minimalistisk genopførelse af den proteststorm, som i december rystede regeringen og bragte Socialdemokratiets vælgertilslutning ned under 20 procent.
Minimalistisk bliver protesten formentlig af tre grunde: Fordi LO under første proteststorm fik visse - beskedne - indrømmelser i forhold til den allerførste model for den ny efterløn. Fordi forligspartierne siden har signaleret, at de har tænkt sig at stå fast på projektet, alle protester til trods. Og fordi LO i konsekvens heraf har indset, at et nyt stormløb mod Poul Nyrup Rasmussen næppe kan få andet end negativt udfald. For enten afvises et muligt LO-veto af regeringen, og det vil indebære et nyt prestigetab for den engang så magtfulde kamporganisation. Eller også tvinges Nyrup vitterlig så stærkt i defensiven, at han ender med helt at måtte opgive sit forehavende og sit finanslovsforlig - hvorefter han på Christiansborg vil fremstå vingeskudt, som en nederlagets mand der - før tiden - kommer til at afgive statsministerposten. Formentlig til Anders Fogh Rasmussen der næppe vil tøve med mere fundamentale angreb på efterlønnen. Hvorved LO vil have tabt dobbelt.
Hvis dette scenarie dækker LO's aktuelle overvejelser, har statsministeren og finansminister Mogens Lykketoft i praksis fået den pointe hjem hos LO, som man fra starten har hævdet: Kun hvis Socialdemokratiet selv er med til at føre kniven i det kirurgiske indgreb i efterlønnen, kan man sikre sig, at kniven ikke bliver brugt - af Venstre m.fl. - til mere dødbringende anslag mod ordningen.

AL DENNE politiske pragmatik kan imidlertid ikke overskygge, at efterlønsindgrebet fortsat er et forstemmende, forkludret og forhastet modtræk over for et problem i velfærdsstaten, som i sig selv kan være reelt nok. Den seneste anstødssten er, at de potentielle efterlønsmodtagere, som efter lovforslagets mulige vedtagelse skal begynde at indbetale det ny efterlønskontingent, ikke - som ellers lovet af finansministeren i forhandlinger med LO - får kontingent-indebetalingerne retur, hvis fremtidige politikere skulle finde på at skrotte eller væsentligt ændre efterlønnen. For en person på 35, der nu skal begynde indbetalingerne for at bevare retten til efterløn som 60-årig, bliver der tale om en samlet indbetaling over 25 år på næsten 100.000 kr. før skat. Penge som altså ikke betales tilbage, men forsvinder op i det blå - dvs. ned i statskassen - hvis en regering hen mod år 2025 sløjfer efterlønnen.
Som et instrument til at få lønmodtagerne til straks at give afkald på efterlønsmuligheden er denne detalje i lovforslaget genial. Går man 25 år tilbage, var efterlønstanken end ikke tænkt, så hvorfor skulle den ikke i løbet af de næste 25 blive grundlæggende forandret eller bortrationaliseret af en af de borgerlige regeringer, der sikkert kommer til fadet i perioden. Med de odds for at tabe sine indbetalinger vil mangen en lønmodtager - og vel især den økonomisk dårligt stillede der til sin tid kan få hårdt brug for efterlønnen - givetvis vælge muligheden fra, når der inden 1. april skal siges ja eller nej til at starte de nye kontingent-indbetalinger. (Når regeringen alligevel opfordrer folk til nu - 'for at være på den sikre side' - at starte kontingent-indbetalingerne, så er det også med det rationale, at en sådan ny båndlæggelse af folks købekraft virker som en mindre økonomisk stramning, hvad der nok kan være argumenter, men ikke rigtig klangbund for netop nu, hvor folk mærker virkningen af det forrige indgreb, pinsepakken.)
Information præsenterede i december det, Mogens Lykketoft siden valgte at kalde "den mest fjendtlige" beregning over efterløns- og pensionsindgrebets mulige virkninger. Nemlig den virkning at en SiD'er, der - f.eks. på grund af nedslidning - vælger efterlønnen som 60 årig, kan risikere at miste over 100.000 kr., mens en "tennisspillende advokat", der har lyst og overskud til at arbejde videre og derfor afstår fra efterlønnen, modtager en skattepræmie fra staten på over 100.000 kr. I december havde Finansministeriet ikke selv regnet på sagen, og ifølge Informations oplysninger er beregninger af denne art ikke med i det udkast til lovforslag, som arbejdsministeren forleden indviede forligspartiernes skatteordførere i. Det kan dog nås endnu inden fremlæggelsen for offentligheden, og i givet fald vil det formentlig bekræfte, at indgrebet rammer visse svage grupper, sådan som også SiD har påpeget.

DET BEDRØVELIGE ved hele sagen er, at regeringen har ret i, at der er et problem med det stærkt stigende antal medborgere på efterløn. Både fordi det presser de offentlige budgetter for meget, men også fordi omkring 40 procent af de nuværende efterlønnere ifølge en LO-undersøgelse føler sig presset bort fra deres arbejde på grund af nedslidning eller opskruet arbejdstempo. De ville sådan set gerne efterkomme regeringens ønske om at arbejde længere, men de orker ikke. Og derfor får de nu pisken. Af en arbejdsminister, der netop har erkendt, at arbejdsmiljøet i store dele af dansk erhvervsliv er helt utilfredsstillende og de arbejdsbetingede helbredsskader alt for mange.
Der er en særlig ironi i, at efterlønstanken blev fostret af SiD tilbage i 1975 som en ordning, der skulle målrettes til og forbeholdes de nedslidte, men ved sin gennemførelse af SV-regeringen i '78 blev udvidet til et tilbud til stort set alle 60-årige. Det udløste en søgning til ordningen, som i dag med 140.000 efterlønnere langt overstiger, hvad den daværende regering ventede.
Hvis samfundet ikke har råd til at opretholde dette niveau - fordi der f.eks. også skal være råd til at betale en kvart million syge og nedslidte førtidspensionister - så var det måske en ide at reformere ordningen på en sådan måde, at de, der behøver efterlønnen på grund af nedslidning, får den uden økonomiske forringelser, mens de mest begunstigede afskæres fra den uden at skulle have en skattepræmie på over 100.000 for det.
Det kunne være en hel del bedre, men nu er det snart for sent. jsn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu