Læsetid: 6 min.

Efterlønsreform kræver kulegravning frem for kvælergreb

Der må ikke røres ved skattestoppet, skønt det øger uligheden. Der må heller ikke røres ved værdistigningerne på velhaveres ejerboliger i og ved storbyerne, skønt de øger uligheden. Men der må gerne røres ved efterlønnen, skønt det øger uligheden. Hvordan kan det politisk komme dertil, og hvorfor dette kissejav med at ændre netop efterlønsordningen?
30. januar 2006

Den største forringelse af efterlønsordningen i 1998 var i virkeligheden, at perioden for efterløn reelt blev sat ned fra syv år til tre år - for dem der er i arbejde, og som selv bestemmer, hvornår de går fra.

Det skyldes, at folkepensionsalder blev sat ned til 65 år, og at det blev gunstigt at udsætte efterlønnen til 62 års alderen, inden da er den nemlig kun på 91 pct. af maksimale dagpenge og pensionsrettigheder modregnes. Tal fra Arbejdsdirektoratet viser da også, at mindst halvdelen af dem, der går på efterløn, inden de er fyldt 62 år, kommer fra ledighed. Omvendt er alderen for den frivillige tilbagetrækning til efterløn er steget.

Alligevel ser der ud til at være politisk flertal for at hæve efterlønsalderen til 62 år, og hvad sker der så med de mange, der kommer fra arbejdsløshed og hvis dagpengeret er bortfaldet efter fire års ledighed?

De vil af med efterlønnen

I dag har de ledige på 55 år særregel, der gør, at de kan fortsætte på dagpenge, til de kan gå på efterløn - hvis de opfylder betingelserne for at få efterløn. Den regel ønsker beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen afskaffet. Hvis man i stedet skal leve af kontanthjælp, og hvis man først kan få efterløn som 62-årig, så bliver 'hullet' forstået som kontanthjælp eller ægtefælleforsørgelse endnu meget større. Regeringen vil næppe ligefrem forbedre særreglen, når den har fremsat ønske om at få den afskaffet.

Står det til Velfærdskommissionen, de konservative og de radikale skal efterlønnen væk. Velfærdskommissionen omtales af nogen som et politisk parti, der har indhentet sine argumenter, som de måtte passe ind i politikken. I hvert fald kan man undre sig over, hvordan den kommer frem til, at en udfasning af efterlønnen vil øge arbejdsstyrken med 80 pct. eller 100.000 af dem, som ellers ville være på efterløn.

Høj pensionsalder

Men intet tyder på, at de faktiske forhold vil være sådan. Der vil være mere end 20 pct. af dem, der i stedet lever af: arbejdsløsheds- og sygedagpenge, førtidspension, kontanthjælp, fleksjob, ledighedsydelse eller egne pensionsordninger, opsparing og ægtefælleforsørgelse.

Danmark er efter Sverige det EU land, hvor tilbagetrækningsalderen er højest blandt mænd mellem 55-64 år, og vi er efter Finland det land, hvor tilbagetrækningsalderen er øget mest siden 1999.

Det kan meget vel skyldes vores lave arbejdsløshed i forhold til de øvrige landes samt netop efterlønnen. Efterlønnen kan nemlig både have den virkning, at de ældre bliver længere og kortere på arbejdsmarkedet. Længere fordi det bedste er at nå frem til efterlønnen frem for sygemelding og førtidspension eller eventuel fyring. Både kolleger, ledelse og vedkommende selv synes at efterløn er den værdige afgang, så det er der opbakning til mange steder.

Kvinder stopper først

Der er også den faktor, at kvinderne går på efterløn før mændene. Det behøver ikke bare være deres ringere uddannelse, mere nedslidende arbejde og den kvindelige dobbeltrolle.

Det kan også skyldes, at kvinder i snit er gift med mænd, der er tre år ældre. Så det er fristende at gå tidligt fra og få en fælles tredje alder sammen. Manden synes ikke, det er sjovt at gå derhjemme alene. Det er ikke sikkert, at en afskaffet efterløn ændrer det mønster.

Specialarbejderforbundet (nu 3F) lavede i 1998 undersøgelsen 'Det giver mening - en spørgeskemaundersøgelser om årsagerne til at 64-66-årige fravælger efterløn og forbliver i arbejde'.

De få af forbundets medlemmer, der stadig var i arbejde i den alder og som var berettiget til efterløn, blev spurgt, hvorfor de forblev i arbejde? Svaret var, at det gav mening, at de havde indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og tempo, at de følte, de havde ansvar og havde et arbejde, der til stadighed kvalificerede dem evt. kombineret med kurser, at de ikke kunne undvære kollegerne og at deres helbred var godt.

Hvis tilbagetrækningsalderen skal højnes, må politikerne sættes fokus på arbejdsforholdene og understøtte virksomhederne i at gøre dem tiltrækkende og givende i stedet for at bruge piskemetoden og afskaffe efterlønnen - eller bare fjerne den fra dem, der har mest brug for den, og sætte alderen for retten til den op til 62 år.

At fastholde ældre i job

Med efterlønsreformen fra 1998 kom også den fleksible efterløn, hvor man kan gå ned i tid, blive længere på arbejdsmarkedet og få lønningsposen suppleret op med efterløn. Fleksibel efterløn er bare ikke særlig kendt ikke engang af arbejdsmarkeds ledere og tillidsrepræsentanter. Der er intet gjort for aftalemæssigt at fremme denne gode ordning. Rammerne for ordningen er ikke udstukket i overenskomsterne, fordi deltid stadig er forkætret om end fleksibel efterløn netop sikrer mere end deltidsløn. Også her kan efterlønsordningen i stedet blive en ordning, der arbejdsfastholder de ældre medarbejdere.

Professor på Aalborg Universitetscenter, Jørgen Goul Andersen (JGA) m.fl. har i Politiken den 6. januar 2006 prist den værdighed og valgfrihed, der knytter sig til efterlønsordningen. De ønsker ordningen bevaret som en rettighed og i en form, hvor især de nedslidte og beskæftigelsestruede har gavn af den. JGA m.fl. vil ligestille alle, uanset hvornår de går på efterløn.

Man skal ifølge dem også have sine pensionsordninger modregnet, selv om man først går på efterløn som 62- årig eller senere. Det vil gøre efterlønnen langt mindre tiltrækkende for de veluddannede og vellønnede med ofte skattebegunstigede rate- og kapitalpensioner og med gode arbejdsmarkedspensioner. I øvrigt kan vi forvente, at mange i fremtiden selv vælger, hvornår de forlader arbejdsmarkedet - også selv om efterlønnen afskaffes - fordi de har de nævnte ordninger samt stor friværdi i egen bolig.

Andre peger på, at dette forslag kan undergrave efterlønsordningen, som vil få meget lille tilslutning, fordi mange har egne pensionsordninger. I øvrigt er reduktionen allerede i gang, for halvdelen af de 35-årige har ikke tilmeldt sig ordningen, hvilket er skæringstidspunkt for at få nå det nuværende krav om 25 års medlemskab. Kun syv ud af 10 A-kasse medlemmer betaler til efterlønsordningen, og tallet falder og falder. Det er især de højt og de lavtuddannede og -lønnede, der ikke tilmelder sig eller melder fra.

Socialdemokraterne har foreslået, at man skal betale mindst 38 år til ordningen samt efterlønsalderen sat op til 62 år.

Det skal naturligvis give uro i egne rækker. Venstre vandt magten ved velfærdsmæssigt at nærme sig Socialdemokraterne. Det er yderst tvivlsomt, om Socialdemokraterne kan gentage succesen og vinde magten ved at nærme sig de borgerlige. Der er nemlig afgørende forskel på at øge eller reducere velfærden. En ulv kan gå i fåreklæder, men et får kan ikke gå i ulveklæder. Venstre står nu til at blive partiet, der fremsætter forslaget om en mindre rå behandling af efterlønnen, end de øvrige partiers forslag!

Hele feltet omkring faktorer, der fremmer eller hæmmer tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, bør underkastes en særlig kulegravning. Det burde de politiske partier samles om og afsætte et år til. Det tog mere end 10 år og to-tre kommissioner, inden vi fik en gennemgribende førtidspensionsreform. Beskæftigelsesministeren har gjort det til en nøgleopgave at få kulegravet, hvad der hæmmer og fremmer fravær, og hvilke regler, virksomhedskulturer og samarbejdsformer, der skal til for at nedbringe fraværet. Skal spørgsmålet om de mangeartede og ændrede faktorer omkring aldersbestemt tilbagetrækning ikke vises den samme respekt? Efterlønsordningen er jo et folkekært eje.

Gunvor Auken er socialrådgiver og tidligere ansat i Fælles Fagligt Forbund, 3F

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu