Borgerne i de demokratiske stater i det frie Vesten er udsatte. Det slog bombeattentaterne i London i den forgangne måned fast. Den samfundsmodel, der præsenteres som en realiseret utopi var at forveksle med Vestens egen dystopi. Beskyttelsen mod overgreb ligner et overgreb på beskyttelsen.
For angiveligvis at værne om borgerne har man i Storbritanniens hovedstad set sig nødsaget til at filme i gennemsnit 300 gange om dagen hver enkelts rejse gennem byen via hovedstadens fire millioner kameraer, fremførte den franske avis Libération.
Disse tal var imidlertid ingen nyhed i England. Det var det derimod, at forfatteren til skrækscenariet 1984, George Orwell, selv blev overvåget. Til gengæld vakte denne nyhed ringe harme blandt briterne. Som man kunne læse på lederplads i The Guardian, da den historiske afsløring blev offentliggjort, synes "videokameraernes popularitet at vokse, altimens deres kvalitet forbedres, og de bliver billigere og mindre".
Appartaerne, der begyndte at indfinde sig i Londons gader for 40 år siden blev dengang ledsaget af en orwellsk kritik af Big Brother-samfundet. Siden er de kun blevet mere populære:
"Det overraskende er, at ingen synes at bekymre sig om dem længere," skriver The Guardian nu. Den hidtil værst tænkelige styreform er eftertragtet.
Som en undersøgelse offentliggjort i Berlingske Tidende dokumenterer, er tanken ikke danskerne fremmed. seks ud af 10 mener, at det bør forbydes at udtrykke sympati med terrorister. Repression og overvågning er populært.
I The Scotsman antydes med et citat af professor Geoffrey de Q Walker, dekan ved det juridiske fakultet ved Queensland University, at Storbritannien ikke længere ligner sig selv:
"En af de fundamentale modsætninger mellem frie demokratiske samfund og totalitære regimer er, at den totalitære regering er afhængig af diskretion, hvad egne forhold angår, men massiv overvågning og afdækning af alle andre grupper, mens det liberale demokratis borgerlige kultur omtrentligt repræsenterer den modsatte position."
I en oversigtsartikel i seneste nummer af månedsavisen, Le Monde diplomatique, opremser sociolog og forsker ved CNRS, Denis Duclos, en række tiltag i Vesten - bl.a. i Danmark, hvor "den demokratiske dyd ikke står i vejen for at stemme for en anti-terrorlov, der indskrænker friheden".
Udover kameraovervågning nævnes scanning af bagage, indsamling af biometriske data, overvågning af mobiler, arkivering af myriader af telefonnumre, digital registrering af fingeraftryk, virksomheder og administrationers indhentning af diverse informationer et cetera.
Sikkerhedsstaten
Ifølge Duclos er vi i de demokratiske lande ved at give køb på såkaldt 'privacy', defineret som "en sfære forbudt for staten". De tidligere tilkæmpede rettigheder trues imidlertid også af det private erhvervsliv, som staten arbejder stadigt mere snævert sammen med.
"'Sikkerhedsstatens' bestillinger er lige så massive som den tidligere velfærdsstats. Det offentliges budgetter understøtter biometrikkens marked, vurderet til tocifrede beløb på milliarder af dollar i 2007," oplyser Duclos med henvisning til blot et forhold blandt mange andre.
Nye forbindelser, mener sociologen, mellem informationssystemer vil med en tiltagende "sammenkobling af informationer, spor og kroppe skabe en ny socialitet, hvor stat og selskaber sammensmeltes og opnår total kontrol over privatpersonen."
Udviklingen peger i retning af et kontrolsamfund via "en fortløbende fusion af frygt for fjenden og mistillid til borgeren, mellem soldaten og politimanden. Fænomenet præger størstedelen af de vestlige lande, hvor en del af våbenkapløbet forskydes mod øget civil sikkerhed."
"Hæren bliver 'civiliseret'" og "politiet militariseret". Bevægelsen akkompagneres af yderligere udviskning af skellet mellem stat og privatsektor:
"De store sikkerhedsselskaber udbyder uden videre skelnen deres personale til overvågning, fængelsvagtservice, bodyguard-opgaver og tjansen som 'sikkerhedsofficer' i de officielle hære."
Duclos knytter dels transformationerne an til en ny 'professionalisme' inden for sikkerhedserviceerhverv og den stadig mere profitable "frygtens industri", dels til ny teknologi:
"Videnskabens, militærets og politiets anvendelser af nye instrumenter er uadskillelige."
Little Brothers
I en kommentar i The Guardian undrer romanforfatteren Ian Sinclair sig over borgernes nye samfundstjeneste. Fra en position som "privilegerede tilskuere" er de via filmoptagelser pr mobiltelefon blevet aktiveret i opklaringsarbejdet.
Som Dave Birch skriver i et andet indlæg i The Guardian er "Big Brother ikke 'dem', men 'os'."
Pointen genfindes hos samme avis' lederskribent:
"I stedet for en Big Bro-ther har vi nu millioner af Little Brothers. George Orwell, der selv var genstand for officiel overvågning, ville have nydt ironien - imens han sikkert ville have beklaget de tvivlsomme omstændigheder."
Men hvorledes er det kommet så vidt, at borgerne knytter sig til Big Brother snarere end at tage afstand fra ham? Fordi alle aldersgrupper gennem kulturelle tilbud bliver fortrolige med overvågning og kontrol, fremfører flere stemmer i debatten.
Som Guardian noterer er det overraskende, at ingen længere synes at bekymre sig om f.eks. overvågningskameraer, men "skulle nogen bekymre sig, vil det blot kræve en ny episode af Crimewatch - hvor en gangster bliver fanget på fersk gerning af overvågningskameraer - for at ændre deres mening".
Duclos henviser også til filmindustriens promovering af den gode politihelts kamp mod den onde forbryder og "de computerspil, der udbydes af de fleste store amerikanske, japanske eller europæiske producenter, som vænner teenagere til at gennemløbe et univers ved hjælp af dertil hørende sesam-luk-dig-op-formularer."
Desuden banaliserer stadig flere initiativer for børn brugen af fingeraftryk gennem leg, f.eks. Akvariet i Lyon.
Fra intimitet til extimitet
I en oversigtsartikel om blogs i Le Monde udlægger Pierre Bellanger, Frankrigs mest succesfulde udbyder af blogs, det eksplosivt voksende fænomen som fødslen af "den første generation af elektronisk indfødte".
"For 50 år siden," fremfører Bellanger, "ville det samfund, vi lever i i dag, have været George Orwells 1984. Uroen ved at efterlade sig elektroniske spor hver gang man handler, bevæger sig eller samtaler er bloggerne fuldkommen fremmed. I dag oplever vi ophævelsen af elektronisk forlegenhed. Individet udstiller sig frivilligt til den digitale almagt velvidende, at intimitet ikke længere er mulig." I stedet dyrkes en såkaldt 'extimitet'.
I Japan observeres en decideret exhibitionisme. Her blotter unge piger sig på deres såkaldte 'erogs' i håb om at blive genstand for bemærkninger.
I seneste nummer af magasinet Esprit, sendt på gaden inden de seneste bombeattentater i London, præsterede sociologen Zygmunt Bauman med et citat af en kollega måske en rammende læsning af den ny situation:
"Som Loïc Wacquant for nyligt har foreslået, 'er sikkerhedsmanegen for kriminaliteten, hvad pornografien er for de seksuelle relationer,' thi den ignorerer fuldkommen årsagerne og betydningerne af sin iøjnefaldende genstand og reducerer behandlingen heraf til 'udvalgte positioner' i det blotte teaters navn."
