Læsetid: 7 min.

En eftermiddag på Trompeten

Nogle danskere forstår ikke, at pædagogerne er utilfredse, når politikerne siger, at der ikke er sket forringelser på området. Men her dokumenteres sort på hvidt, helt konkret og i detaljer, hvilke ekstra arbejdsopgaver, pædagogerne er blevet pålagt i en vuggestuei København i form af planer, evaluering, kontrolforanstaltninger o.m.a.
11. oktober 2006

Kære forældre!

Siden forrige tirsdag har I oplevet, at I ikke har kunnet komme ind i vuggestuen på grund af forældreblokade og faglige dage. De fleste af jer har allerede læst i det seneste nyhedsbrev, hvad de forrige tre års nedskæringer har betydet. Som personale ser vi med bekymring på de varslede besparelser, som vi ved vil forringe jeres børns og vores hverdag yderligere. Vi er glade for jeres sympatitilkendegivelser, men undrer os over, at der ikke har været mere handling. Alligevel har vi fundet det nødvendigt at markere vores utilfredshed, uden opbakning blandt andet fra vores fagforening, fordi besparelserne går ud over forsvarligheden af vores arbejde. Vi mener, de ansvarlige politikere må tage vores bekymring alvorligt.

Vi ved, at det vil få konsekvenser for jeres børns udvikling, at børn bliver stressede i en hverdag, hvor der ikke er tid til ro og nærvær. Vi ved, at børn, der bliver set, hørt og forstået, føler sig værdsat, anerkendt og udvikler empati, men det kræver, at der er voksne til at skabe rammer for den optimale udvikling. Vi ved også, at besparelserne rammer forskelligt i hele landet, og at københavnske vuggestuer ikke er de hårdest ramte denne gang. Men det handler også om at se besparelserne på et generelt plan. Jeres børn fortsætter i børnehave, fritidshjem, SFO og klub.

God stemning

Vi har forståelse for, at mange af jer synes, det er svært at se, hvor det præcist er, at hverdagen bliver forringet. Vi har derfor i det følgende konkretiseret, hvor det er, besparelserne rammer Vuggestuen Carl Nielsen.

Mange af jer har valgt netop den, fordi den har noget ganske særligt. Ud over de fysiske rammer er det første, I bemærker, når I træder ind, at der er en utrolig god stemning. Det hører vi fra jer, når I kommer som nye forældre - især i perioder, hvor der er sygdom blandt personalet:

"Vi har slet ikke kunnet mærke på jer, at I har haft travlt."

Sådan en god stemning opstår ikke af sig selv. Der ligger et stort stykke arbejde bag, som udføres hver eneste dag af personalet. Det kræver en høj faglig bevidsthed, nærvær, overblik og overskud. Ikke mindst, når vi faktisk ved, at et barn går rundt med en lorteble, eller der er et træt barn, som har brug for at komme ud at sove.

Vi vil gerne have, at I trygt kan gå på arbejde med tanken om, at det bliver en dejlig dag for jeres barn. Vi ved også, at for det enkelte barn er afleveringen og adskillelsen fra jer - det må ikke gå for hurtigt - en afgørende faktor for, hvordan barnet vil trives resten af dagen. Det kan være de trøstende ord eller anerkendende blik, som gør hele forskellen. Men hver dag er vi også udsat for uforudsete faktorer; møder der mange børn ind på samme tid den dag, så en enkelt voksen skal tage imodfire-fem børn på kort tid, er der børn, som er meget kede af det, når de bliver afleveret og bare gerne vil sidde på skødet, har I ekstra travlt denne dag, er der sygdom blandt personalet, kommer et barn til skade, er der en forælder, som har brug for et godt råd til at tackle en konflikt i hjemmet-

Dage, hvor vi 'lader som om', kan vi sagtens opretholde, for det er heldigvis indtil videre ikke nødvendigt hver dag. Når mange af jer stadig giver udtryk for den gode stemning og føler, at I bliver taget godt imod, er det fordi, vi er rigtig gode til vores job og vil strække os til det yderste. Men vi kan ikke yde dette ekstra hver dag, og vi er bekymrede for, at dette vil blive hverdag, hvis næste års budgetter bliver vedtaget.

Færre timer

Politikerne fortæller jer, at der ikke er blevet færre ansatte, og at der ikke sker forringelser i København. De fremstiller personalet som forkælede og ballademagere.

Fakta er, at Carl Nielsen er en 60 børns vuggestue på Østerbro med 50 ugentlige åbningstimer. Personalet fordeles således:

*[Fast fleksml]Pr. 1. januar 2003: Tre gange 37 timer og en gange 32 timer = 143 timer pr. stue.

*[Fast fleksml]Pr. 1. oktober 2006: Tre gange 32 timer og en gange 37 timer = 133 timer pr. stue.

Hver stue har således mistet 10 timer pr. uge. Hele vuggestuen har mistet 50 timer pr. uge. Selvom vi altså ikke er blevet færre ansatte, har vi mistet timer svarende til en 37 timers stilling og en 13 timers stilling. De bebudede besparelser vil betyde en yderligere nedskæring på to timer pr. uge pr. stue.

I gennemsnit bruger personalet 17 timer om ugen pr. stue på ferie. Heller ikke ved indførelsen af den sjette ferieuge er der blevet tilført penge til vikardækning. Personalet går selv ind og dækker de manglende timer, når det er nødvendigt. Det giver dele af personalet ekstratimer, som så skal afspadseres senere.

Flere opgaver

I samme periode, det vilsige fra 1. januar 2003, er vi blevet pålagt flere arbejdsopgaver:

*[Fast fleksml]Implementering af Pædagogisk Perspektivplan.

*[Fast fleksml]Udarbejdelse af læreplaner.

* Dokumentation og evaluering af læreplaner.

*[Fast fleksml]Kostpolitik.

*[Fast fleksml]Sorg- og kriseplaner.

*[Fast fleksml]Alkoholpolitik.

*[Fast fleksml]Sprogstimulering.

*[Fast fleksml]Hygiejnepolitik.

*[Fast fleksml]Børnemiljølov.

*[Fast fleksml]Ekstraarbejde i forbindelse med nye økonomiske udregningsmodeller.

*[Fast fleksml]Ekstraarbejde i forbindelse med omstrukturering i for-valtningen.

Det stopper ikke her. Ud over forskellige møder er der en lang række praktiske opgaver så som rengøring af køkken, vaskeri, oprydning etc.

Faktum er, at vi sammenlagt bruger 90 timer om ugen på disse praktiske opgaver, 18 timer pr. stue. Gæt hvem tiden går fra, når disse opgaver skal løses!

Vi bliver kaldt ballade-magere. Politikerne siger, vi lyver, men vi kan mærke nedskæringerne, for hvem ved mest om børnenes hverdag? Politikerne eller personalet? Kære forældre, vi er ikke forkælede ballademagere, men bekymrede og ansvarlige pædagoger og medhjælpere. I Carl Nielsen bruger vi meget tid på at udarbejde og reflektere over vores pædagogik, og vi bliver stadig mere frustrerede over at skulle gå på kompromis med vores faglighed. Og faktum er, at alle undersøgelser viser, at forældre er villige til at hæve taksten, hvis kvaliteten på den måde kan forbedres. Kvalitet koster.

I kommer alle 60 forældrepar hver dag med en forventning om, at vi tager os godt af jeres barn, at vi ser det, og at vi om eftermiddagen kan fortælle om jeres barns dag. I giver udtryk for, at I elsker de små historier fra hverdagen, som viser, at vi har set jeres barns lille personlighed. At vi holder af det. Det vil vi gerne leve op til, men rammerne er ikke altid til stede, som følgende beskrivelse vil bevise.

En almindelig dag

Det er en helt almindelig eftermiddag på Trompeten, hvor der er 12 børn og to voksne til stede. Forløbet tager cirka fem minutter.

Fire børn sover i krybberummet. Pædagogen sidder i sofaen med to børn, der lige er vågnet. Medhjælperen er gået i køkkenet for at forberede eftermiddagsmaden sam-men med to børn. Et barn er sandsynligvis gået på besøg på Trommen. Tre børn hygger sig i puderummet. Pædagogen hører gråd fra krybberummet. Hun skynder sig derud. De to børn i sofaen bliver forladt, det ene barn begynder at græde.

Da pædagogen kort tid efter kommer tilbage, med endnu et vågent barn, lyder et hyl fra puderummet. Hun skynder sig at sætte det vågne barn i sofaen, hvor et andet barn stadig græder, og siger: "Jeg kommer lige om lidt". Hun går ind i puderummet og ser med det samme, at et barn er blevet bidt i armen. Hun tager barnet op og trøster det. Nu er der endnu et barn i krybberummet, der gerne vil op.

Lige nu sidder tre børn i sofaen, det ene barn græder. Tre børn ligger stadig i krybberummet, det ene barn vil gerne op. To børn er i køkkenet med medhjælperen. To børn er alene i puderummet. Et barn er med pædagogen på badeværelset for at få koldt på armen. Et barn er muligvis stadig på Trommen.

Hvem håber du, dit barn er? Hvordan tror du, pædagogen har det, når hun går hjem i eftermiddag? Vi mener, at denne situation burde være undgået.

I Carl Nielsen har vi for tiden ikke børn med særlige sproglige problemer eller socialt udsatte børn, som kræver en ekstra pædagogisk indsats. Men vi må konstatere, at sygefraværet blandt de ansatte stiger - i 2005 var det 18 dage pr. medarbejder. I 2006 ser antallet af sygedage foreløbig ud til at være 24 dage.

Vi er glade for vores arbejde og det samspil, vi har med jer og jeres børn, men en del af de ansatte er nået til et punkt, hvor det handler om, om der overhovedet er en mening i at fortsætte i dette fag, hvor stress og følelsen af utilstrækkelighed fylder stadigt mere. Vi har som personale heldigvis friheden til at tage vores gode tøj og gå. Men vi er meget bekymrede, for hvilke muligheder har dit barn?

Med venlig hilsen

Pernille Vind Andersen, Else Knudsen, Grete Marie Jensen og Lea Hovedskou Andersen plus det øvrige personale i Vuggestuen Carl Nielsen, Carl Nielsens Alle 25, 2100 København Ø

*[Fast fleksml]Kronikken i morgen:

Støbt i ét stykke - en prolog af

forfatteren Jonas T. Bengtsson

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her