Læsetid: 7 min.

Det egentlige budskab

Mens vreden i en uge har haglet ned over paven fra den muslimske verden, er fokus forsvundet fra pavens reelle ambition: Modernisering af islam, men især en forandring af Vesten, som er blevet for sekulært. Paven søger en tredje vej, som han allerede diskuterede for et år siden på et lukket møde om islam
22. september 2006

Det har været en skidt uge for paven. Eller en god, hvis man længes efter det endelige showdown, det store civilisationssammenstød, som det er blevet udråbt siden årtusindskiftet. Konflikten kom atter op i højeste gear, da paven for 10 dage siden besøgte sit gamle universitet i Regensburg og kom med et famøse citat fra en byzantinsk kejser. "Vis mig, hvad Muhammed har bragt, som var nyt, og du vil kun finde ting, som er onde og inhumane," lød citatet. Konsekvensen var en håndfuld kirkeafbrændinger, kraftige fordømmelser fra muslimske ledere og et måske relateret mord på en nonne i Somalia. Og nu kan Pave Benedict XVI kun vente på, hvor stærke reaktionerne vil blive i dag fredag, hvor en række muslimske ledere har indkaldt til protester mod paven rundt omkring i den muslimske verden.

Imens kan han undre sig over, hvordan det kunne komme så vidt, når pavens projekt i lige så høj grad er rettet mod vestlig åndløshed som mod islams indædte modstand mod at omfavne vestlig rationalitet. Og når de tanker, han formulerede i talen, allerede har været luftet før.

"Jeg synes, det var en smuk tale. Men den var rettet mod Vesten og ikke mod den muslimske verden. Det er Vesten, der benægter Gud og det hellige, og som derfor ikke kan kommunikere med andre kulturer," som en kilde med enddog meget godt kendskab til pavens tanker fortæller til Information.

Et lille forskvulp af den ballade nåede ud i den religiøse verden sidste år, efter at en række religiøse eksperter og ledere mødtes i pavens sommerresidens, Castel Gandolfo. Mødet er et fast tilbagevendende seminar, hvor en række indflydelsesrige teologer hver september samles bag lukkede døre for at diskutere et vigtigt teologisk emne, bestemt af den tidligere teologiprofesser og kardinal og nuværende pave, Joseph D. Ratzinger. Sidste år var emnet netop islam, og for de, der i øjeblikket er i tvivl om pavens holdning til den omdiskuterede religion, kunne en plads i et uset hjørne have givet et svar.

Efter seminariet vakte en række udtalelser fra en amerikansk deltager, præsten og teologiprofessoren Joseph Fessio, opsigt i amerikanske medier, da han blev citeret for at sige, at paven mente, at islam og kristendommen var uforenelige størrelser. Et udsagn, han i dag siger, er blevet i hvert fald til dels misforstået:

"Paven gav udtryk for, at der var ganske alvorlige forhindringer for, at kristendommen kan indgå i en fornuftig dialog, men ikke at det er umuligt," siger han til Information fra det katolske universitet Ave Maria i Florida.

'Koranen har ikke Biblens dynamik'

Samtidig lægger den amerikanske præst dog ikke skjul på, at det syn på islam, som paven på mødet lagde for dagen, i overvejende grad var pessimistisk, og at en forudsætning for dialog er, at den muslimske verden omfavner moderniteten som et fælles grundlag . Og at paven ikke ser tegn på, at det vil ske i den umiddelbare fremtid.

Mødet havde oplæg fra to præster med hver sit syn på, om en dialog med islam er mulig: Ét fra den tyske teolog Christian W. Troll, der mente, at der inden for islam er mulighed for en bredere fortolkning af Koranen, som kan danne basis for en modernisering og en dialog med Vesten, og et andet mere pessimistisk fra den islam-kritiske kristne egyptiske teolog Samir Khalil Samir, som sagde, at en betydelig forandring er nødvendig inden for islam, før de to religioner kan have en frugtbar dialog. Ifølge Joseph Fessio tilsluttede paven sig den sidste fortolkning.

"Paven sagde, at koranen ikke indeholder Biblens dynamik, at den er statisk, og at islam derfor i øjeblikket ikke er i stand til at tilpasse sig forandrende betingelser, som situationen er nu," fortæller Joseph Fessio. "Paven understregede igen og igen, at grundlaget for en dialog må være, at der findes en definition af fornuft."

På trods af den furore pavens udtalelse i Regensburg har vakt, er det ifølge paven imidlertid ikke den muslimske verdens problemer, der er de største. På seminariet i pavens sommerresidens fyldte de i virkeligheden også langt mindre på dagsordenen end den vestlige verdens ifølge flere af de tilstedeværende. Her gav paven udtryk for, at den helt overvejende forhindring for dialog er, at folk i Vesten er blevet for sekulariserede. At den vestlige rationalitet har fjernet sig for meget fra Gud, og at troen igen skal være en integreret del af filosofien, videnskaben og den generelle tænkning. Vesten må kort sagt gå tilbage til en model, hvor Gud er en del af al rationel tænkning, og man ikke kan skille de to ad, og det er i virkeligheden den problemstilling, der bekymrer Vatikanet mest.

'Dialog forudsætter tro'

"Vesten adskiller troen fra fornuften. Vi benægter Gud og det hellige, og derfor kan Vesten ikke have en dialog med andre kulturer," siger den egyptiske præst og teolog Samir Khalil Samir, som også var til stede under pavens islam-seminar. Det var ham, der holdt det kritiske oplæg om muligheden for en kristen-muslimsk dialog, men alligevel er han ligesom paven kritisk over for en vestlig sekularisme, som han mener har tabt Gud i den stadige higen efter den rationelle logik, der siden Oplysningstiden har været kendetegnende for den vestlige verden.

"De fleste muslimer er dybt troende, men vil samtidig gerne forene tro og modernitet. Men i den muslimske verden er det dybt problematisk. I dag kommer modernitet fra Vesten, og den bliver af de fleste muslimer set som fornuft uden tro, noget, som de forbinder med ateisme. Og det er svært for muslimer at acceptere det," siger han igennem en skramlende telefonlinje fra Beirut, hvor han underviser på et kristent universitet.

Groft sagt er Vestens problem ifølge paven, at hvor der er for meget dogmatisk tro uden kritisk fornuft i den muslimske verden, er der for meget kritisk fornuft i den vestlige verden, som er løsrevet fra troen. Derfor er det nødvendigt, at troen igen integreres i den vestlige rationalitet, som ifølge paven har mistet sin forankring i takt med, at det religiøse og "åndelige" aspekt i stigende grad er forsvundet.

"Forholdet mellem tro og fornuft er ikke længere stærkt. Hverken i Vesten eller Østen. Det er problemet, og det er præcis, hvad paven sagde i talen i Regensburg. Han kritiserer hovedsageligt Vesten, fordi Vesten har isoleret tro fra fornuft og dermed afvist alt, hvad der er helligt eller åndeligt eller religiøst. Han spørger, hvordan vi kan have en dialog med andre kulturer, hvis fornuft kun er det, vi kan røre. På den måde ligger muslimers tankegang tættere på pavens end sekulariserede vesterlændinges," konstaterer Samir, der grundlæggende mener, at paven ønsker en mellemvej mellem den muslimske verden og den vestlige:

"Paven søger en tredje vej, og det betyder ikke, at Vesten skal gå tilbage til perioden før Oplysningstiden, men det betyder, at den vestlige fornuft må reguleres. Adskillelsen af tro og fornuft er gået for langt," forklarer Samir Khalil Samir, som er en erklæret tilhænger af pavens projekt, og tidligere i indlæg har argumenteret for, at pavens "tredje vej" er den eneste måde at undgå det ustandseligt omtalte "civilisationernes sammenstød".

"Det er derfor, paven siger, at vi er nødt til at gentænke moderniteten, så den også inkluderer tro. Så vil vi have en fælles grund, hvor muslimer accepterer et fælles fornuftsbegreb og Vesten accepterer, at tro er en del af det. Man kan ikke skille tro og kultur ad," siger han.

Pavens forsøg på at kæde fornuft sammen med kristendom bliver dog ikke købt alle steder. Religionshistorikeren Tim Jensen, ser det snarere som en ny måde at missionere på og en måde at trække grænserne mellem kristendom og islam hårdere op:

"Jeg har meget svært ved at acceptere kirkens sammenkædning af tro og fornuft. Det er en universel kompetence at udvikle en rationel fornuft, uanset hvilken religion man tror på, og om man er religiøs eller ej. Det samme er jo f.eks. opstået i Kina og Japan fuldstændig uafhængigt af kristendommen," konstaterer Tim Jensen, der ikke tror, paven reelt har et ønske om at finde en fælles grund for de to religioner.

"Både katolicismen og islam er missionerende religioner, som i sidste ende kun mener, at der findes en sandhed - deres egen. Der findes folk, der tror på en universel religion, men paven er afgjort ikke iblandt dem. Jeg tror snarere, at det handler om at vise, at de andre ikke er parate til en dialog, at vise, at 'dem kan vi ikke snakke med'. På den måde trækkes grænserne skarpere op, og den katolske krike vinder nye tilhængere. Det er da en strategi, de har haft en vis succes med: At sikre opbakning til kirken med baggrund i hele teorien om civilisationernes sammenstød," siger Tim Jensen, der tror, at det kan have været motivationen for pavens voldsomme udfald i Regensburg.

"Eller også var det bare dumhed. Paven vidste ikke, at verden ville reagere på den måde."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her