Læsetid: 4 min.

De egnede

18. januar 1999

At Søren og Mette så en sø og at Ole Bole gik i skole er ikke i sig selv særligt ophidsende kendsgerninger. De to sætningers plads i historien skyldes alene det faktum, at de blev generationer af seks-syvåriges første indtryk af skriftsprogets finere mekanik. Nemlig af det fantastiske fænomen, at det talte sprog har en skreven ækvivalent, og at disse mystiske tegn igen lader sig dechifrere til lyd i form af talt eller oplæst tekst.
I dag bekendtgør ungerne derimod ved middagsbordet efter en dag med såkaldt 'sproglig opmærksomhed' i børnehaveklassen, at 'B' lyder som en boble, der springer, mens 'P' til forskel fra 'B' rummer et karakteristisk pust. Når forældrehænder derpå hjælpsomt holder et stearinlys frem, blæser barnet det straks ud med et susende 'P'. Familien morer sig med barnet. Det siges endda at være gavnligt: Få dage efter peger samme seksårige måske på grillbarens skilt og bestiller 'kylling' uden at vide, at han nu er i gang med at læse hele ord.
Det interessante er, at 80 procent af alle danske børn gennemgår sådan en lykkelig proces, stort set anset indlæringsmetoden, som det fremgik af to pædagogers kronik i Information i lørdags. Ifølge Lene Rugård Jensen og Jesper Ege knækker langt de fleste danske skolebørn læsningens grundlæggende kode på mellem et halvt og et helt år. Resten er øvelse, oplevelse og erfaringer med, at læsningen åbner døre til tusind verdener.
Tilmed er læsning en faktor, der tilsyneladende har betydelig evne til at bryde den sociale arv.
"Børn bliver ikke gode til at læse, fordi de er kloge - børn bliver klogere, fordi de er gode til at læse," som læseforsker Carsten Elbro, Københavns Universitet, sagde til Information den 18. februar sidste år. "Dygtigheden til at læse er vigtigere end social baggrund, når man ser på sammenhængen mellem uddannelsesønsker, social baggrund og læsning - selv om der naturligvis også her er en stærk sammenhæng," påpegede seniorforsker Jan Meiding fra Danmarks pædagogiske Institut i Information den 26. august 1997. Med andre ord: Evnen til at læse er grundlaget for al anden indlæring.
Jan Meidings interessante konklusion bygger på en undersøgelse blandt en del af netop de 8. klasse-elever, der tilbage i 1991 deltog i en opsigtsvækkende læseundersøgelse af 3. klasser. Her fik de danske elever i 3. klasse stort set dumpekarakter i læsning. Meget bedre gik det ikke i 1994, da endnu en international sammenligning af læsefærdigheden hos børn i 32 lande placerede Danmark i bunden sammen med Venezuela, Trinidad og Tobago.
Men selv om man naturligvis må fastholde, at indlæring i strikt forstand ikke kan eller bør være skolens eneste succeskriterium, er det også for let blot med dansk selvgodhed at afblæse den panik, der har bredt sig i medierne, blandt politikere og i skolekredse siden de store læseundersøgelser i begyndelsen af 1990'erne.
Trods alt står der tilbage på bundlinjen tilbage, at "antallet af elever med læsevanskeligheder i løbet af de sidste 15 år er steget fra ca. 10 procent til 20 procent," som skrevet stod i lørdagskronikken. De ordblinde og de tungt begavede hæfter for hver sin del af denne femtedel - grupper, for hvem der angiveligt findes velbeskrevne specialundervisningsmetoder. Det må være et mål for alle kommuner at tilbyde disse børn specialundervisning, så de kan udvikle sig så meget som muligt, enten på specialskoler eller som supplement til folkeskolens almindelige klasseundervisning.

Men den egentlige vækst i antallet af børn med læseproblemer foregår, antager Lene Rugård Jensen og Jesper Ege, blandt ti procent af det samlede elevtal, nemlig hos elever med mere diffuse sociale og følelsesmæssige problemer. "Bimmerbørn" og "Brian'er" er et par af de folkelige navne for disse urolige sjæle.
Brian'erne tilhører måske til dels en ny børnetype - aldersmæssigt kunne en del af dem udmærket være børn af 1980'ernes store arbejdsløshedsgeneration, der måske har givet det utilpassede og rodløse videre. En anden del af de urolige kan være nyinkarnationer af fortidens ukoncentrerede 'frække unger', der blot er tydeligere - og selv føler sig rodløse - i nutidens mere fri og udfordrende skolesystem. Som formanden for DAMP-foreningen Birgit Christiansen har formuleret det: "I dag skal børnene selv tage initiativer, hvor børn med DAMP fungerede bedre i den sorte skole, hvor der var kæft, trit og retning".

Kort sagt er det reelt et ganske broget billede, læseundersøgelserne har løftet sløret for. Pointen er, at vi - sammen med skolen og forskerne - faktisk ikke ved helt nok om, hvem de urolige er, hvorfor de ikke lærer nok, og hvad præcist skolen kan og skal gøre for at møde og motivere dem.
At finde ud af det og få noget gjort ved sagen må være en politisk opgave. Som ikke løses alene af en forarmet folkeskole, men kræver en central forskningsindsats samt vilje og investeringer, både landsdækkende og på kommunalt plan.
Skal klasselærerinstitutionen f.eks laves om, så de yngste skolebørn undervises af særlige lærere? Skal børnehaveklassen være obligatorisk? Findes løsningen for de urolige måske i de 'nye' medier med deres interaktivitet, blanding af lyd, skrift og billede, og ikke mindst muligheden for læring i individuelt tempo? - Altsammen tænkeligt. Blot vil vi gerne vide mere, før hele folkeskolen evt. kastes ud i kostbare eksperimenter.
At adskillige kommuner - som Ribe og Randers - allerede viser øget opmærksomhed for at vende bevidsthedens supertanker og begynde forfra hos de små, ligner et skridt på vejen. Det er i hvert fald svært at forestille sig de børn og voksne, som tager skade af sammen at rime, remse og læse højt af Alfons Åberg. Men det virkeligt spændende er, hvordan vi målretter indsatsen - både før og i skolen - mod de børn, som har allermest behov for hjælp til at udnytte deres evner. Samfundet har nemlig brug for hver eneste.mlk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu