Læsetid: 4 min.

Egyptens sekulære paradoks

Som Mellemøstens største religiøse mindre-tal har kopterne en række særlige problemer
21. april 2006

TEL AVIV - De egyptiske myndigheder er sat i højeste beredskab efter weekendens nye sammenstød mellem koptere og muslimer i middelhavsbyen Alexandria. Dette sker med jævne mellemrum og har været en del af virkeligheden for det egyptiske kirkesamfund i årtier, men i denne omgang betragter regeringen i Cairo tydeligvis situationen med særlig bekymring, fordi landets klassiske modsætningsforhold aktuelt er kommet til at symbolisere hele den arabiske verdens komplicerede relationer til Vesten.

"Kopterne, som ikke bare er et af verdens ældste kirkesamfund, er også den arabiske verdens største religiøse minoritet," siger Hafez Abu Saeda, der som direktør for Egypt Organization for Human Rights følger denne problematik med særlig bekymring.

"I en tid med tendens til stigende religiøs intolerance i Egypten samler der sig særlig opmærksomhed om kopterne, fordi dette samfund på grund af sin størrelse kommer til at stå som symbol for hele den arabiske verden."

Den seneste bølge af uroligheder begyndte med fredagens knivdrab på Nushi Atta Girgis foran en af Alexandrias kirker, hvor den 78-årige kopter netop havde deltaget i en gudstjeneste. Gerningsmanden blev identificeret som medlem af en fundamentalistisk islamisk gruppe, der beskylder kopterne for at have omdelt dvd'er med materiale, der ligger i forlængelse af de danske profetkarikaturer.

Konkrete beviser for anklagerne foreligger ikke, hvilket ifølge lokale iagttagere er kendetegnende for, hvordan disse sammenstød ofte tager udgangspunkt i folkelige følelser, der bygger på helt andre forhold. Som frygtet førte lørdagens begravelse af Girgis til nye sammenstød, hvor mange kom til skade, og myndighederne måtte skride ind og foretage anholdelser i stort tal. Som et yderligere forsøg på at bringe udviklingen under kontrol blev mere end 50 medlemmer af Det muslimske Broderskab, der ikke har haft nogen påviselig rolle i de seneste uroligheder, anholdt søndag og mandag, og som for at vise at dette er et nationalt anliggende, blev denne aktion iværksat i byen Assiut, der ligger 400 kilometer syd for Cairo og dermed langt fra Alexandria.

"Dette er Egyptens sekulære paradoks," forklarer Muhammed Sayed Said fra al-Ahram Centeret for Politiske og Strategiske Studier.

"Selv om Egypten officielt er en sekulær stat, er landet på mange måder en islamisk enhed, hvor ikke-muslimer accepteres, men ikke helt betragtes som borgere på lige fod. Forfatningen beskytter landets mindretal, men den understreger også, at islam er Egyptens officielle religion. Modsætningerne mellem den arabiske verden og Vesten, som den egyptiske regering ser det som sin rolle at bygge bro over, opleves på folkeligt plan som en kulturel-religiøs kløft, og der sker meget i regionen i disse tider, som betyder, at de religiøse spørgsmål er særligt følsomme. Det begynder at sætte sig på den nationale psyke."

Mistillid til Mubarak

Ud af Egyptens befolkning på 70 millioner tilhører de ni den koptiske kirke, hvilket gør dem til en betragtelig minoritet. Denne befolkningsgruppe er generelt bedre uddannet, og på grund af tættere forbindelser til navnlig USA, som også er hjemsted for et stort koptisk samfund, har de det i mange henseender også økonomisk bedre end mange af deres muslimske medborgere.

"Dette er kopternes velsignelse og forbandelse," siger Muhammed Sayed Said. "Deres vestlige forbindelser bringer velstand, men betyder også, at de ofte bliver set på med mistillid. Og fordi navnlig islamiske oppositionsgrupper kritiserer Hosni Mubarak for at gå Vestens ærinde, bliver kopterne underlagt samme mistro."

Denne mistillid til Hosni Mubarak smitter ifølge dr. Said af på kopterne og giver sig udtryk, hver gang præsidenten tager initiativ til at forbedre mindretallets stilling. Da han således gjorde den koptiske jul til national helligdag for at par år siden, resulterede det i protest-demonstrationer og efterfølgende anholdelser, og det samme var tilfældet, da kopternes egen tv-station sidste år fik sendetilladelse. Efterårets lempelser i reglerne for kirkebyggeri er i flere tilfælde blevet mødt med modstand blandt lokale embedsmænd, der er blevet sat til at administrere dette, og ved januar måneds parlamentsvalg foretrak en række koptiske kandidater at trække sig ud af valgkampen af hensyn til egen sikkerhed og den offentlige ro.

Alexandria i centrum

Med rødder helt tilbage til det første århundrede, hvor evangelisten Markus ifølge traditionen skal have bosat sig i Alexandria og dermed gjort Egypten til det første kristne samfund, betragter mange koptere sig som de oprindelige egyptere og fastholder, at islam som tro også i lokal sammenhæng er af betydeligt yngre dato. Derfor er navnlig Alexandria, som er residens for den koptiske pave, Shenouda III, også et af de klassiske brændpunkter. Det viste sig ved sammenstød op til decembervalget, som det også viser sig dagligt, idet byen også er centrum for den betydelige produktion af vin og alkohol, som er ejet og kontrolleret af koptere.

"Den koptiske problematik er det klassiske eksempel på, hvordan ældgamle traditioner og modsætninger i Mellemøsten hele tiden får nye, aktuelle facetter, der bidrager til nye spændinger," tilføjer Hafez Abu Saeda. "Og det er et eksempel på, hvordan vore krav om ytrings- og religionsfrihed støder ind i større geopolitiske interesser."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu