Læsetid: 6 min.

Egyptere: Det danske institut i Kairo er usynligt

Det er dybt problematisk, at det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut i Kairo er placeret i det halvofficielle Al-Ahram-center. Herved bliver instituttet forbundet med det egyptiske styre, mener flere mellemøstforskere. Egyptens mest velkendte menneskerettighedsforkæmper har aldrig hørt om instituttet
29. april 2006

Dialog og samarbejde. Sådan lyder mantraet for det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut i Kairo, der arbejder for dialog mellem Danmark og Egypten og samtidig udgør spydspidsen for Det Arabiske Initiativ, der er Udenrigsministeriets strategi for demokratisering af Mellemøsten.

Men dialogen vanskeliggøres af instituttets tilknytning til det egyptiske styre. Det mener mellemøstforskere og menneskerettighedsforkæmpere i Danmark og Egypten, der blandt andet kritiserer instituttets placering i det centralt beliggende Al-Ahram-center, der er et semi-officielt bladhus og en - ifølge sig selv - uafhængig tænketank.

Man afskrækker uafhængige organisationer og systemkritikere fra at samarbejde med instituttet ved at det ligger i Al-Ahram, mener en af Egyptens mest velkendte og respekterede menneskerettighedsforkæmpere, Saad el-Din Ibrahim.

"At placere sig der er som at placere sig i udenrigsministeriet. Al-Ahram er en statskontrolleret institution. Hvis instituttet gerne vil være på god fod med regeringen, så er Al-Ahram det rigtige sted at være. Hvis instituttet derimod vil arbejde sammen med civilsamfundet og de uafhængige organisationer, så er placeringen helt forkert. Man har villet være på den sikre side, det er helt tydeligt," mener Saad El-Din Ibrahim, der leder det respekterede Ibn Khaldoun Center for udviklingsstudier og er professor i sociologi ved det amerikanske universitet i Kairo.

Det hemmelige institut

Men ikke nok med at det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut flyder sammen med sine omgivelser i Al-Ahram centret. Dialoginstituttet har hidtil været usynligt for den bredere offentlighed, mener Saad el-Din Ibrahim, der aldrig tidligere har hørt om det danske institut. Det er i sig selv overraskende mener han. Ibn Khaldoun-centret, der arbejder for demokrati og menneskerettigheder, er særdeles velkendt i både den arabiske og vestlige verden og arbejder sammen med organisationer som Amnesty og Human Rights Watch.

"Måske forsøger instituttet at undgå besværlige samarbejdspartnere. Vores center er i konflikt med regeringen, og jeg har selv siddet i fængsel. Måske er dialoginstituttet mere interesseret i at arbejde sammen med organisationer, der samarbejder med regeringen," siger Saad el-Din Ibrahim, der kender instituttets direktør Jakob Skovgaard-Petersen fra tidligere. Selv kan Jakob Skovgaard-Petersen ikke forstå, at Saad el-Din Ibrahim ikke kender instituttet.

"Nævnte du mit navn? Det er nok mere det, han kender," siger han og bekræfter, at dialoginstituttet ikke arbejder sammen med Ibn Khaldoun-centret.

Saad el-Din Ibrahim har ikke hørt fra Jakob Skovgaard-Petersen i forbindelse med dialoginstituttet, der påbegyndte sit arbejde i Kairo i foråret 2005; et arbejde, der blandt andet består i, at lokale organisationer og ngo'er kan søge midler til gennemførelse af reformprojekter.

Hishama Kassem, der er chefredaktør på den uafhængige avis Almasry Alyoum, bekræfter, at det kan være et handikap for instituttet, at det ligger i Al-Ahrams lokaler.

"Placeringen har potentiale til at hindre uafhængige organisationer i at samarbejde med instituttet, men jeg har i praksis ikke kendskab til, om det sker. Al-Ahram er langt fra uafhængigt, og det er tæt knyttet til regeringen. Men det er svært for udenlandske institutioner og tænketanke at etablere sig i Egypten. Det tager enormt lang tid, der er en meget bureaukratisk proces, fordi den egyptiske regering helst vil forhindre det," siger han.

Også Jørgen Bæk Simonsen, der er lektor ved Carsten Niebuhr Instituttet ved Københavns Universitet og tidligere direktør for Det Danske Institut i Damaskus mener, at centrets placering vil hindre egyptiske organisationer i at søge instituttets penge.

"Man kan frygte, at personer og organisationer undlader at henvende sig til instituttet, fordi det ved sin blotte tilstedeværelse og med sin adresse i Al-Ahram er en del af det egyptiske system. Egypten slår som bekendt voldsomt ned på sine kritikere," siger Jørgen Bæk Simonsen, der mener, at instituttet i stedet for burde have etableret sig i egne lokaler.

"Det vil vise, at man er løsrevet fra den statslige sammenhæng. Egne lokaler må betragtes som den investering, man lægger i en øget og bredere dialog på bilateral basis mellem Danmark og Egypten. Dialoginstituttet er et flagskib for Det Arabiske Initiativ, men hvad skal man med et flagskib, hvis det sejler under et andet flag end det danske," siger Jørgen Bæk Simonsen, der har fuld forståelse for, at den danske regering med Det Arabiske Initiativ søger at etablere samarbejde med regeringer, der selv ønsker det.

"At det danske Udenrigsministerium er nødt til at samarbejde med lande og regeringer, der har en vilje til samarbejde er indlysende klart. Men derfor behøver man ikke sidde på skødet af dem, man samarbejder med," siger han.

Ubegrundet frygt

Jakob Skovgaard-Petersen, der er direktør for det danske dialoginstitut, afviser, at instituttets placering er en hindring for dialog.

"Inden vi påbegyndte vores arbejde, var jeg selv bekymret for, at det ville kunne lægge en dæmper på tingene. Men det har vist sig ikke at være et problem. Mange af de kritiske tænkere sidder i Al-Ahram-centret, og man har placeret os her, fordi vi skulle få adgang til nogle af de vigtigste egyptiske debattører. Men den adgang havde vi formentlig også fået, hvis vi havde siddet et andet sted," siger Jakob Skovgaard-Petersen, der ikke mener, at organisationer afskrækkes fra et samarbejde på grund af centrets placering.

"Det virker ikke sådan. Jeg er i kontakt med andre centre, der er i kontakt med stort set de de samme organisationer, som vi er. Desuden kan man kritisere meget i Egypten, uden at styret blander sig. Lige nu har den egyptiske regering travlt med mere håndfaste trusler som terror og islamisme. Men det er klart, at de mellemøstlige styrer ikke har tænkt sig at reformere sig selv fra magten," siger Jakob Skovgaard-Petersen, der i forbindelse med Muhammed-sagen har måttet være særdeles diplomatisk, når han har repræsenteret instituttet, netop fordi det er direkte finansieret af det danske udenrigsministerium.

"Når jeg har været i medierne, har jeg understreget, at jeg taler på egne og ikke på bestyrelsens vegne, netop fordi jeg ikke kunne garantere, at bestyrelsen ville være enig i min vurdering af sagen. Muhammed-krisen har gjort mig påpasselig med den slags ting," siger han.

Men at gå så stille med dørene sætter Saad el-Din Ibrahim spørgsmål ved. Han mener netop, at det er nødvendigt, at man i situationer som Muhammed-krisen gør klart, at man taler på sit centers vegne.

"Hvordan vil du ellers etablere en åben dialog mellem to lande, og hvordan vil du ellers få dine synspunkter igennem?" siger han.

Spild af kræfter

Ikke desto mindre har dialoginstituttet hjulpet på krisen, mener Dr. Abdel Moneim Said, der er direktør for tænketanken Al-Ahram Center for Political and Strategic Studies og medlem af dialoginstituttets bestyrelse.

"Instituttet er etableret på det helt rigtige tidspunkt. Set i lyset af tegning-krisen, skabte instituttet et sted, hvor forskere og andre kunne få svar på deres spørgsmål. Jeg siger ikke, at instituttet kan løse alle problemer, men det var der, og det var positivt. Uden dialoginstituttet havde situationen været mere alvorlig," mener Abdel Moneim Saad og understreger, at dialoginstiuttet er fuldstændig uafhængigt.

"Instituttet er ikke en menneskerettighedsorganisation, det var ikke blevet accepteret. Opgaven består i at få danskere og egyptere til at forstå hinanden. De sidste måneder har været en vigtig læreproces for begge parter," siger han.

Men hvis den danske regerings hovedfokus er et godt forhold til den egyptiske regering bliver det ved læreprocessen mener Bahey el-Din Hassan, der leder Centre for Human Rights Studies i Kairo.

"Det er en stor fejl at tro, at man kan demokratisere, når regeringen ikke er interesseret i reform. Selvfølgelig skal en stat som Danmark have et godt forhold til andre regeringer, men fokus bør være på civilsamfundene," siger han og understreger, at han ikke udtaler sig konkret om dialoginstituttets arbejde.

"Det har vist sig at være stort spild af økonomiske og menneskelige ressourcer at støtte regeringer, der reelt set ikke er interesseret i reform. Og det eneste, den egyptiske regering har gjort de sidste fem år er kosmetiske initiativer, der giver et indtryk af demokratisering. Det behøver man bare at se tilbage på det seneste valg eller på de sudanesiske flygtninge for at se."

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra udenrigsminister Per Stig Møller (K).

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her