Læsetid: 3 min.

Egyptisk demokrati bygget fra bunden

En demokratisk proces er i gang i Egypten, men om den er styret af amerikansk pres eller af indre ønsker om nye tider er fortsat et meget åbent spørgsmål. Landet er slået ind på en demokratisk vej - men den er lang og er fyldt med store dybe huller
8. september 2005

CAIRO - Demokrati i den arabiske verden er ikke nogen enkel ting. Dette ligger lige fra starten fast, da vi møder Emad Gad, der er seniorforsker ved Al Ahram Centeret for Politiske og Strategiske Studier i den egyptiske hovedstad Cairo. Den aktuelle anledning er det pågående præsidentvalg, som dr. Gad er sikker på vil vise en knusende sejr til Hosni Mubarak, men som han alligevel ser som indledningen til et nyt kapitel i ikke bare Egyptens, men hele den arabiske verdens politiske historie.

"Vi har ingen demokratisk tradition. Vi har ingen arv at bygge på, så alt må ske fra bunden," siger han.

"Mubarak har besluttet at ændre forfatningen for at give plads til mere end en kandidat, men reelt har han sørget for at gøre betingelserne for opstilling så snævre at stort set ingen konkurrerende kandidat har nogen chance."

At Egypten lige nu går til præsidentvalg, og at dette formelt er blevet åbnet for mere end en kandidat betragtes som en landvinding i demokratisk retning, men ifølge Gad er billedet en del mere kompliceret end som så.

Amerikansk pres

"Det egyptiske valg finder tydeligvis sted under tungt amerikansk pres," siger han.

"Den amerikanske ambassade i Cairo er en af de største i verden, og USA's interesser her i landet er kolossalt store. Styret i Washington ser en stor interesse i at få gennemført et valg i Egypten, der på papiret ser demokratisk ud, for det, mener man tilsyneladende, vil have en gavnlig effekt på, hvad man opfatter som en demokratisk udvikling i hele Mellemøsten."

Netop Egyptens rolle som mellemøstlig leder i denne sammenhæng ser han som et centralt tema. Han er ikke blind for, at Irak har en pågående debat om en forfatning, og at der tidligere på året har været valg i både Libanon og de palæstinensiske selvstyreområder.

"Jeg mener, det er vanskeligt at sammenligne de forskellige demokratiske processer. Palæstinenserne fører en frihedskamp, libaneserne er ved at finde en fælles identitet, mens vi her i Egypten er i gang med at finde et ståsted efter 11. september."

Egyptens lederrolle

Angrebet på World Trade Center er blevet et centralt tema i den egyptiske debat i tiden op til valget og er efter Emad Gads opfattelse også afgørende for hvad der sker i Mellemøsten i dag.

"Det har skabt en helt ny virkelighed og har været starten på en vekselvirkning, hvor Vesten nok har stillet nogle demokratiske krav til regionen, men hvor man her i Egypten også har svaret igen ved at tage nogle initiativer for at vise, at man gerne vil stå i spidsen for den arabiske verden," siger han.

"Hvilket altså er en form for genoptagelse af Egyptens traditionelle rolle."

Han ser således Mubarak-styrets nylige initiativ med at stationere 750 politisoldater langs grænsen til Gazastriben - for at kontrollere våbensmugling ind i området og dermed sætte et egyptisk præg på udviklingen i den israelsk-palæstinensiske konflikt - som et meget konkret udtryk for ledelse.

"Egypten prøver helt klar at vise en lederrolle, og det gør man ved at tage udenrigspolitiske initiativer som dette. Ad denne vej håber styret at vinde international troværdighed, samtidig med at man regner med at kunne fremstå som leder i den demokratiske proces, der i hele den arabiske verden betragtes som den naturlige vej frem". I dette lys er de demokratiske udviklinger andre steder i regionen naturligvis interessante, men Emad Gad vover at dæmpe dem ned.

"Det har at gøre med andre ting, som har mindre betydning for Egypten. Her kører vi vores eget løb på godt og på ondt, men naturligvis har det noget at gøre med udviklingen i hele verden, den nye åbenhed, om man vil. Den 11. september gav et ekstra skub til den medieudvikling, som vi ser i Al Jazeera og det kolossale behov for udtryksfrihed i hele regionen. Det er en effekt, som vi også her i Egypten ser slå igennem i form af et øget krav om ytringsfrihed. Medierne har i mange år været under stærk regeringskontrol, men lidt efter lidt ser vi dette ændre sig, og valget er et udtryk for at vi går mod nye tider, men vi skal også holde os klart, at det kommer til at tage tid. Demokrati bliver bygget fra bunden, og det er hvor vi befinder os lige nu."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu