Læsetid: 3 min.

Egyptisk demokratiproces under pres

Egypterne står overfor nogle vanskelige valg i kølvandet på terrorbomberne i Sharm el-Sheikh
1. august 2005

Den egyptiske leder Hosni Mubarak har opfordret til afholdelse af et ekstraordinært arabisk topmøde. Da han lod nyheden falde i en tv-transmitteret tale torsdag morgen, sagde han intet om topmødets indhold, hvilket dog må betragtes som mere end antydet ved hans forslag om, at den arabiske verdens ledere mødes på onsdag i det bomberamte Sharm el-Sheikh. Præsidenten bemærkede også at den arabiske verden oplever "bekymrende udviklinger lige fra det palæstinensiske spørgsmål til situationen i Irak og mange andre udfordringer" og understregede nødvendigheden af, at man "formulerer en fælles arabisk vision". Udspillet er interessant fordi der i det ligger en underforstået erkendelse af, at man skal skue indad for at finde årsagen til bombeangrebet mod Sharm el-Sheikh. Mødeindkaldelsen kom nemlig lige i kølvandet på, at efterforskningen havde konkluderet, at gerningsmændene næppe har været de først mistænkte pakistanere, og at der formentlig står lokale, egyptiske kræfter bag.

Turismen i fare

Dette er, set fra Cairo, i første omgang godt nyt og umiddelbart herefter særdeles bekymrende. Egypternes relative optimisme, der er kommet til udtryk fra flere sider, bygger på, at Sharm el-Sheikh så alligevel ikke ser ud til at have været mål for noget internationalt terrornetværk. Dermed ligner affæren tidligere angreb på vestlige turister i landet, hvilket giver egyptisk håb om, at man kan redde situationen. Med dette menes at genoprette de udenlandske turisters tiltro til sikkerhedsforholdene på landets feriemål, og med over otte millioner turister om året er dette af kolossal betydning for at afværge en katastrofal udhuling af landets vigtigste kilde til fremmed valuta. Når der således ikke er tale om en international efterforskning længere, føler styret i Cairo heller ikke længere, at man må lægge ansvaret i hænderne på vestlige magter, hvorved især tænkes på USA. Man er herre i eget hus, og som udgangspunkt mener man at kunne bringe ro over situationen ved resolut indskriden overfor lokale mistænkte, og gøres dette tilstrækkelig behændigt, kan det oven i købet øge styrets internationale anseelse.

Undtagelsestilstand

Men når dette er sagt følger sagens mindre lyse sider. Når initiativet således er på egyptiske hænder, er handling også nødvendig, og selv om dette kan give internationale skulderklap vil det med stor sikkerhed kunne udløse negative indenrigspolitiske følger. Egypten bevæger sig hurtigt mod sit første, formelt frie præsidentvalg, som efter planen skal afholdes i begyndelsen af september. Mubarak-styret er allerede under stærk kritik fra oppositionspartier, der hævder, at kandidatopstillingen er meget langt fra at være fri og at hele valget er en omgang udemokratisk skuespil til ære for vesten. Blandt andet er man vrede over, at den undtagelsestilstand, som blev indført umiddelbart efter attentatet på Anwar Sadat i 1981, aldrig er blevet ophævet og nu bliver brugt til at underminere det spirende demokrati. Og disse anklager kan nemt gå hen og blive værre. De egyptiske myndigheder er ikke kendt for at tage smålige hensyn i deres terrorbekæmpelse, hvilket viste sig ved de flere hundrede anholdte i kølvandet på den noget mindre terrorbombning af tre turistmål i Sinai sidste år. En stor del af disse sad fængslet i måneder uden nogensinde at se en dommer, og går vi blot lidt tilbage i tiden, var styrets forholdsregler endnu mere drastiske efter angrebet på en turistbus i Luxor, hvor 62 mennesker mistede livet i 1997. Da svarede man igen ved at slå hårdt ned på Det muslimske Broderskab og andre islamiske grupper, der også er i søgelyset i denne omgang.

Nyttige point

Følgerne af Mubaraks initiativ kan med andre ord blive særdeles negative for egypternes opfattelse af den demokratiske proces, der er i gang og i forvejen ikke har det for godt.
Her kommer næste uges topmøde formentlig ind i billedet. Hosni Mubarak vil vise arabisk lederskab, erkende at problemet er, om ikke helt lokalt så dog regionalt og vil bruge sammenkomsten i Sharm el-Sheikh til at få opbakning fra øvrige arabiske ledere. Lykkes dette, vil han have brudt en tradition for, at arabiske topmøder er plaget af splittelse og mangel på resultater og dermed have skaffet sig nogle nyttige point i den egyptiske opinion. Og hvis han således har en arabisk verden bag sig, vil han lettere kunne få det til at glide ned, hvis - eller rettere når - han vil skride hårdt ind mod de islamiske oppositionsgrupper. For alt dette sker i erkendelsen af, at det egyptiske demokrati er endnu mere i farezonen end før, og dette kræver nogle vanskelige beslutninger, som dette er en del af.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her