SNART ER det april. Hvis De læser denne sætning, i dag, på den sidste dag i marts, så er den rigtig. Men læser De avisen igen i morgen, så er den pludselig forkert.
Hvis vi skriver, at det i dag er 1. april, så er det forkert, men læser De avisen igen i morgen, søndag, så er det pludselig rigtigt. Og i overmorgen er det helt forkert, bortset fra at i overmorgen så ikke er overmorgen, men i dag, og i dag var i forgårs.
Hvad for noget, vil nogen sikkert sige. Kan man ikke regne med, at det, der står i avisen i dag, også er rigtigt i morgen? Nej, og det har man aldrig kunnet. Specielt ikke 1. april, hvor alle aviser undtagen én vil overgå hinanden i, nu er De advaret, at bringe en enkelt historie, som bevidst er snyd. Vi har dog tidligere bildt læserne alt muligt ind, f.eks. at daværende kulturminister, Jytte Hilden, var blevet ansat som art director af reklamebureauet Saatchi & Saatchi, og at Poul Nyrup ville udnævne en minister for ny-danskheden.
Men når 1. april er så uvenlig at falde på en søndag, melder Information af idealistiske årsager pas. En anden gang melder vi ikke pas.
DEN 1. april er vi forberedt på at blive over-
raskede. Aprilsnar, som er noget andet end avisand, er et af de muntre indslag i vores kultur, selvom skikken muligvis stammer fra Indien. Oprindelsen fortaber sig dog, men narrerier har man altid haft. I det gamle Rom narrede man til nytår, andre steder narrede man mange år senere til maj og fastelavn. Aprilnarreriet kendtes i Tyskland i 1600-tallet. Man gækkede folk til at løbe efter noget, der ikke fandtes, f.eks. en stor brand eller en rugbrødsforlænger (ligesom man sender børn til slagteren for at spørge, om han har kalveknæ). Fænomenet kendes også fra Holberg. I 1914 kunne en københavnsk avis meddele den undrende læserskare, at solen havde sovet over sig.
I DAG er der i medierne gået sport og konkurrence i at levere den bedste aprilsnar. Det er blevet en genre i sig selv, meget populær. Absolut afgørende er det, at historien er troværdig. På den anden side skal den have et eller andet forbløffende, så øjet fanges ind. Hvis man med det samme regner ud, at den er en aprilsspøg, er den mislykkedes, plump, med mindre den på anden måde er original.
I usandhedens navn har man påstået, at sommer-
tiden var afskaffet, Folketingets stole ombetrukket med partifarver, påskeæg solgt med levende kyllinger, kendte bygningsværker (f.eks. Ebeltoft Rådhus) flyttet, en flyvende tallerken landet i Kastrup, Brumleby købt af Peter Høeg, og bundproppen trukket ud af denne eller hin sø. Tv har bildt seerne ind, at spaghetti i Italien vokser på træerne, og tavse Amdi Petersen fra Tvind har både i denne avis og i Politiken undtagelsesvist fået mæle 1. april.
Først populær, senere upopulær, blev historien om, at spritfabrikkerne i Roskilde havde fået blandet to slags brændevin sammen ved en fejl, hvorfor det kunne afhentes gratis. En traumatiserende oplevelse.
EN NORSK avis lod sig snyde af en dansk aprilsnar om, at kvindelige præster skulle have mere sexede præstekjoler. Det refererede de og så bliver det jo rigtig sjovt ukritisk videre til læserne og indhentede alvorlige kommentarer fra norske teologer, førend man fandt ud af sagens rette sammenhæng. Så må aprilsnar siges at være lykkedes.
Selveste Le Monde hoppede i fjor på en aprilsnar, plantet af Moskovskij Komsomolet, nemlig uddrag af Boris Jeltsins erindringer om, hvordan denne udpegede Putin som sin efterfølger. Flovt dementi nogle dage senere. I Rusland lokkede zaren engang hoffet i teatret, og da tæppet gik, stod der blot: I dag er det 1. april.
I Frankrig, hvor det hedder aprilfisk, er Eiffeltårnet væltet, og Bastillen privatiseret. AFP har påstået, at gravmælet Taj Mahal i Indien skulle rives ned, fordi den hvide marmor var angrebet af forureningen, og Reuter har hævdet, at hullerne i nogle pebermynter skulle fyldes ud ifølge et EU-direktiv. EU er yndet at narre april med, fordi det, hvor vanvittigt det end lyder, jo kan være rigtigt. Informa-
tion hævdede engang, at drengen Vitus, der havde vakt opsigt, fordi hans drengestreger var blevet udstillet på Charlottenborg, ikke måtte sælge dem i henhold til EUs regler om børnearbejde.
DET EGENTLIGT tankevækkende og det gode ved mediernes 1. april-spøg er, at man ser
eller læser nyhederne med ekstra agtpågivenhed, og at man let kommer i tvivl om flere af historiernes korrekthed eller om vinklingens relevans. En glimrende øvelse i kildekritik. Øvelsen kan med god grund udstrækkes til hele året.
