Læsetid: 4 min.

Eksistentielle kvababbelser

Tekstuniverset på Jokerens seneste album vender drengerøveriet ryggen til fordel for både prægnante og dybsindige betragtninger om livet her i det p.t. så småborgerlige DK
15. oktober 2005

Det er de færreste hiphop-kunstnere, som til dato har udsendt deres tekster i bogform. Men mens vi venter på, at den smågeniale Nikolaj Pek (MC Einar, Østkyst Hustlers) skal få nosset sig sammen til at få samlet sine både banebrydende og beåndede anstrengelser på tryk, kan vi passende hengive os til Jokerens (alias Jesper Dahls) Storby Stodder - Samlede tekster 2003-1994 (Lindhardt og Ringhof, 2003), et værk, der selvfølgelig vidner om en enorm selvfølelse.

Et langt stykke hen ad vejen har Jokeren så også rigtig meget at have det i - som såvel frontfigur i Den Gale Pose som solist har han vist sig at have mere end godt greb om sproget, som det folder sig ud i både hiphop-sammenhæng og i bred almindelighed. Dvs. spækket til randen med miljøets særlige slang, som i rigtig mange tilfældige består af 'undersættelser' af begreber hentet fra amerikansk hiphop, der som bekendt er udtryk for en ganske særlig erfaring, der hidrører det at være vokset op som sort på bunden af samfundet i de hårdt plagede amerikanske bykerner.

Og selvom jeg er sikker på, at de fleste danske hiphoppere uden at blinke vil kunne diske op med hver deres personlige lidelseshistorie - sjovt som folk her i smørhullet så ofte finder, de har været ofre for snart sagt hvad som helst - kan den næppe matche hverken den materielle nød og dræbende racisme, deres amerikanske artsfæller kender på første hånd lige så vel som den åndelige forarmelse og ofte provokerende stupiditet og machismo, der præger deres output, ikke burde ligge lige for, når man grundlæggende er en dansk middelklassedreng med en ni-ti år i folkeskolen bag sig.

Forskelligartet

De gode nyheder her er for det første, at de bedste danske rappere i høj grad har skabt et udtryk, der elegant overfører en ur-amerikansk genre til lokale forhold. Uden at sætte noget over styr af den grund. For det andet at hiphoppen i langt højere grad end f.eks. rock- og popmusikken uden filter eller fine fornemmelser formår at forholde sig direkte til de faktiske forhold og den virkelighed, vi her til lands navigerer rundt i. Og for det tredje, at den hele tiden udfordrer sproget og flytter dets parametre på en facon, der ofte rykker i højere grad end såvel de gængse sangtekster (som alt for ofte handler om kærlighed, kærlighed og atter fucking kærlighed) som det indimellem noget flade daglige sprogbruge. Hvilket i sidste ende her 25 år efter dens fremkomst på dansk jord stadig er en af de mest vitale og vedkommende populærmusikalske genrer og som sådan fortjener vor fulde bevågenhed.

Det bliver ikke mindre sandt, når man bevidner den vækst, der et at finde i Jokerens tekstunivers fra han debuterede med Den Gale Pose på støttesinglen til Støt Volden og frem til hans seneste album med den karakteristiske titel Gigolo Jesus, der i al sin smarte humor (håber virkelig ikke denne Joker slæber rundt på et Jesus-kompleks, for så er han mere på skideren end han aner!) dog desværre slører en smule for hvor meget substans, der er at finde i de mange forskelligartede, ofte intelligente og som tommelfingerregel fremragende skæringer, han disker op med i denne ombæring.

Holder stilen

Musikalsk er der intet revolutionerende ved Gigolo Jesus, men der er på den anden side heller intet at udsætte derpå. En række væsensforskellige producere fra Ezi Cut til SoulShock & Karlin m.fl. har leveret mere eller mindre funky lydspor med elementer af pop, electro og R&B, men alle med den funktion at understøtte solistens udladninger, der kommer vidt omkring.

En række kollegaer - bedst Ataf på den forrygende "Nye tider", men ellers kapable folk som Mass, K.N.O.X., Niarn og L.O.C. samt sangerinderne Anna 'Fuck dig' David og Angie - støtter op om Jokeren i en række duetter, og det er da rart med afveksling, selvom solistens flow som altid både skurrer (på den fede måde) og behager; han kan sit fag og behersker sine virkemidler på samme måde som han åbenlyst har mere end en del på hjerte, så gad vide hvordan hiphoppens stampublikum vil tage det!?

For det er mere end tydeligt, at Jokeren tager såvel sin kunst som tilværelsen i al almindelighed seriøst nok til at man tør tale om, at tungtvejende eksistentielle kvababbelser er i spil her. Men han er da også blevet voksen nok til at besynge (berappe?) tilværelsens positive aspekter og de solstrejf, der trods alt oplyser hverdagene, som de nu falder, en efter en.

Man kan godt blive urolig over en fladpandet titel som "Rigdom er Freedom" (godaw do), men den giver et endog meget misvisende billede af de refleksioner, der foregår i selve teksten:

Jokeren, fuck ja, jeg betaler topskat/ Er jeg social, liberal eller en klaphat/ Yo hva faen ved jeg - det' en balancegang/ Mellem mit forbrugs egoisme, og en beskyttertrang/ For nej, vi' hverken skabt eller født lige/ Så jeg har min næstes ryg, hva ka jeg sige? Og jeg/ Håber fandme også han har min den dag, hvor min /Plade flopper, kæresten skrider, kæden hopper af/ Filmen knækker og jeg mister al selvtillid/ Og kun har det jeg mangler nu - nemlig tid -

Holder Jokeren stilen på samme facon fremover, vil han nok stadig være i bekneb for tid, men helt sikkert ikke respekt. Så fyr den auf, Jesper og lad os fortsat få indblik i hvad der rører sig på Havnen, i DK og i dig. Det giver mere end mening og det holder. Fra Gedser til Skagen.

Jokeren: Gigolo Jesus (Flamingo Records/Universal). Udkommer mandag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her