Læsetid: 3 min.

Ekspert: Smid bunkerne og gå i strejke socialrådgivere

DR Dokumentar om vold mod børn bringer socialrådgivere i skudlinjen igen. Noget af kritikken er fortjent, vurderer fagfolk, men meget handler om systemfejl
17. februar 2006

Socialrådgiverne tager for lemfældigt på sager med voldstruede børn. Socialrådgiverne skruer ikke bissen nok på over for dovne kontanthjælpsmodtagere. Socialrådgiverne sidder alarmsignaler om sexmisbrug af børn overhørig.

Anklagerne mod socialrådgiverne står i kø for tiden. Og politikerne bruger uden blussel nogle af de nederste i forvaltnings-hierarkiet som syndebukke. Så sent som i går forlangte flere socialordførere i Folketinget - på baggrund af udsendelser på DR - en kulegravning af socialrådgivernes arbejde med børn, der lider under manglende omsorg eller er blevet udsat for vold.

Både politikere og medier går imidlertid tit galt i byen med deres kritik, mener en af dem, der har stort kendskab til socialrådgiverne som faggruppe. Forsker i socialt arbejde med børn og unge samt lektor ved Aalborg Universitet, Karin Kildedal Sørensen, siger:

"Der er meget, som halter i det offentliges måde at tackle udsatte børn og unge på. Men i stedet for at individualisere problemet ved at skyde på socialrådgiverne, så burde politikerne være langt mere optaget af rammerne."

"Eksempelvis er en af årsagerne - til at det nogle gange går helt galt med udsatte børn - at sagsbehandlerne skal tage sig af alt for mange sager. En tommelfingerregel på børn og unge-området er, at der højst skal være 50 åbne, større sager pr. socialrådgiver. I nogle spareivrige kommuner har de over 100. I de kommuner burde rådgiverne smide bunkerne fra sig og gå i strejke med en besked om, at arbejdsmængden er faglig uforsvarlig."

Rådgivere drukner

Fungerende sekretariatschef i Børns Vilkår, Bente Boserup, kender også alt for godt til kommuner, som lader socialrådgiverne drukne i sagsmapper eller sidder for hårdt på pengekassen.

"For 20 år siden var holdningen i kommunerne udpræget, at man først og fremmest skulle gøre det, som er bedst for et udsat barn. I dag er holdningen i nogle kommuner nærmest, at man skal gøre det, som er bedst for kommunens økonomi. Jeg har set eksempler på, at børn udsat for vold får trukket og trukket deres sag, indtil de er så gamle, at de kan komme på efterskole, for det er den billigste anbringelsesform for kommunerne. Når børnene endelig kommer væk fra f.eks. en voldelig far, så er nogle af dem livsvarigt skadet på sjælen," siger Bente Boserup.

Rådgivere skal råbe op

Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Henning Breinholt, opfordrer direkte sine medlemmer til at risikere levebrødet og f.eks. gå til pressen, hvis de ingen vegne kommer med kritik af mangel på tid, kolleger eller ressourcer.

"Når vi beder folk om i al almindelighed at fortælle myndighederne om omsorgssvigt og vold mod børn, så skal vi som socialrådgivere også råbe op, når kommuner ikke overholder lovens krav. Eksempelvis har vi lige meldt Aalestrup Kommune til Tilsynet under Statsamtet i Nordjylland for en for ringe indsats for børn og unge," siger Breinholt.

Dårligt påklædt

Stress og manglende handlemuligheder er et udbredt problem blandt socialrådgiverne, viste en undersøgelse foretaget i fjor for Ugebrevet A4.

Men det helt store problem for rådgiverne er manglende kompetence, mener Kildedal Sørensen fra Aalborg Universitet og siger:

"Når socialminister Eva Kjer Hansen taler om efteruddannelse af socialrådgivere som en løsning på svigt i forhold til børn og unge, så er det slet ikke nok. Alene at tale med svigtede børn kræver stor indsigt. Derfor skal der oven på den eksisterende grunduddannelse bygges et to-årigt modul, hvor de studerende specialiserer sig med en blanding af arbejde og undervisning."

Boserup fra Børns Vilkår mener, at noget af kritikken mod rådgiverne er velfortjent.

"Nogle rådgivere har en for tilbagelænet holdning til deres arbejde. I stedet for at der endnu en gang skal dokumentarprogrammer til for at råbe op om udsatte børn, så burde sagsbehandlerne jo selv været gået foran med kritik af systemfejl," siger Boserup.

Flere folk ikke nok

Formand for socialcheferne i Danmark, Ole Pass fra Rødovre Kommune, mener, at dårligt socialt arbejde kan have mange årsager.

"Der er nogle kommuner, hvor der både er en udmærket bemanding med socialrådgivere og midler til en ordentlig indsats over for udsatte børn, men hvor det alligevel kører dårligt. Her kan det så f.eks. være tilrettelæggelsen af arbejdet, som er for ringe, eller det kan være, at socialforvaltning, lærere og pædagoger ikke indgår i et formaliseret netværk, hvor de kan tale ordentlig sammen," siger Ole Pass.

Formændene Ole Pass og Henning Breinholt er enige om, at der skal sættes ind på tre hovedområder for at få socialforvaltningerne optimeret: kompetenceløft af socialrådgiverne, bedre ledelse og økonomi i visse kommuner samt oprettelse af netværk med implicerede parter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her