Læsetid: 2 min.

Ekspert: Strukturreform vil åbne for mere centralisering

Kommunerne slår sig i øjeblikket i tøjret, fordi de ikke vil reduceres til stramt styrede producenter af offentlig service. Måske forgæves, for Strukturreformen vil åbne for mere centralisering, siger ekspert.
14. september 2006

Danske borgmestre vil ikke finde sig i at blive styret ned i detaljen og parere ordrer fra regeringen, som på sin side tager æren for alle forbedringer af velfærdssamfundet. Derfor har borgmestre i alle partifarver taget bladet fra munden de senere uger.

"Vi kan ikke acceptere en rollefordeling, hvor det udelukkende er regeringen, der bygger velfærdssamfundet op, mens kommunerne er tildelt den rolle, at vi skal effektivisere, rationalisere og lægge om hele tiden," siger Erik Fabrin (V), formand for Kommunernes Landsforening (KL) og borgmester i Søllerød.

Mange borgmestre har beklaget sig over omkostningerne forbundet med at gennemføre Strukturreformen, som træder i kraft til januar. Der er ikke råd til både nye opgaver og sammenlægning, har det lydt. Det fik i sidste uge indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til at forbarme sig og bevilge et trecifret millionbeløb til kommunernes nye sociale opgaver.

Men det er næppe nok til at lukke munden på borgmestre, som selv vil bestemme i deres kommuner. Professor i offentlig administration Kurt Klaudi Klausen fra Syddansk Universitet mener, at KL nu er ved at vågne op til dåd i kampen for det kommunale selvstyre.

"Den borgerlige regering fører jo nærmest stalinistisk politik, de vil styre alting ned i detaljen," siger han.

Megareform

Tendensen er, at kommunerne i stigende grad bliver drevet som virksomheder, som først og fremmest skal levere en vare så billigt som muligt - det være sig ældrepleje, skoledrift eller børnepasning.

"Vi har fået en kæmpe koncern, hvor kommunerne er divisioner i koncernen, som bare skal fungere effektivt. Det er et dramatisk anslag mod vores forestilling om den nordiske velfærdsstat," siger han. Traditionelt har de nordiske lande nemlig lagt vægt på en høj grad af politisk og økonomisk selvstyre i kommunerne.

"Kommunalreformen betyder en ekstrem grad af centralisering, og det er en statsreform meget mere end en kommunalreform, fordi den åbner for en statslig styring af hidtil usete dimensioner."

Den statsstyring kæmper kommunerne anført af KL-formand Erik Fabrin altså nu for at minimere, blandt andet ved at brokke sig højlydt over de hårde krav til effektiviseringer og serviceydelser, som kommer fra regeringen - uledsaget af flere midler.

Erik Fabrin vælger dog at se det positive i statsministerens seneste initiativ: En kvalitetsreform med en grundig gennemgang af kommunernes økonomi, så regeringen kan se, hvor der kan effektiviseres.

Regeringen er begyndt at spørge sig selv, hvor meget centralisering man egentlig ønsker, mener Erik Fabrin.

"Jeg tager kvalitetsreformen som et udtryk for en stigende erkendelse af, at detailreguleringen og kontraktpolitikkens vej ikke er fremtidens vej," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her