Læsetid: 5 min.

Eksperter dumper regeringen til racisme-eksamen

I dag og i morgen skal regeringens embeds-mænd stå skoleret for FN's racismekomité. Embedsmændene skal blandt andet forsvare 24-årsreglen, starthjælpen og retorikken i den danske indvandrerdebat. Herhjemme kalder jurister og menneske-rettighedseksperter regeringens oplæg mangelfuldt og misvisende
9. august 2006

"Den rapport er klart til dumpekarakter. Den kan højst få et 5-tal."

Sådan vurderer formand for Retspolitisk Forening, advokat Bjørn Elmquist, regeringens oplæg til en eksamination i FN's racismekomité (CERD), der finder sted i morgen og i overmorgen i FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder i Genève. Formålet er at tegne et billede af omfanget af racediskrimination og intolerance i Danmark, hvorefter medlemmerne af komitéen skal komme med anbefalinger til forbedringer.

FN-eksaminationen kommer kort tid efter, at regeringen brugte måneder på at forberede en total afvisning af en kritisk rapport fra Europarådets racismeorgan (ECRI) og fremstille ECRI som utroværdig. ECRI tabte kampen i offentligheden, og rapporten blev anset for at være fejlagtig og misvisende. Men nu genlyder selvsamme kritik fra en række jurister og menneskerettighedseksperter herhjemme mod regeringens egen rapport.

Mangelfuld. Smækfyldt med fejl. Misvisende - ja, direkte vildledende, lyder meldingerne.

Leder af den nationale afdeling på Institut for Menneskerettigheder (IMR) Birgitte Kofod Olsen vil være tilstede i Genève til eksaminationen, og hun frygter, at Danmark, ligesom for fire år siden, vil møde skarp kritik fra komitéen for den måde, vi modtager og håndterer etniske minoriteter på. Hun kalder regeringens rapport mangelfuld og mener ikke, at den giver et retvisende billede af Danmark.

"I forhold til den kritik, regeringen kom med af Europarådets rapport tidligere på året, er denne rapport overraskende," siger hun.

For eksempel anfører regeringen i rapporten, at de danske domstole kun har behandlet tre sager om racisme på arbejdsmarkedet siden 2000, hvor det i virkeligheden drejer sig om langt flere. Blandt andet en AMU-sag om en muslim, der ikke fik tilladelse til at bede af sin arbejdsgiver.

Ved den sidste racismeeksamen bad komitéen desuden om tal for, hvor mange racistiske overgreb, der finder sted i Danmark. Men de tal, de har fået denne gang, er kun for 2002-2003 - og tallet for 2002 er endda for lavt. Samtidig skriver regeringen ikke noget om antallet af anmeldelser, der var langt højere end antallet af domme.

Lodret forkert

Et andet punkt, der vækker kritik hos eksperterne, er regeringens beskrivelse af Danmarks håndtering af flygtninge, der søger om asyl.

Kort efter sin tiltrædelse i 2001 indførte regeringen en såkaldt beskyttelsesstatus, der skulle træde i stedet for den hidtidige de facto-status for flytninge.

Den nye status medførte en kraftig stramning af asylreglerne - allligevel skriver regeringen i rapporten, at den danske beskyttelsesstatus er på linje med det EU-direktiv, der definerer, hvornår man som flygtning har ret til asyl.

"Det er lodret forkert," mener juraprofessor Jens Vedsted- Hansen fra Aarhus Universitet og henviser til, at der er væsentligt bredere rammer for flygtninge fra krig eller borgerkrig i EU-direktivet end i den danske status.

Også seniorforsker på Dansk Institut for Menneskerettigheder Kim Kjær kalder påstanden direkte usand.

"Det her er jo ikke indviklet, det handler bare om at læse indenad: I EU-direktivet er der tre muligheder for at få asyl som flygtning, i Danmark er der to," siger han.

Han kritiserer desuden regeringens lette omgang med implementeringen af FN-konventionen mod racisme. Ved den seneste racismeeksamen anbefalede komitéen Danmark at implementere konventionen, men det har regeringen ikke gjort med den begrundelse, at det ville være 'symbolpolitik'.

"Alle erfaringer viser, at FN-konventionerne er langt mere end symboler. De tydeliggør, at der findes et klart regelsæt," siger Kim Kjær.

Jens Vedsted-Hansen kalder regeringens oplysninger 'en tvivlsom udlægning', mens Bjørn Elmquist mener, at manglen på en konvention fratager advokaterne et arbejdsredskab i sager om diskrimination.

"Hvis konventionen er indkorporeret, kan man bruge den, når dansk lovgivning utvivlsomt strider mod konventionen. Som det er nu, kan advokaten ikke gøre noget, hvis lovgivningen er diskriminerende og i strid med konventionen," siger Bjørn Elmquist.

Advokat og lektor Tyge Trier bemærker, at påstanden om symbolpolitik er misvisende, fordi nyere retspraksis fra Højesteret netop lægger op til, at der er en reel forskel på, om en konvention er inkorporeret eller ej.

"Man kan måske ane noget inspireret fra Dansk Folkeparti på dette punkt, for både Udenrigsministeriet og Justitsministeriet har tidligere siddet med i et ekspertudvalg, som konkret anbefalede at inkorporere Racekonventionen som dansk lov," siger Tyge Trier.

Skønmaleriet

Ud over de mange fejl og mangler i rapporten, er der også steder, hvor regeringen pynter på fakta, mener eksperterne.

For eksempel hvad angår tonen i den offentlige debat. Her vil FN-eksaminatorerne spørge til, hvad regeringen gør for at begrænse racistiske udmeldinger fra politikeres og meningsdanneres side.

Regeringen nævner i sin rapport en række domme mod blandt andet Radio Oasen og nogle politikere for racistiske udtalelser. Ifølge rapporten viser antallet af retssager, at regeringen ikke tøver med at sætte grænser for ytringsfriheden for politikere.

Men det er ikke hele sandheden, mener Niels-Erik Hansen, der er leder af Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination.

"For samtidig kan andre politikere som Søren Krarup slippe af sted med at sige, at muslimske mænd banker deres koner gule og blå. Det viser jo, at han har en stærkt udvidet ytringsfrihed som politiker," siger han.

Muhammedsagen er ikke nævnt i rapporten, der er fra juni sidste år, men den vil formentlig give anledning til spørgsmål om, hvordan vi behandler etniske minoriteter i Danmark, mener Birgitte Kofod Olsen.

Bjørn Elmquist påpeger, at regeringen i forbindelse med anklager om 'hate speech' læner sig for meget op ad anklagemyndigheden.

"Anklagemyndigheden er jo ikke en uvildig, juridisk instans, men en politisk instans under justitsministeren. Derfor ligger der også politiske overvejelser til grund for, om man skal rejse sager eller ej, som vi for eksempel så under Muhammed-krisen," siger han.

Regler for nogle

Også regeringens stramninger omkring familiesammenføring har fået lidt for pæne ord med på vejen, mener juraprofessor Jens Vedsted-Hansen.

"24-års-reglen beskrives som værende designet til at forhindre tvangsægteskaber, underforstået at den kun rammer der, hvor der er tale om tvang. Og det er jo forkert," siger Jens Vedsted-Hansen.

Det nævnes i rapporten, at både 24-års-reglen og tilknytningskravet gælder for alle, men i realiteten drejer det sig primært om mennesker af anden etnisk oprindelse end dansk, påpeger både Jens Vedsted-Hansen og Bjørn Elmquist.

"Det er jo løgn. Her er tale om lodret diskrimination. To danskere kan jo godt gifte sig. Men en dansker kan ikke gifte sig med en udlænding, før man er fyldt 24 år. I øvrigt kan man spørge sig selv, om det er grundlovsstridigt, fordi man her har ret til at gifte sig som 18-årig," siger Bjørn Elmquist.

Jens Vedsted-Hansen bemærker, at reglerne heller ikke gælder for bestemte beskæftigelsesgrupper, der er på 'positivlisten', såsom sygeplejersker, ingeniører og it-folk.

Den 18. august vil de 18 medlemmer af komitéen komme med deres konklusioner og anbefalinger til Danmark.

Læs rapporten og FN-komitéens spørgsmål på:

http://www.ohchr.org under 'Human rights bodies' og 'CERD'

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu