Læsetid: 4 min.

Eksperter: Internetovervågning bryder retsprincipper

Fremtidens vidtgående registrering af borgerne på nettet får flere ekperter til at slå alarm. Registreringen er muligvis på kant med den Europæiske Menneskerettighedskonvention
4. september 2006

I fremtiden vil teleselskaber og internetudbydere i Danmark skulle opbevare oplysninger om alle danskeres telofonopkald, emailkommunikation og færden på internettet et år tilbage. Det bliver konsekvensen, hvis den såkaldte datalogningsbekendtgørelse i næste måned udstedes i den form, Justitsministeriet har foreslået.

Formålet med overvågningen er at forbedre politiets muligheder for at efterforske terror. Men den omfattende registrering er et meget stort indgreb i den personlige frihed, mener en af Danmarks førende eksperter i beskyttelse af personlige data.

"Det er et klart brud med de sædvanlige principper inden for databeskyttelse," siger juraprofessor Peter Blume fra Københavns Universitet.

"Hvis man forestillede sig, at Post Danmark blev pålagt at registrere al post, ville alle komme til at tænke på gamle diktaturstater."

For at få adgang til de registrerede data skal politiet have en dommerkendelse. Men det er ikke nok til at berolige Peter Blume.

"Spørgsmålet er, hvor stor en værdi, det vil have. Min mening er, at hvis der står en politiadvokat nede i byretten, bag lukkede døre, og siger, at det drejer sig om statens sikkerhed - så skal man være meget fast i kødet som dommer for at sige nej med risiko for, at han for en gangs skyld har ret," siger juraprofessoren.

Peter Blume peger desuden på, at selve overvågningen kan blive et problem, fordi borgerne risikerer at ændre adfærd og føle sig mindre frie, når de ved, deres netfærden bliver registreret. For eksempel kan det lægge en dæmper på lysten til at sende intime emails mellem ægtefæller, mener han.

It-ekspert og næstformand i It-Politisk Forening, Niels Elgaard Larsen er ligeledes bekymret over de mulige konsekvenser:

"Det var problemet i Østtyskland - det var ikke så meget det, at folk blev generet af Stasi, men snarere at alle vidste, de blev aflyttet. Derfor turde de ikke sige så meget. Lidt det samme kan man risikere at se igen," mener han.

Private datavogtere

Oplysningerne om danskernes nettrafik skal opbevares hos teleselskaberne, og de bryder sig ikke om rolle.

Teleindustriens formand og juridisk direktør i Telia, Jens Ottosen-Støtt, sammenligner situationen med den, der herskede under besættelsen, hvor nazisterne brugte danske centralarkiver til at pågribe kommunister. Siden har man i Danmark været forsigtige med at oprette centralarkiver, påpeger han.

"Arkiver, der er under demokratisk kontrol, er man allerede bange for kan misbruges. Hvad forestiller man sig så om arkiver, som ikke er under nogen form for demokratisk kontrol? Hvorfor er det bedre at have det liggende hos store multinationale selskabers afdelinger i Danmark end i et centralt arkiv under demokratisk kontrol," spørger Jens Ottosen-Støtt.

Han erkender teleselskabernes ansvar i at hjælpe politiet men afviser at fungere som lovens forlængede arm.

"Vi skal samle informationer, som egentlig ikke rager os, og så skal vi gemme dem. Det har vi det skidt med," siger han.

"Forbrugeren kommer til at betale for, at vi skal gemme data om hans adfærd og have registreret alt, hvad han har foretaget sig af telekommunikation gennem et år."

Bryder med retsprincip

Den omfattende dataindsamling og overvågning er, udover at være dyr, også et menneskerettighedsproblem, mener flere eksperter på området.

Institut for Menneskerettigheder har ligesom Teleindustrien haft forslaget i høring og kalder i et høringssvar forslaget "et systematisk indgreb i samtlige borgeres privatliv, uafhængigt af hvorvidt de er under konkret mistanke eller ej."

"Principielt skal der i et retssamfund være særdeles gode grunde, før staten går ind og registrerer borgere. Vi har vores frihed, med mindre vi er under konkret mistanke for noget. Hele det princip bryder vi nu," siger Rikke Frank Jørgensen, som har forfattet høringssvaret for Institut for Menneskerettigheder.

"Ingen andre europæiske lande end Danmark er gået så vidt. Man refererer altid til, at det er på vej i andre lande, men i flere andre lande har man iværksat meget store undersøgelser for at finde ud af konsekvenserne af det her. I Danmark spæner man bare derudaf," siger hun.

Rikke Frank Jørgensen påpeger, at selve det at overvåge borgernes færden på nettet muligvis er et brud på den Europæiske Menneskeretskonventions bestemmelser om personlig frihed.

Justitsminister Lene Espersen har ikke ønsket at kommentere sagen over for Information, før hun har nærstuderet de mange kritiske høringssvar, der er kommet som reaktion på forslaget.

Den konservative retsordfører, Tom Behnke, fortæller imidlertid, at han ikke er bekymret over den omfattende registrering, som fremover lægges i private hænder hos teleselskaberne, selv om han har været opmærksom på problematikken omkring retssikkerheden.

"Det er en afvejning, vi har været meget opmærksomme på. Men dataene er ikke offentligt tilgængelige og vil ikke kunne bruges til noget som helst andet end at bekæmpe terrorisme," siger han.

Venstres retsordfører, Birthe Rønn Hornbech, er af en helt anden opfattelse og udtrykker bekymring over den generelle udvikling i forbindelse med de seneste terrorstramninger, som hun stemte imod.

"Hele den danske befolkning skal mistænkeliggøres, og vi bevæger os mod nogle retsprincipper, hvor man selv skal rense sig. Det er den vej, vi går, og det er jeg meget stærkt imod."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her