Læsetid: 2 min.

Eksperter: Svært at måle effekten af ny energiplan

En ny energispareaftale mellem staten og elnetselskaberne skal få danskerne til at spare mere på energien. Eksperter i energiplanlægning kalder aftalen for en 'mærkværdig kontruktion' og frygter at effekten bliver svær at måle
24. august 2006

Vi bruger alt for meget energi i Danmark, men en ny energispareaftale skal råde bod på den kedelige statistik. Aftalen, som er underskrevet af elnetselskabernes brancheforening, Dansk Energi-Net, og transport- og energiminister Flemming Hansen, skal sikre, at forbrugere og virksomheder de kommende år skruer kraftigt ned på energiforbruget. Målet er en årlig besparelse på 1,4 PJ (petajoule) frem til 2013, hvilket svarer til det samlede energiforbrug i 100.000 boliger om året.

Elastik-målsætning

Der er tale om en fuldstændig omlægning af energi-spare-arbejdet. Tidligere gav elnetselskaberne forbrugere og virksomheder råd om, hvordan de kunne opnå besparelser, men med den nye aftale bliver ansvaret for energibesparelser lagt over på elnetudbyderne selv.

Professor i energiplanlægning fra Aalborg Universitet, Henrik Lund, hilser aftalen velkommen, men stiller sig skeptisk over for, hvordan man konkret vil sikre, at målsætningerne opfyldes. De 1,4 petajoule, som årligt skal spares på elforbruget, er nemlig ikke fastlagt i forhold til det nuværende forbrug, men i forhold til en forventet stigning, der ikke er nærmere defineret. Og det er et problem, mener han.

"Hvis man relaterer de konkrete mål til en elastik i elforbruget - altså til en fremskrivning - i stedet for at sige, at man skal være nede på et bestemt el-forbrug - så kan det blive en evig diskussion i 2013, om man har sparet det, man skal eller ej," siger han.

Jørgen Stig Nørgaard, lektor emeritus i energisparende teknologi fra DTU mener ligefrem, at der er tale om en "forvirret målsætning".

"Den siger ikke, at elforbruget vil blive mindre end det nuværende, den siger bare, at det vil blive mindre end det, som nogle har forventet. Men det er jo det faktisk tilbageværende energiforbrug, der er relevant for miljøet, og ikke hvad der kunne tænkes at være blevet brugt eller hvad, der er sparet," siger Jørgen Stig Nørgaard.

Han stiller sig desuden skeptisk over for, at det nu er elnetselskaberne - og ikke en uafhængig instans - der får ansvaret for at nedbringe el-forbruget.

"Det er de forkerte aktører, der er sat til at stå for besparelserne, og jeg har svært ved at forestille mig, at det kan blive helhjertet. Det burde være uafhængige aktører som for eksempel Elsparefonden, der stod for det," siger han.

Professor Henrik Lund erkender også, at det er et problem, men det får ham dog ikke til at frygte en halvhjertet indsats fra elnetselskaberne.

"Det er selvfølgelig problematisk, at de, som lever af at sælge el, samtidig skal have til opgave at nedbringe el-forbruget. Omvendt er det godt at lægge opgaven ud til nogle professionelle, og elnetselskaberne har både gode og kompetente elspare-konsulenter ansat," siger han.

Ud over elnetselskaberne skal også olie- og naturgasselskaberne ifølge aftalen bidrage til energibesparelserne.

Aftalen er en udmøntning af en folketingsaftale fra juni sidste år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu