Læsetid: 4 min.

En eksplosiv afslutning på en fransk æra

Luften over Frankrig er fyldt med rygter om rænkesmederi, hemmelige konti og anonyme stikkere. Og virkelighedens politiske klima overgår langt, hvad der antydes på en fransk revyscene
8. maj 2006

I øjeblikket spilles en ny satirisk revy i Paris, Villepy et Sarkozin. Nummer et og nummer to i den franske regering præsenteres som cirkusklovne.

Den høje, flotte, aristokratiske premierminister, Domique de Villepin er den funklende, veltalende klovn med spids hat. Listigt og til stadighed spænder han ben for sin entusiastiske og diminutive, tragikomiske kollega og rival til præsidentposten, Nicolas Sarkozy.

Revyen spilles på Theatre des deux anes - de to æslers teater. Men intet i stykket kan være så undergravende eller langt ude som det andet tragikomiske show - virkelighedens - der udspiller sig i de franske ministerkontorer og på de franske tv-skærme: Clearstream-affæren.

Navnet stammer fra den luxemburgske bank, der helt uskyldigt er komme t i centrum for en indviklet politisk skandale. I stedet for 'clear stream', læs: mudret afløb. Få ting i affæren er gennemskuelige, bortset fra at nogen forsøgte at sprede ondsindede rygter om, at Sarkozy er korrupt. Den 51-årige Sarkozy havde ellers opnået at tilbringe 30 år i fransk politik uden den mindste mislyd om finansielle skandaler. Indtil for to år siden.

Smædekampagne

I april og maj 2004 sendte en anonym kilde et brev og senere en cd-rom til en undersøgelsesdommer. På cd'en stod Sarkozy som en af 89 politiske og forretningspersonligheder, der alle havde hemmelige konti i banker rundt omkring i verden, styret fra Luxemburg af Clearstream International. Det blev senere afsløret at informationerne var et kunstfærdigt falsum.

En del af baggrunden for falskneriet menes at have været en smædekampagne imod ledende personer i EADS, det selskab, der fremstiller den europæiske Airbus, i et forsøg på at påvirke udfaldet af en magtkamp i bestyrelsen.

Var dette et bevidst forsøg på at sætte en stopper for Sarkozys ambitioner om at afløse præsident Jaques Chirac som den ledende skikkelse på den franske midter-højrefløj, og som præsidentkandidat i 2007?

Sarkozys tilhængere har i månedsvis haft mistanke om, at Chirac og hans mangeårige protegé, Villepin, forsøgte at bruge Clearstream-affæren til at ødelægge Sarkozy ved at lade beskyldninger tilflyde pressen. På det seneste er det blevet fremført, at Villepins involvering i anti-Sarkozykampagnen måske har været mere direkte end det. Man har talt om et 'fransk Watergate', og der har lydt skingre krav fra venstreoppositionen om at Villepin skulle gå af.

Villepin har tidligere på ugen afvist anklagerne imod ham som "et net af bagvaskelser og uværdige løgne."

Undersøgelse

Som et resultat af en klage fra en af de bagtalte forretningsfolk, har to dommere foretaget en undersøgelse af det famøse brev og cd'en. For fem uger siden opdagede de, at den daværende udenrigsminister, Villepin, havde indkaldt til et møde i januar 2004, hvor man skulle diskutere de nævnte, hemmelige bankkonti i Clearstream. Villepin bad en erfaren efterretningsofficer, general Philippe Rondot - manden, der tog Sjakalen til fange i 1994 - om at undersøge sagen. Mødet fandt sted tre måneder før den anonyme kilde sendte sine falske informationer.

I en udtalelse til undersøgelsesdommerne, en udtalelse som Le Monde fik fat i i sidste uge, siger Rondot, at Villepin, efter ordre fra Chirac, havde bedt ham om at undersøge, hvorvidt Sarkorzy havde konti hos Clearstream. Generalen har senere afvist dele af den lækkede version af den edsvorne udtalelse.

Villepin siger, at han inddrog generalen fordi han frygtede at en 'international mafia' eller at 'terroristpenge', der var anbragt på Clearstream-konti, udgjorde en trussel imod 'nationens sikkerhed'. Han siger endvidere, at han ikke på noget tidspunkt nævnte Sarkozy. En mere detaljeret version af Rondots lækkede beviser - netop offentliggjort i Le Monde - modsiger Villepins version.

Skadet Frankrig

Men der er stadig andre ubesvarede spørgsmål. Villepin har ikke forklaret, hvorfor han i sin tid som udenrigsminister bad om en sådan uofficiel undersøgelse uden at informere retsvæsenet eller hans premiereminister.

Han har heller ikke tilfredsstillende forklaret, hvorfor der ved mødet i januar 2004 var en direktør fra Airbus til stede, nemlig hans personlige ven, Jean-Louis Gregorin.

En undersøgelse foretaget af en afdeling af den franske sikkerhedstjeneste viste senere sammenfald mellem kontonumrene på den anonyme cd og numrene på en liste af ægte Clearstream-konti, som en journalist, Denis Robert havde fået fat i, i 2001. Han siger, at han i begyndelsen af 2003 gav listen med numre, men uden navne, til en computerekspert. Eksperten, Imad Lahoud, fik senere job hos Airbus - under Villepins ven, Gergorin. Både Gergorin og Lahoud har via deres advokater kategorisk nægtet, at de har forfalsket listen eller sendt det anonyme brev med cd'en.

Uanset hvad sandheden er, har affæren forvoldt stor skade på Frankrig og det franske demokrati. At så mange mennesker, selv fra højre- midterfløjen er villige til at tro, at Sarkozy var et offer for en sammensværgelse i sin egen politiske 'familie', siger en masse.

11 års stilstand

Det er ikke første gang, kræfter fra Chirac-klanen er blevet mistænkt for den slags manipulation. Det er velkendt, at Chirac afskyr Sarkozy. Villepin bryder sig heller ikke om ham, og kalder ham privat le nain, dværgen.

I løbet af blot det seneste år er Frankrig blevet rystet af folkets nej til den europæiske forfatning, af tre ugers oprør i forstæderne og af de succesrige protester fra universiteterne, skolerne og gaden, imod en ny beskæftigelseslov for unge. Og nu af Clearstream.

Helt eller delvis kan alle fire kriser tilskrives Chiracs 11 års vakuum, en protest mod et helt livs kamp for magt for magtens egen skyld. Uden nogen moralsk eller strategisk vision for fransk indenrigspolitik eller Europas fremtid.

Hvis Clearstream til en vis grad var en sammensværgelse imod Sarkozys ambitioner om at blive præsident, kan den stadig blive en succes. Rent juridisk fører den måske ingen steder hen, men politisk truer den med at sprænge centrum-højres i forvejen splittede hus i luften og tage både skyldige og uskyldige med i faldet. Hvilket formidabelt fyrværkeri, til markering af afslutningen på Chirac-æraen.

© The Independent & Information

Oversat af Ebbe Rossander

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her