Læsetid: 3 min.

Ekstra Engell

16. maj 2000

SELVFØLGELIG DA. Dansk Folkepartis pressechef, Søren Espersen, kunne det jo ikke blive, for han har stadig en fremtid for sig på Christiansborg. Altså blev det Hans Engell som administrerende chefredaktør på Ekstra Bladet.
Udnævnelsen kan umiddelbart forekomme overraskende. Men nej, den har sin logik. Den tidligere konservative partileder bekender sig helhjertet til Gud, Konge og Fædreland. Ekstra Bladet begyndte sin løbebane i den stik modsatte boldgade. I den navnkundige Frejlif Olsens chefredaktørtid 1905-1936 var avisen præstebespottende, majestætsfornærmende og militærfornægtende. Den fortid har Ekstra Bladet - bortset fra enkelte blop fra arvemassen på bladets side 2 forlængst fraskrevet sig.
Selv gamle Freilif kunne slå nogle leflende skævere, men højrepopulismen blev først for alvor retningen, da Ekstra Bladet under Victor Andreasen i 1960'erne og 70'erne gik løs på statsstøtten til danske kunstnere - en kampagne, der var med til at bane den spirituelle sti for Mogens Glistrup og hans Fremskridtsparti.
Nye ledergenerationer på Ekstra Bladet er i vekselvirkning med Glistrups nyinkarnation, Pia Kjærsgaard gået planken ud i nationalromantik og fremmedfrygt.

DET REELLE politiske problem mellem Hans Engell og Ekstra Bladet er, at bladet i det store og hele står til højre for ham.
Kan han trives med bladets utilslørede agitation mod 'de fremmede'? Hans Engell er midt i sin konservatisme et frisindet og afslappet menneske. I de indre konservative opgør har han, jovist, demonstreret sin tilbøjelighed til at følge den sicilianske opskrift: "Nyd hævnen som en islagkage: kold og i små portioner." Men mod hele folkegrupper - uden for sit parti - nærer Engell intet nag. Og som justitsminister fra den periode, hvor ministeriet endnu havde flygtninge som ansvarsområde, kender han de internationale, humanitære spilleregler, som han omgikkedes med større respekt end partifælle Ninn.
Også på andre gebeter er der sindelagsforskel. Engell har gennem hele sin politiske karriere vedstået den konservative arv som statsbærende parti: Et embedsværk skal der nu en gang til for at bestyre fædrelandet. Hvor helhjertet kan Engell bakke op om avisens kampagner mod skrankepaver? Kan den lille mand have tillid til Engell som bannerfører? Den Engell, som snarere har solidariseret sig med de store mænd i administration og erhvervsliv.

EU ER ET SÆRLIGT samvittighedsproblem for både blad og kommende chefredaktør. Ekstra Bladets EU-linje har været svingende, alt efter hvordan bladet har tolket læsersympatien. Op mod euro-afstemningen den 28. september er bladet i fuld gang med at heppe nej'et, hvorimod Engell indtil sin udnævnelse gik ind for ja.
"Bladet skifter ikke standpunkt, fordi jeg tiltræder," siger Hans Engell nu til Ritzau. Hvormed han altså også får sagt, at skiftet snarere bliver hans. For en chefredaktør kan vanskeligt ligge i klammeri med sit eget blad i en sag, som bladet selv har valgt som fanesvinger.
Med dette mere eller mindre frivillige hop i overbevisning giver Engell endnu et nøk mod den lejrdeling, at EU-modstanden er højrefløjens samlingspunkt.

ENGELLS DRAMATISKE politiske karriere skygger for den kendsgerning, at han af uddannelse er journalist, ansat i Det Berlingske Hus 1968-78 og de følgende fire år som leder af Det Konservative Folkepartis Presse- og Informationstjeneste. Han véd, hvordan en god historie ser ud. Den brutalitet, som Hans Engell ved overdosering nedbrød sin politiske karriere med, kan han ikke afvænne sig fra i sit nye job. Ekstra Bladet er i krise. For ti år siden var bladets hverdagsoplag 229.509. I andet halvår 1999 var det 144.313, og prognosen er ugunstig. Langt færre går i kiosken efter dagsrationen af tobak; folk handler i det hele taget ind ugentligt i storcenteret, og nichen mellem ugeblade og skærm-tilbud er blevet smal.
I kantinesnakken på Rådhuspladsen bliver det gysende nævnt, at en effektiv, bare-på-kort-sigt opretning af Ekstra Bladet kræver afsked med 30 procent af bladets medarbejdere. Men hvilke hver tredje? Nye koste vil naturligt rette børsten mod de ældste i krogene. Men dér finder man flest af dem, der opfatter sig selv som forvalterne af Ekstra Bladets misrøgtede arv: De, der jævnsides med alle letkøbthederne, hadekampagnerne og celibrityvåset har sørget for, at bladet stadig har rummet afdækkende politisk journalistik, socialt indigneret reportage og bidsk kommentar. Fremtiden for en af landets forslummede kulturradikale bastioner er faldet under kommando af militærvennen Hans Engell, der ikke længere ville finde sig i hvad som helst på Christiansborg og derfor fandt sig selv i Ekstra Bladet. dr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her