Læsetid: 4 min.

Ekstra Mission

1. februar 1997

GNIK LIGE ØJNENE: Er der to spirituelle organer, som står sammen i dansk åndsliv, er det Ekstra Bladet og Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark.
I et åbent brev til Folketinget konstaterer Indre Missions hovedbestyrelse den 30. januar, "at det meget omdiskuterede lovforslag om læreruddannelsen nu bliver fremsat. Ifølge dette lovforslag er kristendomsfaget ikke længere obligatorisk for alle lærerstuderende, men tilbydes herefter kun dem, som vælger kristendom som liniefag. Vi finder, at det er en forringelse, der på langt sigt vil kunne få katastrofale følger for vort folk. I en tid, hvor den religiøse forvirring er stor på grund af vigende viden om kristendommens indhold, og hvor vort kristne kulturgrundlag er truet fra mange sider, må vi indtrængende advare mod, at dette lovforslag vedtages i sin nuværende udformning. Historien viser, at et folk, der ikke værner om sine rødder, er i stor fare for at miste sin identitet og sætte sin fremtid over styr. Det foreliggende lovforslag kan ikke undgå at medvirke til at fremme en sådan negativ udvikling. Det, der er brug for, er ikke en afsvækkelse, men tværtimod en almen styrkelse af kristendomsfaget."
Underskrevet K. Lindhardt Jensen, formand, og Jens Mortensen, generalsekretær.

URANSAGELIGE ER HERRENS veje, men engang imellem krydser de dog hinanden. Selvsamme torsdag den 30. januar må ånden også være kommet over slyngelstuen på Ekstra Bladet, som stort set ryddede sin lederside for at give plads til en ualmindelig lang prædiken (af redaktør Claes Kastholm Hansen?), hvorfra vi plukker:
"Kristendomskundskab som fællesfag for alle studerende skal væk. Ole Vig Jensen forsvarer sig med, at faget stadig eksisterer som en del af noget ruskomsnusk. Her skal der være klatkage af filosofi, buddhisme, islam, den mosaiske tro og fetichisme (når man tror på guder i sten og den slags). Bevar os vel for at skrive noget grimt om alle disse fortræffelige trosretninger plus filosofi. Men hvad enten Ole Vig Jensen og alle de andre slappe grundtvigianere og radikalere ka' li' det eller ej, så er kristendommen forudsætningen for 1000 års dansk historie. Den er både foran, bag ved, oven over, neden under og inden i alt, hvad vi foretager os. Allerede nu er flere generationer vokset op uden historisk bevidsthed, fordi den stærkt reducerede historieundervisning bruges til projekt-mageri, studier i Mozambiques befrielsesfront Frelimos udvikling. Børnene aner ikke, hvem Thorvald Stauning og Jens Otto Krag er.
Resultatet er, at det store flertal op til 40-årsalderen ikke har noget at hænge en verdensforståelse og verdensanskuelse op på. Og nu gælder det livsanskuelse. Ikke at vi her på stedet elsker folkekirken eller den særlige snoskede danske kristendomsforståelse, hvor både Gud og Jesus er gjort usynlige eller gjort til kælne glansbilleder. Men det er livsvigtigt for forståelsen af sig selv at vide, hvem de er."
UTROLIGT, ikke sandt? Sprogtonen er lidt forskellig, men fromheden er den samme i begge de indtrængende bønner til lovgivningsmagten om kristelig selvbesindelse i sidste øjeblik før land og folk falder uhjælpelig fra hinanden.
Et par blegrøde redaktører på nærværende avis har lige så indtrængende bedt undertegnede signatur om at støde til falanksen under den nye Ekstra Missions rød-hvide banner.
Hellere end gerne. Med et utal af begrundelser, hvoraf den første passende kunne være den, som vort hundredes største dramatiker, kommunisten Bertolt Brecht gav for sin anmodning om orlov et par gange gange fra Theater am Schiffbauerdamm for at læse Bibelen:
-Kan man ikke sin Bibel forstår man intet af, hvad der er sket og sker i dette århundrede.
Den danske fysiker og videnskabsmand Olaf Pedersen, der i 1967 blev professor ved det nye institut for videnskabshistorie ved Aarhus Universitet og siden præsident for The International Academy of History of Science, har lige udsendt et 460 sider stort værk under titlen Naturerkendelse og Theologi. Af det fremgår med al ønskelig tydelighed, at hvis man i den danske folkeskole vil give eleverne en smule forståelse af, hvorfor det netop var i (Vest)Europa og USA og ikke i andre verdensdele med andre religiøse traditioner, at den moderne naturvidenskab med deraf følgende natursyn, teknologi og teknik brød igennem for flere hundrede år siden med omvæltninger for hele verden til følge, - så må man kunne sin kristendomshistorie.
Afviser man bornert og indskrænket Olaf Pedersen med den begrundelse, at han er kristen (oven i købet katolik), kan man i stedet for læse den særdeles verdslige historiker fra det engelske Cambridge Universitet, H. Butterfield, der i sit værk Den naturvidenskabelige revolution - Den moderne naturvidenskabs oprindelse 1300-1800 må erkende, at kristendommens opfattelse af Gud og Jesus som Kristus er de mentalitetsmæssige forudsætninger for det moderne gennembrud i renæssancen og det moderne projekt i de efterfølgende århundreder.
Forholdet mellem naturvidenskab og kristendomskundskab anføres her som det første eksempel på rigtigheden af Bert Brechts påstand, fordi netop dét ofte lades ude af betragning i moderne menneskers selvforståelse af deres egen modernitets oprindelse.
I almindelighed holder man sig alene til det såkaldte moderne menneske- og samfundssyn, som vores nuværende ateistiske og socialdemokratiske formand for Folketinget, Erling Olsen, er ubornert nok til gang på gang at føre tilbage til - kristendommen.

DEN VÆSENTLIGSTE grund til at støtte Ekstra Mission er imidlertid tvetydigheden ved det moderne projekt, som i disse år bliver mere og mere påtrængende ud fra både en økologisk-naturvidenskabelig og social-økonomiske synsvinkel. Skal vi ikke løbe sur i den tvetydighed er kristendomskundskab og opgør med kristendommens brug og misbrug af Jesus - i dag skolens vigtigste fag.

el (Ejvind Larsen)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her