Læsetid: 5 min.

Ekstremsport for politiske aktivister

The Yes Men er historiefortællere, der skaber alternative virkeligheder, forklarer Mike Bonnano, den ene af de to succesfulde aktivister bag det, som efterhånden er blevet et verdensomspændende fænomen
23. juni 2005

Han ser ikke ud af meget, som han sidder der i caféstolen, klædt i skotskternede bukser og flødefarvet T-shirt. Han ligner en af de amerikanske turister, som København er fuld af på denne årstid. Men faktisk er Mike Bonnano den ene halvdel af The Yes Men, en succesfuld duo af politiske aktivister, som bruger humoren som våben i kampen mod de multinationale virksomheder og statsledere, der efter deres mening er skyld i mange af verdens sociale uligheder.

Bonnano, der til daglig ernærer sig som universitetslærer, er i København i anledning af premieren på dokumentarfilmen The Yes Men, der handler om nogle af hans og makkeren Andy Bichlbaums mange morsomme og tankevækkende bedrifter, og en solvarm eftermiddag stillede han op til et interview i indre by.

- Det undrer mig, at I - som rejser verden rundt med en film og optræder i medierne - kan blive ved med at snyde folk og optræde som nogle andre?

"Det er faktisk ret chokerende. Vi har ved flere lejligheder bevist, at folk ikke nødvendigvis genkender én, når man optræder i en anden sammenhæng, end de er vant til at se en i. Hvis man til et møde bliver introduceret for én, som man måske har set på tv, og får at vide, at vedkommende kommer fra Dow Chemical, så accepterer man det. Vi var i London for en måned siden som repræsentanter for netop Dow Chemical på en bankkonference, og Andys ansigt havde været på britisk tv i timevis, fordi han havde repræsenteret Dow Chemical på tv i december sidste år. Det var mærkeligt, at ingen blandt publikum, der bestod af hundredvis af bogholdere, genkendte ham."

- Vil folk gerne narres?

"Det tror jeg. Det er en menneskelig egenskab, ikke nødvendigvis dårlig, at vi kan glemme vor medfødte skepsis. Det er det samme, som får film og bøger til at fungere. Det er historier, man kan gå ind i og tro på er sande. Jeg tror, at Andy og jeg kunne være blevet narret lige så let som alle andre, men de virkeligt store løgne skaber de store problemer: F.eks. at man tror på, at hvis man lader de rige gøre, hvad de vil, så vil det på en eller anden måde hjælpe de fattige. Det er en mærkelig tanke, men det er den økonomiske filosofi, der styrer verdenspolitikken for tiden."

Overdrivelser

- Ser I på jer selv som en slags historiefortællere?

"Ja, bestemt. Vi fremfører historier. Vi tænker meget på historiefortælling, og vi opererer med protagonister og antagonister. Det bedste er, hvis en virksomhed angriber os, fordi så kan vi være protagonisterne over for deres antagonisme. Vi opmuntrer det og håber på, at de vil sagsøge eller undsige os. Så er vi i besiddelse af alle elementerne i en dramatisk historie. Når vi holder disse foredrag og giver os ud for at være Verdenshandelsorganisationen (WTO) eller Dow Chemical, så tænker vi både over, at vi senere skal fortælle andre mennesker om, hvad der skete, og på at skabe en slags alternativ virkelighed og fortælle historien om det for det tilstedeværende publikum. Der er forskellige publikumslag og forskellige historier til hvert af dem."

- Og en god historie indeholder humor.

"For os har det været vigtigt. Også fordi det indimellem er lettere at grine af nogle af disse tragedier, og det når igennem til folk på en måde, som det ikke gør på en mere sober facon. Dermed ikke være sagt, at der ikke er behov for alvor - det er der, måske endda mere end humoren - men vi nyder at bruge humoren."

Hvad ændrer I?

- Når I optræder, overdriver I så meget, eller prøver I at tage udgangspunkt i virkeligheden?

"Vi har fundet på ting, som vi anså for at være de mest vanvittige mareridt, som WTO kunne repræsentere, og så har det nogle gange vist sig at være sande. Da vi som WTO talte til advokater i Salzburg, var en af de ting, vi fortalte dem, at det var meget vigtigt, at vi med det samme afskaffede siestaen i Spanien og den lange frokost i Italien. De stiller sig i vejen for produktiviteten og går imod harmoniseringen i EU."

"Denne tale er baseret på nogle reelle tanker om harmonisering af arbejdsdage, således at alting kan fungere optimalt. Og det er et af frihandelens mål. Vi foreslog det og fandt senere ud af, at Mexicos præsident, Vincente Fox, allerede havde gjort siestaen ulovlig på sine regeringskontorer, og Berlusconi foreslog det faktisk i Italien, men måtte trække det tilbage, fordi folk grinede af det. Vi minder folk om, at der findes en volumenknap, og at den allerede er skruet op til 1o - ved at skrue den op til 11."

Egoturisme

- Et af de mest indlysende spørgsmål er vel, hvorfor I gør det.

"Der er flere grunde til det, men de to væsentligste er, at vi gerne vil have, at verden forandrer sig, og at vi nyder det. Det er det, vi godt kan lide at gøre. Nogle mennesker tager på ferie for at fiske. Vi har en anden form for egoturisme. Det er en slags ekstremsport - at give sig ud for at være magtfulde mennesker og prøve at ydmyge dem. Og hvis vi kan foranledige sociale forandringer i processen, så er det kun godt."

- Tror I på, at I kan ændre noget?

"Vi tror, at vi kan være med til at advokere for forandringer. Og hvis ikke vi troede på, at tingene kunne forandres, så ville vi virkelig være i vanskeligheder. Men vi ved, at de kan forandres. Vi eksperimenterer med alternative virkeligheder, vi bygger parallelle universer. Da vi tog til Australien som WTO og annoncerede over for en gruppe bogholdere, at WTO ophørte med at eksistere, fordi det havde fejlet og i stedet ville etablere en instans, som kunne bruge verdenshandel i de fattiges og miljøets tjeneste, tog de begejstret imod det. De sagde, "det er fantastisk", og de havde mange ideer til, hvordan det kunne gøres. Det ser ud, som om det er muligt at ændre noget, hvis man på en enkel måde kan præsentere en god idé til at gøre tingene anderledes."

- Det er måske et dumt spørgsmål - det er vel en hemmelighed - men har I planlagt noget i Danmark?

"Nej, vi har ikke rigtig noget på bedding... okay, jeg vil indvie dig i det her: Du er den eneste, jeg fortæller det. Du må gerne trykke det, og dine læsere vil være de eneste, der får det at vide. Faktisk har vi tænkt os at dukke op i Danmark, det bliver den 6. juli - med en mand, der giver sig ud for at være præsident Bush."

"Man vil tro, at han virkelig er præsidenten, og han vil holde tale og sige nogle virkeligt dumme ting, helt absurde. Men det er faktisk os, der taler."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu