Læsetid: 5 min.

Ekstremt højt og meget tæt på

Don DeLillo har forladt de store politiske konspirationer i 'Falling Man' for at stille skarpt på en mand i krise efter 11. september. Resultatet er en overraskende letlæselig og meget bevægende roman, der ikke vil skuffe hverken fans eller nye læsere
12. maj 2007

I slutningen af 60'erne, da Don DeLillo besluttede sig for at være romanforfatter, havde han to små mapper liggende på sit skrivebord. På den ene stod der Kunst, på den anden Terror.

Spændingen mellem de to fænomener har lige siden dirret solidt i forfatterskabet, der til dato har budt på 14 romaner, deriblandt hovedværkerne Hvid støj (1985), om frygten for et giftangreb, Vægten (1988), om mordet på JFK, og Underverden (1997), hvis uhyggeligt profetiske forside prydes af en fugl ved World Trade Center, samt Mao II (1991).

I sidstnævnte, der - som tilfældet er med Players (1977) og The Names (1982) - kredser mere direkte om terrorisme end de andre ovennævnte titler, sammenligner hovedpersonen og forfatteren Bill Gray ligefrem kunstneren med terroristen, idet de begge forsøger at påvirke samfundets fælles sjæl.

Allerede inden da havde DeLillo uddybbet, hvad han mener om den sag, da han i et interview i 1985 udtalte:

"Der er en dyb narrativ tråd i terroristers handlinger, og de infiltrerer og ændrer vor bevidsthed på en måde, som forfattere engang stræbte efter at gøre det."

Det kan således ikke overraske, at også Don DeLillo har begivet sig ud i at skrive en bog om angrebene på USA 11. september 2001 - eller for den sags skyld, at forventningerne til Falling Man har været høje.

Ud af røgen

Det starter om morgenen, mens tårnene braser sammen, og alt er kaos. "(S)moke and ash came rolling down streets and turning corners, seismic tides of smoke - there were shoes discarded in the streets, handbags and laptops, a man seated on the sidewalk coughing up blood. Paper cups went bouncing oddly by," som DeLillo udtrykker det i sin karakteristiske klinisk-konstaterende prosa, der dirrer af nervøsitet, idiomer og detaljer fra vor postmoderne tid.

Ud af røgen træder Keith, en advokat i slutningen af 30'erne, der med nød og næppe er sluppet ud af det ene tvillingetårn, hvor han arbejder.

I en tilstand af chok og kun lettere tilskadekommen begiver han sig hjem til sin ekskone, Lianne, hvor han med hendes gode vilje indlogerer sig på ubestemt tid.

Forholdet mellem Lianne og Keith er fri for den friktion, der gjorde, at de i sin tid blev skilt, ikke desto mindre opsøger Keith ejeren af den taske, han fik stukket i hånden på vej ud af det brændende tårn; en kvinde med det kunstnerisk klingende navn Florence, som han indleder et forhold til baseret på samtaler og sex.

Omkring dette trekløver, der udgør romanens basale plot, optræder blandt andet Liannes pensionerede mor og dennes kæreste, der vist nok var tysk terrorist i 70'erne, men i dag er kunsthandler, og Lianne og Keiths søn, der sammen med sine to venner bruger tid på at glo op i himlen efter fly, og en skræmmende fyr ved navn Bill Lawton, som alle taler om på tv.

I baggrunden rumsterer performance-kunstneren Falling Man, samt i små kapitler for sig den vordende terrorist Hammad, der må skrå over sine sovende muslimske medstuderende på gulvet for at smutte ud på toilettet, når han skal onanere om natten.

Kunstneren Falling Man, der til new yorkernes på skift morbide fornøjelse og grumme forargelse lever af at kaste sig ud fra bygninger med en skjult sikkerhedsforanstaltning under sin nålestribede habit, optræder givetvis i romanen som et resultat af DeLillos besættelse af, hvordan nyheder og ikoniske billeder spredes i og bruges af befolkningen; akkurat som Hammad er med for at understrege forfatterens pointe om, at mens vi i vesten stadig ser passivt til i troen på, at kunst gør en forskel, er der andre, nemlig dem, der i deres tro gør en forskel ved at gå i døden. Kunsten halser stadig efter terroren. Eller gør den, må vi spørge os selv om til slut.

Den fremmede

Dette for forfatterskabets afgørende spørgsmål til trods føles de to figurer Falling Man og Hammad som karikerede påhæng til, hvad der er romanens virkelige brændstof, nemlig skildringen af den fremmedgjorte Keith, der paralyseret bevæger sig rundt i sin nye absurde verden.

Nu var Keith nok ingen stillesiddende engel inden katastrofen, men han havde i det mindste sin pokergruppe, hvis ritualer og koder gav ham et solidt fundament i hverdagen.

De fleste af de andre i gruppen er døde eller forsvundet under ruinerne på Ground Zero, men Keith nægter at give op og tager derfor til Las Vegas for at spille poker og falde til ro i illusionen om, at han kan træde i karakter som et kontrollerende væsen, der kan gøre en forskel - "call or raise, call or fold, the little binary pulse located behind the eyes, the choice that reminds you who you are," som det udtrykkes.

Ikke den hemmelige historie

Falling Man starter med ordene "(i)t was not a street anymore but a world ...". Dette til trods er det ikke den endelige historie om verden efter 11. september, DeLillo har bestræbt sig på et skrive. Ej heller er det den hemmelige version af historien, forfatteren postulerer at rulle op.

Don DeLillo har derimod forladt den store historie og de politiske konspirationer for at fokusere på en enkelt mands eksistentielle problemer og i kølvandet herpå stille skarpt på de følelsesmæssige omkostninger, overlevende og efterladte betaler for et terrorangreb.

Resultatet er en inciterende, medrivende og yderst bevægende roman, hvis ukomplicerede handling er båret af en flok hårdt plagede, ikke altid lige sympatiske og meget troværdige figurer, der er drevet af sex, vold, ord og kunst og ikke mindst af et beskedent ønske at finde hoved og hale på deres surrealistiske liv efter al-Qaedas angreb på USA.

Don DeLillo-aficonados vil nyde sproget, de genkendelige kulisser samt de på skift gådefulde, intelligente og humoristiske variationer over forfatterskabets gennemgående temaer, mens nye læsere snildt kan begynde her. Ja, faktisk er det netop hér, med Falling Man, de bør begynde ...

Don DeLillo: Falling Man. 246 sider. Picador. ISBN 978-0-330-45317-2. Udkommer 16. maj, men kan allerede nu købes i støre danske boghandler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her