"Vi kreerer gulddrenge og guldpiger."
Studieleder Bodil Norrild lægger ikke skjul på, at det efter hendes opfattelse er unge mennesker som de 30 nye studerende på overbygningsuddannelsen i humanbiologi ved Københavns Universitet, dansk økonomi bør fæste sin lid til i fremtiden.
"Det er kandidater fra eliteuddannelser som vores, der vil bringe samfundet hurtigst fremad. De er skræddersyet til den biomedicinske industri og har evnen til at kreere nye medikamenter og hurtigt komme frem til ny viden. De er spydspidser, som man bør satse på," siger Bodil Norrild.
Videnskabsminister Helge Sander har fremhævet netop overbygningsuddannelsen i humanbiologi som eksemplarisk for, hvordan eliteuddannelse bør se ud i dansk sammenhæng. På sin hjemmeside skilter uddannelsen da også med at være 'elitær' og 'målrettet en karriere i industrien'.
At humanbiologi er et elitestudie begrunder Bodil Norrild blandt andet med de særlige optagelseskrav, med undervisningens høje faglige niveau og med, at det kun er aktive forskere, der får lov at undervise de studerende.
"Og så har de studerende mere travlt. Vi begynder undervisningen den 1. august, og de har hverken efterårsferie eller fri i januar," siger Bodil Norrild. Alt sammen med henblik på at imødekomme medicinalindustriens ønske om specialiserede kandidater med forskerpotentiale inden for det biomedicinske felt. Faktisk blev den tværfaglige uddannelse oprettet i 1989 efter ønske fra medicinalindustrien, fortæller Bodil Norrild.
Sejt at være humanbiolog
Pil Fredericia på 23 år og Sarah Bøje på 24 var blandt de 30 studerende, der begyndte den fem semestre lange uddannelse den 1. august i år. Blandt godt dobbelt så mange ansøgere blev de udvalgt på baggrund af karakterer, studietid og en personlig motiveret ansøgning. Med et 13-tal for sit bachelorprojekt om muskeltræthed, havde Pil Fredericia banet vejen for at blive optaget på humanbiologi.
"For mig var det primært fagkombinationen, der trak. Studiet rummer de fag, jeg synes er interessante," fortæller hun i en pause mellem forelæsningerne på Panuminstituttet. Hun tog sin bacheloruddannelse på biologi ved Københavns Universitet, mens Sarah Bøje har sin bacheloruddannelse fra RUC, hvor hun læste molekylærbiologi og biomedicin.
Sarah Bøje søgte ind på humanbiologi med en forventning om, at det var fagligt tungere end det, hun kunne komme til at læse på RUC.
"Man kan sikkert få samme job med en uddannelse fra RUC. Men det er lidt sejere at være humanbiolog," erklærer Sarah Bøje med et smil og tilføjer, at hun tror det er nemmere at forklare en arbejdsgiver, hvad hun kan med en uddannelse som humanbiolog end med en uddannelse fra RUC.
"Jeg har lagt mærke til, at der er stillingsopslag, hvor virksomhederne specielt søger en humanbiolog."
Og skønt hverken hun eller Pil Fredericia umiddelbart fremstår som prototypen på en elitestuderende, som de sidder henslængt i en sofa på Panuminstituttet, er ambitionerne ikke til at tage fejl af.
"Jeg vil helt klart gerne have en ph.d. og arbejde som forsker. Helst i én af de store medicinske sygdomme, sclerose eller kræft for eksempel. Med uddannelsen i humanbiologi står jeg godt i forhold til kandidater fra andre uddannelser. Og det har tiltrukket mig, at jeg ved det ender godt," siger Pil Fredericia.
"Studiet er sammensat af fag, der gør, at når man kommer ud, så kan man forske," supplerer Sarah Bøje.
Klar til at forske
Det kan forskningschef hos Novo Nordisk, Børge Diderichsen, bekræfte. Hos Novo har man gode erfaringer med at ansætte nyuddannede humanbiologer.
"Vi er overordentlig tilfredse med kandidaterne fra humanbiologi. De kan det, vi har brug for på forskningsområdet, og de har den fordel, at de er forskningsmindede fra dag ét," siger Børge Diderichsen.
Han betegner humanbiologuddannelsen som en eliteuddannelse af høj kvalitet og betoner kandidaternes forståelse for det patofysiologiske, altså læren om legemets tilstand og funktioner under sygdom, som noget af det, der skiller humanbiologerne ud.
"Vi ansætter en god portion humanbiologer hos os, og det er jo den afgørende test for en uddannelse, at det går godt, når kandidaterne havner ude på arbejdsmarkedet," siger Børge Diderichsen.
Dorte Ulrik, afdelingsleder for clinical operations i medicinalvirksomheden Leo Pharma, vil ikke at fremhæve humanbiologer frem for kandidater fra andre uddannelser.
"Men humanbiologerne har en styrke i den humane indgangsvinkel, de kan arbejde selvstændigt, målrettet, og på tværs i organisationen," siger hun.
At virksomhederne er begejstrede hænger formentlig sammen med, at de har mulighed for at øve indflydelse på uddannelsens indhold gennem uddannelsens såkaldte kontaktudvalg. Her sidder repræsentanter fra virksomheder som Novo, Lundbeck, Leo Pharma og Danisco, der kan komme med forsalg til uddannelsens indhold.
"Vi lytter til industrien. Vi har et fleksibelt studienævn og har for eksempel indført valgfag i bioinformatik og in vivo farmakologi på vores eget initiativ, men efter virksomhederne havde ytret ønske det. Den fleksibilitet har vi også på de enkelte hold. Jeg lytter til industriens tanker og justerer løbende pensum."
En praksis Børge Diderichsen fra Novo Nordisk sætter pris på.
"Vi nyder godt af det samspil, vi har med universiteterne og er glade for, at de af og til lytter til vores forslag. Humanbiologi er et godt eksempel på en uddannelse, hvor vi har en frugtbart vekselvirkning, ja man kan næsten kalde det partnerskab," siger forskningschefen.
Studieleder Bodil Norrild understreger, at samarbejdet med industrien dog ikke piller ved uddannelsens uafhængighed.
"Vi gør det ikke for at tækkes industrien, men fordi, industrien kommer med relevant indspil til uddannelsen. Hvis der blev rejst direkte krav om styring, ville hårene rejse sig hos mig. Der er ikke tale om styring, men om konstruktivt samarbejde," siger Bodil Norrild.
