Læsetid: 7 min.

Eliten og massernes revolte

2. juli 2005

Ved frokosttid i morgen vil titusinder af aktivister iført hvide armbånd forme en hvid menneskekæde rundt om den skotske by Edinburgh. 'Make Poverty History' står der på de hvide armbånd. Det enkelte armbånd forbindes med de mange, og budskabet er et signal til lederne af de magtfulde G8-lande - USA, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien, Rusland, Japan og Canada - der mødes på et afsidesliggende luksushotel i Gleneagles den 6.-8. juli. Selv om aktivisterne er som små myrer i forhold til den kolossale økonomiske, politiske og militære magt, som G8-lederne er udstyret med, håber de alligevel, at de kan overbevise de få magtfulde om folkemængdens budskab: at gælden til verdens fattigste lande skal droppes.

I morgen vil milliarder af tv-seere fra hele verden kunne zappe ind på de Live8-koncerter fra Hyde Park i London, over Circus Maximus i Rom, Den røde Plads i Moskva, til Tokyo, Johannesburg, Paris, Berlin og Philadelphia, som den gamle rockmusiker Bob Geldof har arrangeret for at få G8-lederne til at "forvandle historien", gøre verden mere retfærdig og udradere fattigdommen. De gode viljer kender næsten ingen grænser ved denne globale event, der transmitteres til fjernsyn og opstillede storskærme i hele verden. Det er en fascinerende iscenesættelse af en anderledes måde at lave politik på.

Det er i en vis forstand en foreløbig kulmination på den britiske Jubilee-2000 gældslettelseskampagne, der for fem år siden startede i et beskedent skur i det sydlige London. Fra kun at have én ansat blev Jubilee-2000 på rekordtid til en international kampagne i 69 lande, der samlede 24 millioner underskrifter. Det er, som Charles Leadbeater og Paul Miller skriver i en rapport for tænketanken Demos, et eksempel på en 'Pro-Am-revolution', hvor en ny generation af glade og entusiastiske amatører på professionel vis udnytter den nye digitale netværksteknologi til hurtigt og billigt at bygge globale koalitioner, der udmanøvrerer de topstyrede partier og etablerede strukturer. Jubilee-2000, globaliseringsbevægelserne og Friends of Earth er på hver deres måde et udtryk for Pro-Am-revolutionen. Den er ikke afgrænset til politik. Den er led i en bredere samfundsforandring, der med sociologen Manuel Castells ord kunne kaldes for "informationalismen" eller slet og ret netværkssamfundet.

De to venstreorienterede teoretikere Antonio Negri og Michael Hardt har i deres seneste bog Multitude - om mangfoldighedernes oprør i en imperial tidsalder - beskrevet det som en ny biopolitisk magt. En mangefarvet multiplicitet af mangfoldigheder slutter sig sammen og udnytter globaliseringens muligheder til at opbygge et "åbent og inklusivt demokratisk globalt samfund". En sværm af forskelligheder, der via konstant kommunikation på tværs af grænserne producerer nye ideer og visioner i en global koncert - det er ikke et enkeltstående geni. "Vi producerer og innoverer kun i netværker," proklamerer Negri og Hardt. "Hvis der findes en genialitet, er det mangfoldighedens genialitet."

Mangfoldighedernes revolte tager form, fra Genova til Gleneagles, fra hvide overalls til hvide armbånd. Den 6. juli har en gruppe alternative aktivister meddelt, at de vil lave en demonstration i Gleneagles imod G8-mødet, og det sker under den ATTAC-inspirerede parole, 'Another World is Possible'. En sætning på hjemmesiden (www.g8alternatives.org. uk) sammenfatter deres selvopfattelse i få ord: "They are G8, but we are six billion!"

Hvem ville ikke gerne repræsentere et folkeligt 'vi' sammensat af seks milliarder mennesker? Det er ikke desto mindre, hvad disse aktivister fra den britiske Stop the War Coalition foregiver i deres håb om at stoppe det, de kalder for 'Bush's terrorregimente'. Det er en mediekamp om legitimiteten. Den folkelige forstås. Og præsident George W. Bush kan ikke mere rejse noget sted hen på kloden uden at blive mødt med protestråb om, at han ikke er velkommen. Antallet af bodyguards og sikkerhedsforanstaltninger til at afskærme magthaverne fra potentielle kritikere og trusler er øget, men verden er allerede forandret. Magten er ikke, hvad den har været - uden et centralt fixpunkt i globaliseringens tidsalder.

Fra de store demonstrationer, der var med til at handlingslamme WTO-topmødet i Seattle i 1999 til de store fredsdemonstrationer den 15. februar 2003, hvor 15-20 millioner mennesker gik på gaden i 800 byer i verden for at protestere imod Irak-krigen, er et globalt civilt samfund ved at blive formet. I 2003 kaldte avisen The New York Times dette nye globale civilsamfund for 'den anden supermagt'. Og siden har FN's generalsekretær Kofi Annan taget ordene til sig. De globale NGO-netværker er - armeret med internet, mobiltelefoner, sms-beskeder, kommunikation og politisk engagement på tværs af grænserne - en kraft, som de traditionelle institutioner og magthavere er tvunget til at tage højde for. NGO-netværkerne stod bag kampagnerne imod landminer, imod WTO's multilaterale investeringsaftale og for klimaprotokollen i Kyoto. Fra det globale til det nationale og det lokale niveau er enkeltsagsbevægelsernes nye netværker i stand til at stoppe selv projekter, som den politiske elite har sat alt ind på at gennemføre.

Ingen af de store statsbærende partier i Frankrig anbefalede et nej til EU's forfatningstraktat, men alligevel stemte et klart flertal af franske borgere nej den 29. maj, da en koalition af venstreorienterede aktivister og folk fra den yderste højrefløj mobiliserede for et nej. Det franske nej smittede umiddelbart af på stemningen i andre lande, for de politiske offentligheder kan ikke afgrænses til nationalstatens territorium mere. De hollandske nej-bevægelser fik ekstra medvind i de følgende tre dage, og det blev et større hollandsk nej end forventet. Siden indløb meningsmålinger fra andre europæiske lande, som Danmark, Sverige, Portugal, Tjekkiet, Irland og Storbritannien - ja og helt op til de norske fjelde - der viste, at nej-siden var blevet markant styrket under indtryk af det franske og hollandske nej. Stemningsskiftet fra neden tvang regeringerne i flere lande til at udsætte deres folkeafstemninger, og på EU's topmøde i Bruxelles var de politiske ledere så rystet over begivenhedernes forløb, at de ikke formåede andet end at udstille deres dybe indbyrdes uenighed og proklamere tænkepause. Mangfoldighedernes revolte imod elitens forkromede planer havde sat sig igennem, uden dog at tilbyde et klart og sammenhængende europæisk alternativ.

Historien om EU's legitimitetskrise og de øverste politiske magthaveres styrings- og ledelsesproblemer er nært beslægtet med den globale styrkeprøve, som G8-lederne om få dage udsættes for i Gleneagles. Måske håber den britiske premierminister, Tony Blair, at han ved at overtale USA's præsident Bush til at acceptere en gældslettelsesplan for de fattigste u-lande kan skabe det globale lederskab, som kan få de folkelige bevægelser til at forvandle protesten til konstruktivt hjælpearbejde. Men det vil næppe stille dem tilfreds. For de mest radikale aktivister kræver dybtgående forandringer af den nyliberale verdensøkonomi, fair handel og et opgør med den anti-terrorkrig, som Blair og Bush begge har stået i spidsen for.

Uanset hvordan styrkeprøven falder ud, er verden forandret. Hvis man ikke gider læse Negris og Hardts venstreorienterede manifester fra Empire til Multitude, kan man i stedet gribe det amerikanske ugemagasin Business Week fra den 20. juni. På forsiden udbasunerer det globale erhvervslivs hof-organ et budskab, som til forveksling ligner det i Negris og Hardts Multitude. Og mon ikke G8-lederne dog har læst Business Week?

"The Power of Us," står der, og Us henviser ikke til USA eller Bush, men til os. Massernes samarbejde på internettet, hvor næsten en milliard mennesker er online, er ved at blive en magtfuld og innovativ kraft, der ryster de etablerede virksomheder.

"For første gang i menneskehedens historie er massesamarbejde i tid og rum blevet økonomisk," skriver Robert D. Hof i Business Week. Tag f.eks. Skype Technologies, der med lynskridt er ved at revolutionere telefonien. 127 millioner mennesker har nu downloadet software fra Skype, der gør det muligt for folk at ringe gratis over internettet med en lydkvalitet, der slår de ordinære teleselskabers. Skype-chefen, Niklas Zennström, der også satte musikindustrien på den anden ende med Kazaas populære fildelingsnetværk, siger, at det nye telefonsystem ligner 'en organisme'. Skype-brugerne lader andre skypere låne deres overskydende computerkraft og netforbindelse til at gøre det selvorganiserede telefonnetværk til et effektivt og kraftfuld alternativ til de etablerede telefonselskaber.

Fra område til område slår den netværksbaserede tankegang igennem, og det er mangfoldighedernes revolte imod de etablerede hierarkiske strukturer. Ifølge Business Week er der nu mere end 100.000 open source projekter som Linux, der udfordrer den traditionelle softwareindustri, hvor Microsoft Corporation har været enerådende. Mindst 100 millioner surfere downloader og deler musik- og filmfiler, så selv Hollywoods filmindustri ryster. Der er 61 millioner aktive medlemmer i Ebays auktionsnetværk, og Ebay-chefen Margaret C. Whitman siger, at "det er meget bedre at have en millionhær, end et kommando- og kontrolsystem".

Folke-encyklopædien, Wikipedia, der skrives og konstant opdateres af frivillige eksperter fra 200 lande, har nu over fem millioner besøgende på sit websted om måneden, hvor den gamle velrenommerede Encyclopedia Britannica med kun 120.000 brugere for længst har fået baghjul blandt masserne. På Yahoo og Amazon inviteres brugerne til at skabe deres egen personlige netradio og netboghandel, mens de traditionelle medier mærker stigende konkurrence nedefra fra bloggere, wiki'er og det, forfatteren Howard Rheingold kalder 'smart mobs'.

Der sker "en demokratisering af industrien", mener professor C.K. Prahalad, forfatter til bogen The Future of Competition. "Vi er vidner til fremvæksten af en folkelig økonomi af og for folket."

Hovedbudskabet i Business Week er, at de mest innovative og fremsynede virksomheder er ved at indse, at det er smartere at samarbejde og udvikle nye ideer med cyber-sværmen i open source-miljøet end at klamre sig til den gamle industrielle tankegang, hvor folkemængden, forbrugerne og brugerne holdes på afstand af hovedkvarteret.

Hvis det er fremtiden, vil G8-lederne før eller siden blive tvunget til at tilpasse sig den nye netværks- og samarbejdsfilosofi, der nu vinder frem på globalt plan. Business-folkets os-revolution er i alt fald lige så udfordrende som Negris og Hardts Multitude og de glade amatørers Pro-Am-revolution.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu