Læsetid: 4 min.

Eliteuddannelser findes allerede

På flere universiteter er der allerede eliteuddannelser. De kalder dem bare ikke elite, ligesom man gør det på Aalborg universitet. Videnskabsministeren lover flere penge til eliteorienterede studier
17. juni 2006

Aalborg Universitet er ikke alene om at jagte de kloge hoveder. Godt nok er Aalborg Universitet det første sted, hvor studerede på kandidatniveau kan melde sig ind på en kandidatuddannelse, der har fået navnet en eliteuddannelse. Men i realiteten er de ikke de første, der laver særlige forløb for de skarpeste hjerner. På andre uddannelser kalder de det bare ikke eliteuddannelser.

På Copenhagen Business School tilbyder de i samarbejde med 17 andre europæiske universiteter og 50 store virksomheder en særlig kandidatuddannelse til virkeligt dygtige studerende.

De studerende skal først skrive en motiveret ansøgning. Derefter kommer de til interview med et panel af erhvervsledere og professorer, der håndplukker de mest egnede.

"Hele business-feltet er utroligt internationalt og meget konkurrencepræget. Hvis ikke vi kan tilbyde eliteuddannelser, kan vi ikke være med i konkurrencen," siger prodekan på CBS, Dorte Salskov-Iversen.

Samarbejdet om at skabe den internationale eliteuddannelse, CEMS, har givet CBS en tredjeplads på Financial Times' liste over europæiske handelshøjskoler. De øvrige cand.merc.-uddannelser på CBS kommer, ifølge Dorte Salskov-Iversen, ind på en 14. plads i Europa, umiddelbart efter de britiske og franske eliteinstitutioner.

Det er dog ikke nok at få dygtige klarer sig godt i sammenligning med studerende i andre lande.

"Handelshøjskolen ønsker at højne niveauet for samtlige studerende," siger Dorte Salskov-Iversen.

Hun mener, at det er nødvendigt med en diskussion af, hvor pengene skal komme fra. Ifølge hende betaler de studerende rask væk 150.000 kr. for en uddannelse i udlandet, mens CBS får 30.000 kr. om året af ministeriet.

Videnskabsminister Helge Sander lover nu, at han gerne vil give eliteorienterede uddannelser en økonomisk håndsrækning. I forbindelse med efterårets finanslovsforhandlinger, vil han komme med forslag om, at de der udbyder eleiteuddannelser under besteme vilkår og bestemte forudsætninger, skal have flere penge, der kan være med til at styrke satsningen på eliteuddannelser.

"Vi skal give bedre vilkår også finansielt for elitestudierne," siger videnskabsminister Helge Sander.

For tiden er han igang med at samle materiale om allerede eksisterende eliteuddannelser. Han fremhæver Humanbiologi ved Københavns Universitet som et studie, der allerede i et par år har haft en eliteuddannelse.

Ph.d. før tid

På institut for Økonomi på Københavns Universitet kan studerende med talent for forskning starte med at skrive ph.d. et år før tid.

I stedet for at læse fem år som almindelig studerende og derefter tre år som ph.d.-studerende kan ekstra dygtige studerende få lov til at starte på et ph.d.-forløb allerede efter fire års studier. Derefter har de til gengæld fire år til at skrive deres ph.d. Som regel kræver det omkring 10 i snit at få lov at gå i gang med et ph.d.-forløb efter blot fire år.

Studieleder på Institut for Økonomi ved KU, Peter Erling Nielsen, mener, at økonomistudiet på Københavns Universitet er en eliteuddannelse, uanset om man kalder det elite eller ej: "De bedste studerende, vi har, har en eliteuddannelse. De kan komme ind overalt i verden," siger han.

Han mener ikke, at det giver mening at dele uddannelsen op i en decideret eliteuddannelse og en almindelig uddannelse. Det mener han simpelthen ville give alt for få fag at vælge imellem for studerende. Desuden mener han ikke, at der er aftagere til studerende, der ikke har læst på højeste niveau: "Jeg kan ikke se, at der er en efterspørgsel på sekundavarer."

I stedet satser han på at holde et højt niveau på hele uddannelsen generelt.

Elitær mesterlære

På Niels Bohr Instituttet tilpasser man studieforløbene til den enkelte studerende. Hvis en studerende viser interesse og evner for at forske, får den studerende større udfordringer. Det er ikke usædvanligt at studerende selv kommer til at bedrive frontforskning. Lektor ved Danmarks Grundforskningscenter for Kosmologi, Anja Cetti Andersen, fortæller, at de fysikstuderende kommer i en slags mesterlære, hvor de bliver tilknyttet en forskergruppe, som de arbejder sammen med, når de skriver bachelor eller speciale.

"Det giver mulighed for at vi kan udfordre ekstra kvikke studerende mest muligt," siger hun. I virkeligheden mener hun ikke, at det største problem er, om elitestuderende får tilstrækkeligt med udfordringer.

"Den største udfordring er at få bredden med. Vi er så begejstrede for eliten, at vi glemmer, at det ikke er alle, der skal være lektorer på Niels Bohr Instittutet," siger hun.

Videnskabsministeren er enig i, at det i hele diskussionen af, hvordan man sikrer eliten, også er vigtigt at sikre at få bredden med.

"Der har været meget skriveri om, at vi skal gøre mere for de bedste, hvis vi fortsat skal klare os i den internationale konkurrence, og hvis vi skal sikre, at vi tiltrækker nogle af de dygtigste fra udlandet, men det er helt klart, at de kloge hoveder ikke kan vinde globaliseringen alene. Det hverken kan eller skal de," siger Helge Sander.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her