Læsetid: 4 min.

'Elsa Gress fra den sene fase'

Der var Jens Blendstrup som forvandlingskugle, Laugesen som fløjtenist og en forundret og hvislende Louis Jensen på scenen søndag, Roskilde, Spoken Word
-Skal vi rydde op eller revolution!- Skal vi rydde op eller revolution!- råberemser T.S. Høeg ud over publikum på Spoken Word Roskilde Festival 2007 
T.S. Høeg (t.v.), Peter Laugesen (i midten) og Niels Skousen.

-Skal vi rydde op eller revolution!- Skal vi rydde op eller revolution!- råberemser T.S. Høeg ud over publikum på Spoken Word Roskilde Festival 2007
T.S. Høeg (t.v.), Peter Laugesen (i midten) og Niels Skousen.

Jacob Bonde Rasmussen

10. juli 2007

T.S. Høeg har sine firkantede, sorte briller på, han har sort vest, sorte bukser, sort hat - og ternet skjorte. Og så har han noget, der vel bedst kan kaldes gigantiske afrikanske rystebønner i hænderne.

"Skal vi rydde op eller revolution. Skal vi rydde op eller revolution!" råberemser han ud over publikum, der svarer med spontane klapsalver og hujen. Så kommer hans kumpaner på scenen. Peter Laugesen, Niels Skousen og Høeg: Søndag eftermiddag var der stormøde i Spoken Word-teltet.

Det er de gamle drenges triumf, og der er rigtig mange rigtigt fine øjeblikke. Laugesen læser op med klar, rytmisk diktion, helt blottet for falbelader, ludende, alvorlig, nærmest indadvendt, med let grånende lyst hår. Ordene er udstandsede skulpturer af lyd, hver enkelt stavelse kantes frem. Senere står Skousen med mildt ansigt og synger om hekseafbrændinger - "en sang om, hvor pragtfuldt det kan være, når massen forsamles i en følelse", som han siger. Til festivalgæsterne.

Han synger også om bagskiden fra '68. For 25 år siden ville han have stået på en af festivalens store scener, nu er han alene med sin guitar, sit jakkesæt og en ulastelig lysegrøn skjorte. Det højre ben ryster febrilt frem og tilbage. Det holder rytmen, men i dobbelt tempo, det ligner nærmest en tvangshandling. Men det egentlige scoop er uventet.

T. S. Høeg diverterer med endnu en råberemse. Hele hans krop deltager, armene gestikulerer, snart står han med siden til, snart spejder han ud over publikum. Bag ham sidder Laugesen i ventepositur og han trækker pludselig en - blikfløjte frem af gemmerne. Ud triller det ene melodifragment efter det andet, sært sødladent, som i 70'ernes venstresnoede blandinger af rock og folkemusik. Som på Herfra hvor vi står, f.eks.

'Pige-flæssk'

Et andet sæt af kumpaner, Jens Blendstrup og Lars Bukdahl, dukker op i teltet for at puste ud. De skal senere til koncert med Arctic Monkeys og endnu senere optræde med litterær hypnose. Hvad er det for en uformelig jakke, Blendstrup har bundet om maven, mon?

"En Elsa Gress fra den sene fase," erklærer forfatteren glad. Han mener så også, at han så meget værre ud dagen før. Så spørger han, om jeg virkelig har skrevet falafel på min blok. Nej, Jens, der står "enkelte". På scenen spiller en helt ny konstellation: To meget århusianske musikere, Morten og Kristina, har sat musik til Ursula Andkjær Olsens tekster. Det er arrangementer for oplæsning, elguitar, vokalharmoni og lille xylofon. Det er meget stille, duvende musik. Det vækker tanker om regnvejr oplevet gennem forsatsvinduer, lyse puder i lyse sofaer.

Decideret fremmedartet er Louis Jensens oplæsning af sine komprimerede nonsenshistorier til gengæld. Jensen sidder med gråt hår og rank ryg, ser nærmest forundret ud.

Han læser op med en hvislen på s'erne og som om der var bindestreger mellem stavelserne. Pige-flæssk, al-bue, ild-sslukker.

To musikrødder, elektronika-duoen Jab Mica Och El, akkompagnerer og spiller mellemstykker. Det lyder som om et cirkus har flyttet ind i deres laptops. Det er blip-blop og børnetime på glitch. En overgang domineres lydbilledet af congas og andekald. Til slut lukker Blendstrup og Bukdahl og den tredje kompagnon Thomas Krogsbøl årets program. Det gør de med fandango og fjolleri.

Så ligger Blendstrup hen over scenemonitoren, han er ung digter i mudderet. Så er Blendstrup tilbage med afro-paryk og ansigtsmaske med markant overbid. Han svanser rundt om Krogsbøll, der er i gang med en lang, uøkonomisk historie. Så lægger han sig på knæ og gnubber sit hoved ind mod kollegaens skridt.

Så er han Houdini i papkasse, så er han iklædt hypnose-burka.

Danske tekster

Hvad mere? Andreas Beyer, ingeniør og entusiastisk bordfodboldspiller er søndag eftermiddag iklædt det, min sidemand maliciøst kalder et hobbit-kostume. Han byder ind med et kritikpunkt. Det gælder den storskærm, som alle fire dage har hængt ved siden af teltets scene. Mere eller mindre tilfældige ord, vist nok skrevet af publikum via et omvandrende tastatur, flyder ned over skærmen.

"Men det distraherer," siger Andreas, "man sidder lige og følger med i en historie, og så mister man koncentrationen. På den negative måde." Aha.

Derudover er det påfaldende så meget regelret musik, der spilles i teltet, og det er påfaldende, at Spoken Word er det eneste sted, hvor musik med tekster, der faktisk vil noget med det danske sprog, bliver spillet på Roskilde.

Og så et sidste snapshot, søndag aften: På vej mod Roskilde Station, traskende op ad Maglegaardsvej, møder man ud af øjenkrogen en gruppe politibetjente i deres lyseblå skjorter. De står i ring. De er bøjet forover og ind mod hinanden. Først efter 10 sekunder går det op for dig: De børster festivalen af sig. De renser deres sko.

* T.S. Høeg, Peter Laugesen, Niels Skousen m.m.fl. i Spoken Word-teltet, søndag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her