Læsetid: 3 min.

Elsk Dr. Frankenroe

23. august 1997

HAV KUN TRYGT TILLID. Vi ved, hvad vi gør. Sådan bedyrede den biotekniske industri, da den i midten af 80'erne førte kampagne for en lempelse af den stramme danske lov om gensplejsning.
Under en serie "debatmøder" rundt omkring i landet gav bioindustriens talsmand tre forsikringer:
nSelve processen med gensplejsning finder sted i laboratoriers lukkede kredsløb, hvorfra intet materiale vil kunne slippe ud i det omgivende miljø.
nNår de gensplejsede organismer sidenhen sættes ud i naturen, er de sterile, så de ikke kan parre sig ind i 'rigtige' levende væsner og sprede deres anlæg uden for kontrol.
nGensplejsningen vil blive rettet imod at fremstille afgrøder, der er modstandsdygtige over for naturlige skadevoldere, så vi kan holde op med at bruge sprøjtegifte.
Oh, fagre nye verden! De tillidsfulde lod sig begejstre, de kritiske dyssedes ned, og lovgivningen blev lempet.
Der gik kun et par år, før det viste sig, at ingen af den tillidsmanende talsmands tre forsikringer holdt stik. Foreholdt dette under en selskabelig sammenkomst, udbrød "den ansvarlige industris" repræsentanter muntert:
"Nå, men han arbejder jo heller ikke hér mere."
VIRKELIGHEDEN blev altså nogenlunde den modsatte af det lovede:
Driftsuheld er forekommet, hvorved procesmateriale er røget ud af "de lukkede kredsløb". Og - som det fremgik af gårsdagens avis - en genmodificeret raps kan avle børn med ukrudtsplanten agerkål. Det er ikke godt. Navnlig ikke, fordi det tredie løfte også blev brudt: Industrien har med iver gensplejset afgrøder, dog sjældent så de er blevet modstandsdygtige over for angreb af ukrudt, svamp og kryb, men derimod så de kan modstå sprøjtegiftene.
Og det er jo en ganske anden sag. For dem kan industrien så blive ved med at sælge, nu i form af en "pakke" bestående af afgrøden og den sprøjtegift, den kan tåle - men som andet levende altså ikke kan. Det vil sige: bortset fra den ovennævnte agerkål, der efter ægteskab med den uægte raps ikke vil kunne bortsprøjtes med den til pakken hørende svampegift. Krassere midler må til. Kort sagt: Den agrokemiske industri holder sig selv lønsomt beskæftiget, alt mens økologisk kaos breder sig i agerlandet.
Alt dette er baggrunden for, at den radikale Elsebeth Gerner Nielsen beder miljøminister Svend Auken om "at klappe hesten" (der forhåbentlig stadig har arveanlæg intakt til at holde til klapsene) og lade være med at følge Miljøstyrelsens indstilling om, at han og EU godkender markedsføring af en foderroe, som DLF-Trifolium har rigget til, så den kan tage mosten fra sprøjtemidlet Roundup.
De radikale forsigtigpetere mener, at sagen bør sættes i bero, indtil EU's gensplejsningsdirektiv er ændret, så det i højere grad følger "forsigtigheds-princippet."
FORSIGTIGHED er den europæiske bio-industri også tilhænger af. Bare på en anden måde. Som det fremgår af et Greenpeace-indlæg på dagens opinionssider, har gensplejserne købt sig en strategi fra det internationale pr-bureau Burson Marsteller. Vigtigste forholdregel for industrien lyder ifølge strategi-papiret: "Stay off the killing fields!" Hold jer fra dræbermarkerne! Disse marker er ikke - som man skulle tro - dem, som industrien selv har bestøvet med sine produkter. Nej, dræbermarkerne er den offentlige debat! Fordi modstanderne har, som det hedder, "udnyttet visse objektive kendsgerninger", "opfatter befolkningerne gensplejsning som en perversion af naturen motiveret af grådighed hos industrierne".
Denne angst for Frankenstein-monstre skal industrierne overlade det til politikerne og de offentlige myndigheder at råde bod på ved beroligende forsikringer. Vejen hertil går gennem "en veliscenesat påvirkning" af medierne. Underforstået: Når medierne sælger industriens succeshistorier, halser politikerne efter.
I tirsdags lancerede industrien strategien på dansk jord: en charme-tur for journalister til roeøen Lolland, med "aftenservering og fortsat debat i behagelige omgivelser". Dagen efter lød forsidehistorien i Børsen: "Ja til genroe åbner gigantmarked".
Samme dag kunne medierne fortælle om en Stillehavs-søgræs, der efter genetisk påvirkning - ultraviolet bestråling, kemisk behandling og selektion - i et tysk akvarium sendtes videre til Monte Carlos ditto, hvorfra den ved et uheld udtømtes i Middelhavet, hvor den nu breder sig giftigt og altfortærende.
Jo, pr-folkene har ret. Vi trænger til at beroliges. dr

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu