Læsetid: 3 min.

Elsk mig sådan rigtigt

Så det kan mærkes. Ellers går jeg på Aveny-T og ser 'Kærlighedshistorier'. Uden dig
26. februar 2007

"Du ved godt, at mennesker i et parforhold bliver trætte af hinanden, ik'?" siger træmanden. Han er ved at kaste op over sin glade kvinde. Men hun spiser bare videre.

Dunk-dunk.

"Jamen, jeg vil jo have noget af dig, jeg ikke får," siger den utilfredse kvinde. Hun er ved at flå avisen væk fra sin kedelige mand. Men han læser bare videre.

Dunk-dunk. Og så videre. For kærligheden vantrives på Aveny-T. Til gengæld stortrives det teater, som er kommet ud af al denne ulykkelige kærlighed. For den nye forestilling Kærlighedshistorier er et scoop af et tidsspejl - fuld af øjeblikke, hvor tilskueren genkender sig selv, både for det gjorte og for det usagte. Alt overflødigt er skåret væk. Kun essensen af svigt og løgn og illusion er tilbage. Og så den manglende evne til at elske.

Skilsmissestunt

Teaterdirektør Jon Stephensen har med vanlig tæft for det tværkunstneriske og det hippe bedt fire filminstruktører indenfor. Det er der kommet overrumplende godt teater ud af.

Dramaturgisk er Kærlighedshistorier klart præget af filmskabernes sans for det usagte - for alt det ind imellem replikkerne. De har også appelleret til det mest spontane hos deres syv fremragende skuespillere, der alle kan stunte lige ind i en skilsmisse og få den klaret på syv minutter... Derfor hænger alt så imponerende sammen i Peter de Neergaards raffinerede overraskelsesscenografi med både rød-grønne panelvægge og high-tech storskærm - og i kostumedesigneren Tine Gybels træfsikre bud med kjoler med nedringede skuldre. Elsker eller elsker-ikke. Alt foregår lige neden under et enormt hjerte, der pulser højt oppe over tilskuerne: Dunk-dunk. Dunk-dunk.

Rocker-Ricko-rus

Ole Christian Madsen lægger ud med Ti minutter om kærlighed om en mand, der altid skaffer sig af med sine kvinder, når de begynder at kræve noget af ham. Så følger Kristian Levring med trioscenen Kuk Kasser - sådan à la Endelig Alene af Rhea Leman og Michael Kvium i 1994 - hvor tilskuerne ser ind i tre lejligheder samtidig: Hos kvinden med elskeren, hos den fraskilte mand med telefonen og hos kvinden med kinky undertøj. Derefter kommer Thor Bjørn Krebs og Birgitte Stærmoses Love Bites, hvor den unge naivkvinde følger sin rocker-Ricko til verdens ende, mens den ellers så fornuftige hustru får sig et udenomsknald ved Flyvergrillen - og operaelskeren bliver brændt af i Søndermarken. Og så tager Tómas Gislason til sidst tilskueren med ud i Dødens henter i kærlighedens forgård, sådan et dunkeløst sted mellem Gammel Mønt og Bellahøj.

Gøglersjælsitren

Skuespillerensemblet er vidunderligt. Den løgne-nøgne Lars Bom spidder manden, der selv føler sig overlegen, men som i virkeligheden er et skvat. Den febrilsk-smukke Mille Hoffmeyer Lehfeldt rammer flot blomsterpigen, der troskyldigt adlyder sin tyranmand. Den overklasse-kønne Simone Bendix ryster uhyggeligt, når hun insisterer på, at hendes krop er hendes egen og ikke til udlån, heller ikke til mandens fede kollega. Den enfoldigt-søde Paw Henriksen smiler uden helt at forstå, at hans elskerinde fortæller ham, at det er slut. Og den indfaldent-opgivende Lars Brygmann styrer blikket ind i væggen og op i loftet, og nu er det nu...

Ensemblet krones af to kvinder, der flår i hver deres ende af filmhistorierne med deres oprigtige gøglersjæle: Den svenske Melinda Kinnaman, cirkusartisten fra elskovsreolerne i Stormen og bølgeerotikken i Havfruen, skærer ananas, som var hun kirurg - og udånder i sarkofag, som var hun zardatter. En enkelt sitren i mundvigen og Kinnaman har klaret ti siders manuskript!

Og så vores alle sammens Vigga Bro, der her brænder et kvindeportræt af de mest smertefulde: Den velholdte, selvstændige kvinde i 60'erne, der vil have lov til at elske en jævnbyrdig og ikke en sammenfalden førtidspensionist. Også selv om det er tredive år siden, at hendes kinder var glatte som Melinda Kinnamans.

Dunk-dunk. Dunk-dunk. Hjertet kan stolt svulme hos Jon Stephensen, for med Kærlighedshistorier har han skabt sig et suverænt farvel til Aveny-T. Den scene, som han har gjort til det lokkende trendyteater, også for de unge. Til lykke - og tak. Og på gensyn på Gasværket.

- Kærlighedshistorier

Idé: Kasper Winding, Simone Bendix og Jon Stephensen. Tekst og instruktion: Ole Christian Madsen, Kristian Levring, Thor Bjørn Krebs/Birgitte Stærmose og Tómas Gislason. Video (det mest skrækindgagende, kogende flammehelvede): Aleksander Hørup. Musik (effektfuld vals, enestående popparodi): Kasper Winding. Scenografi (flotteste gardinsudsugningsskift med uendelighedsperspektiv, jeg nogensinde har set på Aveny-T): Peter de Neergaard. Kostumer (træffende træmandsjakkesæt med påmalede træårer - sæt det i produktion hos Hugo Boss og tjen kassen!): Tine Gybel. Aveny-T til 21. apr.

www.aveny-t.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu