Læsetid: 4 min.

Elsker dig for evigt

Den frie kærlighed mellem Sveriges mest myteomspundne forfatterpar står for skud i Jan Arnalds litterære og vellykkede roman 'Maria og Artur'
29. marts 2007

Man skal ikke mange sider hen i Jan Arnalds Maria og Artur, der handler om virkelighedens svenske forfatterpar Maria Wine og ArturLundkvists, før to ting begynder at nage én:

Hvor er dog beklageligt, at folk ikke skriver breve længere, og hvor er det underligt, at vi i Danmark ikke kendermere til parret, der igennem det meste af det forrige århundrede skabte og udlevede stribevis af myter, alt i mens de skinnede klarere end nogen andre i det svenske kulturliv.

Ikke engang en håndfuld af Lundkvists mange titler, enkelte fra og om København, har vi fået på dansk, og det selv om han blev anerkendt som det modernistiske gennembruds foregangsmand i sit hjemland, hvor han i 1968 blev valgt ind i Det Svenske Akademi og her efter sigende var ansvarlig for at uddele Nobelprisen til kolleger som Beckett, Paz, Neruda og Márquez.

Lige så forbavsende er det, at kun en enkelt af Wines bøger er oversat til dansk, nemlig Man har skudt en løve (1951), erindringerne om hendes smertefulde år som dansk børnehjemsbarn i Nordsjælland og siden plejebarn med adresse på Amagerbrogade 104.

Så megen desto mere glæde er der ved at læse Maria og Arthur, en sært poetisk, inciterende og yderst vellykket roman, der til fulde understreger, hvorfor 43-årige Arnald, som vi herhjemme primært kender under krimi-pseudonymet Arne Dahl, bør betragtes som en af vort broderlands største litterære begavelser.

Rørvig 1936

Romanen begynder og slutter i forfatterens værksted og er hele vejen igennem båret af en lun fortællerstemme, hvis nysgerrighed er historiens brændstof.

Arnald, for det er hans stemme, det drejer sig om, skrev sin doktorafhandling om netop Lundkvist, men har tydeligvis siddet tilbage med en masse uopklarede spørgsmål om, hvorfor og hvordan Maria og Arturholdt sammen i mere end et halvt århundrede.

De to møder hinanden i toget til Rørvig i 1936, hvor hun er søgt op, fordi hun er faldet for melodien "Rørvigvalsen", mens han er flygtet fra sin virkelighed - desillusioneret, skuffet over Europas politiske vinde og ude af stand til at komme videre i sin karriere som forfatter.

"Man kan formentlig vænne sig af med mennesker nøjagtig som med næsten alt andet," som han skriver hjem, kort inden han overgiver sig og byder hende op til dans en aften på kroen.

Hun er 24, og han er 30, da de et halvt år efter gifter sig på Københavns Rådhus, og han til hendes overraskelse understreger, at der ikke kan være tale om børn, men derimod om et åbent ægteskab.

Pygmalion

Næsten helt frem til sin død i 1991 indebærer dette, at Arturrejser og horer, som det passer ham, blandt andet indlogerer han sig en overgang i 1941 i sexprofeten Gunnar Erikssons kollektiv i Göteborg.

Eriksson "blev dyrket og tilfredsstillet af tre kvinder, hvoraf de to var søstre og arbejdede på kontor, mens den tredje var turnerende koncertpianist", som Arnald skriver. Selv skriver Arturi et brev hjem til sin kone, at "Gunnar bor virkelig hyggeligt".

Arnalds pointe er, at dette udsvævende liv overhovedet ikke var, hvad den forældreløse danske pige hungrede efter, tværtimod, og helt tilfreds i forholdet blev hun også først, da Artur på sine ældre dage var lænket til sengen, og Maria vidste, hvor hun havde ham.

Inden da var hun dog i bedste Pygmalion-stil blevet rundet af sin mand, havde lært sig at digte på svensk og fået sig indrettet, ja 'hyggeligt'.

Blandt hendes mange erotiske forhold hæfter Arnald sig specielt ved det til en østeuropæisk spion; et forhold, der blandt andet resulterede i, at ægteparret i mange år blev overvåget af det hemmelige svenske politi samt ved forholdene til Bergman-skuespilleren Gunnar Björnstrand og til playboyen Aly Khan, der i et par årtier rejste verden rundt på jagt efter kvinder, der lignede hans ekskone Rita Hayworth. Han havde hørt om Maria Wine, som han opsøgte på Grand Hotel i Stockholm og inviterede med til Sydfrankrig.

Et kig i scriptoriet

Jo, der var i den grad fart over feltet i Maria og Arturs samliv, og det er der også over Maria og Artur, der som nævnt er båret af Jan Arnalds interesse for, hvordan myterne om parret opstod.

"Det er dér, hvor myterne bliver til, hvor de dannes, hvor de brydes mod noget mere autentisk, vitalt, uafhængigt, at det er mest interessant," skriver han.

Sideløbende hermed oprulles et stykke kulørt moderne litteraturhistorie med gæsteoptrædener fra blandt andre Nobelpristageren Harry Martinson, proletarforfatteren Josef Kjellgren, Gunnar Ekelöf, Wilhelm Moberg og Olof Lagercrantz samt Neruda, Miller og Borges, som Lundkvist alle opsøgte på sine rejser.

Resultatet er ikke overraskende en delikat fornøjelse for litterater, der sætter pris på at blive inviteret medindenfor i scriptoriet for ved på nærmeste hold at erfare, hvilke problemer en forfatter har med at finde ind til kernen i sin historie.

Med at skille løgn fra latin og få sine figurer til at fremstå helstøbte og sande - og hvor en forfatter indimellem må give op, fordi dette ærinde er umuligt.

God fornøjelse, og de fleste af Arthurs og Marias værker kan findes ved lidt tålmodig søgning på internettet.

- Jan Arnald: Maria og Arthur. Oversat af Anders Johansen. Modtryk. 272 sider. 299 kr. ISBN 978-87-7053-064-4

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu