Læsetid: 4 min.

Vi der elsker frihed

14. april 2003

Friheden er kommet til Bagdad. Det annoncerede statsminister Rasmussen i sidste uge. Friheden til at blive ligesom os. Mennesket før systemet. Det enkelte menneskes frihed skal ikke hæmmes i lukkede systemer. Konservative og venstreliberalister og socialdemokrater siger: mennesket før systemet. Frihed før struktur. Selvudfoldelse før selvbegrænsning. Muren faldt og friheden vandt. Sådan var det og sådan er det. Som agent på det frie marked kan og vil det enkelte menneske realisere sig selv. Som Hans Jørgen Thomsen har skrevet:
»Markedsmekanismernes sejr viste, at uden aktivering af selvopholdelsesdriften i en konkurrencesammenhæng ville fremskridt og civilisation næppe kunne finde sted på betingelser, vi har mulighed for at forstå noget ved.«

Den der tjener sig selv ved at tjene kollektivet, bestiller mindre, end den der tjener kollektivet ved at tjene sig selv. Selvopholdelsesdriften motiverer det frie menneske på det frie marked. Den stadige trang til nydelse holder forbruget i gang og de store hjul i sving. Når de store hjul svinger, svinger vækst og fremskridt med: ny teknologi udvikles og globalisering finder sted. De frie mennesker vil overleve økonomisk, og de vil stimuleres kulturelt og ideologisk: Man vil gerne være det største dyr i den urbane jungle.
Det blev sagt, da muren var faldet, at nu var historien slut. Det sagde den tyske filosof Hegel også efter den Franske Revolution og mente dengang, at ideen om frihed var blevet almen. Da den moderne historie for anden gang nåede sin afslutning, var det den liberalistiske frihed, som var blevet almen. Socialismen, kommunismen eller bare venstrefløjen blev forbundet med begrænsning af den enkeltes selvudfoldelse. Forestillingen om højre og venstre som friheden og ufrihedens modsætning er paradoksal: Marxismen drejede sig om frigørelse. Og det var venstrefløjen, hippierne, studenterne og de andre musikanter, der satte mennesket før familien. Der satte seksuel og kreativ frihed som mål. Det er siden konstateret, at denne frigørelsesideologi i virkeligheden satte mennesket fri fra alle fællesskaber, som stod mellem det enkelte menneske og markedet. Den venstreorienterede agent handlede som dynamisk del af det spil, han prøvede at nedbryde. Modstanderen var medspiller uden at vide det.

Den frihed, der hersker efter den liberalistiske sejr, er friheden til at arbejde, forbruge, rejse, spise, drikke, opleve og følge impulser mod egne tilfredsstillelser. Og gøre det i den store civilisations tjeneste. Denne ret til selvrealisering sikrer individet fundamentale indiskutable demokratiske rettigheder. Men i vestlige demokratier identificeres friheden med det bestående, og den, der vil formulere et alternativ, udlægges som frihedens fjende. Så snart et radikalt alternativ lanceres, advarer besindige stemmer: Det fører jo direkte til Gulag. Eller til nationalisme eller religiøs fundamentalisme. Friheden er ikke frihed til at formulere et alternativ: liberalismens sejr fører til afpolitisering.
De, der vil noget andet, kommer ikke længere end til nej til krig, nej til WTO, nej til EU, nej til verdensbanken, nej til G8 eller nej til Jean-Marie Le Pen. Resterne af den ideologiske venstrefløj, radikale religiøse frak-tioner og en skønsom blanding af subkulturelle grupperinger mødes i en uspecificeret afvisning. Jon Pareles bemærkede i The New York Times et fænomen, der ligner en allegori på en tilstand: de mange musikere, der har demonstreret mod krigen, har endnu ikke lavet den ene sang, som alle kan synge med på.
Frihed er for os: frihed til at gøre som vi har lyst til. Men for det første opleves det ikke som friheden til at kunne påvirke livsomstændighedernes politiske betingelser. Løbet kører og man kigger på. Mens man agerer som forbruger på markedet, i det offentlige og i det private liv. Og forbruge betyder: at ødelægge. Og forbruget ødelægger det globale naturgrundlag.
For det andet viser friheden til at følge sin lyst sig ukontrollabel: Man kan ikke holde op med at ryge. Man kan ikke holde op med at drikke. Man finder det vanskeligt at disciplinere sin seksualdrift I familien. Man kan ikke holde op med at spise. Man kan ikke lade være med at se underholdningsprogrammer på tv som er langt under ens intellektuelle niveau. Man ved det er åndssvagt. Men man slukker ikke.

Der er en anden frihed: frihed til sætte sig udover hvad man har lyst til. Således forestillede filosoffen Immanuel Kant sig frihedens ide. For Kant var frihed det samme som frigørelse fra overlevelsesinstinktet og vulgær behovstilfredsstillelse. Frihed betyder frihed til at handle så handlingen kan blive forbillede for en almen fornuftig lov. Dvs: friheden som muligheden for at handle rationelt. Det er denne frihedsdimension, der må betænkes og artikules på ny, så det vulgærliberalistiske monopol på frihedsbegrebet udfordres.
Så kan det være, at den frihed, der nåede til Bagdad, viser sig andre steder.

rl

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her