Læsetid: 3 min.

Den man elsker, tugter man

Som det er nu, er Socialdemokraterne medansvarlige for de overgreb og uretfærdig-heder, der overgår de allersvageste, nemlig flygtninge og indvan-drere, samtidig med at partiet opmuntrer til den indadvendte og lumre populistiske stemning
26. september 2005

Igennem årtier var Henning Tjørnehøj ansat i den socialdemokratiske bevægelse LO. Det har dog ikke på noget tidspunkt givet ham skrupler med hensyn til at optræde som 'historiker' med det ene formål at propagandere for denne bevægelse. Af et ærligt hjerte, men det ændrer ikke kendsgerningen. Når Tjørnehøj nu d. 21. september farer i flæsket på mig p.g.a. min kronik d. 13.september lige som ved mit disputatsforsvar i 1993 (og ved talrige andre historikeres afhandlinger om S), sker det i forlængelse af propagandavirksomheden.

Jeg mindes ikke på noget tidspunkt at have hørt eller set Tjørnehøj fremsætte en eneste kritisk bemærkning om Socialdemokratiet eller LO. Men det er en dårlig rådgiver, der kun kan uddele roser til sine egne og torne til alle andre. Tjørnehøj mangler simpelthen både den kildekritiske metode, der skal til for at blive en rimelig historiker og evnen til lige som at hæve sig lidt op over fænomenerne og se dem i et kritisk lys, altså hvad vi normalt kalder refleksivitet. Det er faktisk en skandale, at LO i 1990'erne brugte ham som officiel historiker i det store - og meget dårlige - to-binds værk om LO's historie (bd. I) i anledning af LO's 100 års jubilæum. Her gjaldt ikke noget armslængdeprincip!

Min holdning til den socialdemokratiske bevægelse beror dels på mange års beskæftigelse med dens historie, dels på en måske atavistisk følelse af, at "den man elsker, tugter man". Eller som formanden for Lejernes LO sagde for nogle år siden: "Jeg er en ikke-organiseret socialistisk socialdemokrat".

Den bygger på erkendelsen af, at der ikke kan opnås varige fremskridt i det danske samfund uden en (efterhånden halv-) stor lønmodtagerbevægelse som S, men samtidig på en ubehagelig iagttagelse af et politisk forfald, hvor partiet delvis har forladt de universalistiske værdier om frihed, lighed og solidaritet for alle mennesker for at angle efter stemmer hos Venstre og Dansk Folkeparti.

En historisk analogi: Da S i 1880'erne og begyndelsen af 90'erne drog ind i Folketinget med et par mandater, ville det hellere støtte kampen for politisk demokrati imod forfatningsbryderen Estrup, end det ville tiltuske sig sociale forbedringer for sine egne vælgere hos samme Estrup. På tilsvarende måde burde partiet i dag sætte rettighedskravene for alle som første prioritet (uden at forlade den sociale forpligtelse) og dermed bekæmpe den førte udlændingepolitik, retspolitik og skolepolitik. Som det er nu, er S medansvarlig for de overgreb og uretfærdigheder, der overgår de allersvageste, nemlig flygtninge og indvandrere, samtidig med at partiet opmuntrer til den indadvendte og lumre populi-stiske stemning, som Dansk Folkeparti og Venstre i øvrigt altid vil have større fordel af end S. Grådigheden og angsten er blevet en del af partiets politiske repertoire. Erhard Jakobsen sejrede 30 år efter at han forlod partiet og stiftede Centrumdemokraterne (bortset fra at Erhard ikke byggede på xenofobi)! Men tænk, den slags tendenser kan Tjørnehøj slet ikke se, han er døv og blind over for forandringer i S. Og han kan heller ikke se, at en mere frisindet politik fra S er en forudsætning for at beholde støtten fra de radikale, ja på længere sigt måske endda fra SF og Enhedslisten. Ellers kan S ende i et bryllup med DF!

Bortset herfra: Mine gode råd til S, som var sat op i en række punkter, betegnede et "socialdemokratisk minimum", som jeg udtrykkeligt gjorde opmærksom på, og nej, jeg har aldrig været kommunist eller støttet Sovjetunionen, og jeg går heller ikke ind for at genoptage den centralistiske og i øvrigt mere og mere udvandede ØD-reform fra 1970'erne. Men for at give lønmodtagerne større indflydelse på deres arbejdsplads, herunder på arbejdsvilkår og økonomi. Om det så "bringer... nogen til V eller DF bortløben S-vælger tilbage i folden", som Tjørnehøj så snedigt skriver, rager mig en papand, så længe prisen er så høj som nu. Det er jo netop i denne måde at tænke politik på, at hele S' nuværende misère ligger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her