Læsetid: 4 min.

EM i motorveje

19. april 1999

Når en motorvej først er kommet på skitseblokken, så er andre løsninger allerede udelukket. Mulige alternativer bliver enten slet ikke vurderet eller kun sammenlignet sporadisk.
Det er essensen af den skarpe kritik, som en rapport fra Transportrådet retter mod beslutningsprocessen bag store trafikinvesteringer.
Rapporten blev offentliggjort i sidste uge, og lidt populært gengivet, så står der, at den endelige tekniske løsning bliver truffet, allerede når den første streg bliver slået.
Med andre ord, så ændrer det meget lidt på de store trafikprojekter, at offentligheden bliver hørt flere gange i den videre proces.
Og når Folketinget til sidst skal træffe den endelig beslutning, så har politikerne ingen alternativer at veje op mod hinanden.

Kritikken kommer nok ikke bag på de mange enkeltpersoner, grundejerforeninger og intersseorganisationer, som gennem tiden har fyldt skriveborde i Vejdirektoratet med indsigelser.
"Processen har været en slags goddag-mand-økseskaft, hvor alternative løsninger aldrig har haft en chance," som Svend Vestergaard Jensen fra "Jyder mod overflødige motorveje" har oplevet kampen mod motorvejen mellem Århus og Herning.
Gruppen forsøger stædigt at påpege, at motorvejen er overflødig, mens Vejdirektoratet forholder sig til, hvorvidt motorvejen skal føres syd eller nord om en mose med fredede frøer.
Transportrådets kritik er yderst aktuel, fordi Folketinget netop i disse dage er ved at vedtage tre nye motorvejs- og motortrafikvejsstrækninger: Odense-Svendborg, Holbæk-Vig og Herning-Brande.
De er alle brikker i et større net af motorveje og motortrafikveje, der skal besluttes frem til år 2005.
I alt 350 kilometer af slagsen, og dermed vil Danmark opnå europamesterskabet i motorvejsnet.
At vejene kommer, selvom de endnu ikke er endeligt besluttet, hersker der ingen tvivl om.
"Vi skal lige have de tre næste stækninger på plads," siger trafikminister Sonja Mikkelsen, der i 1996 - før sin ministertid - stod bag formuleringen af Socialdemokratiets principbeslutning om stop for flere motorveje.
Men tidligere trafikminister Kaj Ikast (K) var ikke sen til at replicere: "Sådan nogle oplæg har vi fået så mange af i årenes løb, og det er heller ikke den politik, der bliver gennemført."

Beslutningen af nye motorveje følger en fast procedure, som åbenbart ikke står helt klart for alle borgere.
Folketinget har i princippet vedtaget den overordnede udbygning af vejnettet tilbage i 1980'erne.
Men kun som en foreløbig tilkendegivelse, og slet ikke den konkrete løsninger, som Folketinget skal vedtage med en anlægslov 5, 10, 15 år efter. Den finder Vejdirektoratet under Trafikministeriet frem til, og det er måske uheldigt. For ikke overraskende kommer Vejdirektoratet næsten hver gang til den konklusion, at en motorvej vil være den bedste løsning.
Det er svært af frigøre sig for den tanke, at det kan skyldes, at direktoratets næring er de store statsveje. Vejdirektoratet skal være projektleder, bygherre og fremover står for drift og vedligeholdelse af vejene, så ingen kan vel forvente, at svaret er: Desværre, der er ikke behov for en ny vej. Eller: Desværre, en bedre togbane kunne klare behovet.
Selvom den ville kunne benyttes af alle, også af de kun 47 procent af husstandene, der har en bil.

Trafikrådet anbefaler en ændret proces for beslutningen af trafikanlæg, så de tekniske løsninger ikke så hurtigt bliver omdrejningspunkt for debatten.
Målene for nye trafikprojekter bør defineres klart fra starten, og der bør skitseres tilpas forskellige alternativer, mener rådet.
Jo, det er nytænkning.
Så kunne der komme hul på en tiltrængt debat, om motorveje nu også letter trafikkøerne om morgenen.
Erfaringerne siger, at det langt fra altid er tilfældet - netop fordi gode veje skaber mere trafik, som skaber nye bilkøer og behov for flere veje.
Det er den onde cirkel, som trafikpolitikerne i dag har viklet sig ind i, så de næsten med overbevisning kan se forundrede ud, når de konfronteres med, at biltrafikken er fordoblet på 25 år og fortsat stiger sammen med udslippet af CO2.
"Vi skal lige have bygget de næste motorveje...," som trafikministeren siger.
En sammenhængende debat om trafikpolitikken kunne være tiltrængt, før den første streg til en motorvejsstrækning bliver slået.

Og det ville være yderst relevant at få diskuteret, om det er motorveje, der skal skabe økonomisk vækst i Nordjylland eller Vestjylland, hvilket de lokale politikere og erhvervsledere hævder.
Påstanden kan ikke underbygges med fakta.
"Det er jo omkostningsfrit for en region at bede om en motorvej, selvom vi forskere ikke kan dokumentere, at motorveje generelt skaber vækst," som plan-professor Bent Flyvbjerg siger.
Han er sikker på, at de nordjyske politikere aldrig havde bygget de to motorveje fra Aalborg og videre nordpå, hvis de selv fik pengene i hånden og frit kunne bruge dem, som de ville.
Det kan ses i Århus, hvor det er amtet - altså lokale penge - som skal finansiere en eventuel ny motorvej fra Djursland. Her er amtsrådet begyndt at ryste lidt på hånden, for det er jo dyrt med de motorveje.
Trafikminister Sonja Mikkelsen har erklæret stop for flere motorveje,"...når altså lige de næste er på plads."
Men er der overhovedet brug for de næste 350 km. som jo ikke er vedtaget endeligt endnu ?
Den debat kunne være yderst relevant, for den er aldrig taget.mv

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu