Læsetid: 5 min.

En embedsmand taler ud

Efter et helt liv i den offentlige administration, fortæller tidligere ekspeditionssekretær Georg Ursin i en ny kriminalroman om nepotisme, magtmisbrug og systemets arrogance over for borgerne
1. september 2005

Hans Schmidt er en embedsmand højt oppe i 'systemet', der styrer sine ansatte med hård hånd. Sexchikane, fornærmelser og fyringstrusler er hverdag for de ansatte, men alligevel har Schmidt fået lov at fortsætte op ad rangstien. Han har fået ansættelsen gennem personlige bekendtskaber i et politisk netværk og er i det hele taget en inkompetent og doven chef. Men ingen skrider ind, indtil en pensioneret embedsmand en dag konfronterer ham med en mordmistanke.

Det er en alvorlig samfundskritik, der gemmer sig mellem linjerne i Georg Ursins kriminalroman Chenlein og Schmidt, der udkommer den 6. september. I en alder af 71 år vælger den nu pensionerede embedsmand at debutere som forfatter, og han lægger ikke skjul på, at bogen er ment som en systemkritik.

"Bogen er en erkendelse af, at samfundet er uretfærdigt, men det er ikke et påbud om, at nu skal alting også være mere retfærdigt. Det er en tragedie om et menneske, der har brug for retfærdighed og bliver ladt i stikken, hvor ingen interesserer sig for ham," siger Georg Ursin.

Fremmedgjorthed

Vi sidder i spisestuen i Georg Ursins lejlighed på Frederiksberg. Ved det runde mahognibord i er der dækket op med Asti spumante og sachertorte fra kvarterets bedste bager. Georg Ursin er ikke en mand, der overlader noget til tilfældighederne. Heller ikke når han skriver. Ganske vist understreger han i efterskriftet til Chenlein og Schmidt, at skurken Hans Schmidt er ansat i en ikke navngiven offentlig institution i en ikke navngiven europæisk storby, men han lægger ikke skjul på, at handlingen foregår i et miljø, han kender særdeles godt fra sin egen virkelighed i de offentlige institutioner.

"Inspirationen kommer fra ting, jeg har set og ting, jeg har hørt og hørt om. Jeg skulle have et miljø at knytte handlingen til, der ikke var for kedeligt. Det måtte gerne være et hensynsløst miljø, og i min tid fandt en del hensynsløshed sted i de offentlige institutioner," siger Georg Ursin.

"Jeg forsøger at påpege de mangler i den offentlige administrations behandling af konkrete sager, selve det hensynsløse, som faktisk er forekommet og, efter hvad jeg hører, stadig forekommer. I samfundet er der ikke megen retfærdighed, og et retfærdighedsbevidst menneske vil altid føle sig fremmedgjort over for det samfund, vi lever i. Hvis man møder op med et krav om retfærdighed, er der ikke mange, der vil interessere sig for det," fastslår Ursin.

Administrativt vildnis

Georg Ursin er uddannet jurist og startede sin karriere i som sekretæraspirant i en offentlig styrelse i 1960. Efter et skift til endnu en styrelse, overgik han til et ministerium, hvor han var ansat til han gik af i 1994. Som ung var han motiveret af håbet om at hjælpe, men hverdagen i den offentlige trædemølle kan gøre kontotilværelsen triviel, fortæller han.

"Det er jo ikke ligefrem noget, man bliver i godt humør af. Gældende ret dengang var slet ikke det samme, som det er i dag. Man havde en vis tillid til, at gældende ret holdt stik og ikke ændrede sig for meget. Da jeg begyndte at læse jura havde man en enkelt bog med næsten alle gældende love fra 1683 og frem. I dag kan man jo slet ikke få overblik over de mange forskellige love, som hvert år fylder en halv reolhylde. Dertil er der jo også kommet et utal af cirkulærer og regulativer, ændringslove og undtagelser. Hvor der tidligere var en masse regler, man kunne træde ved siden af, er der i dag et regulært vildnis," siger Georg Ursin og ryster på hovedet.

Også den manglende respekt for kritik fra de ansatte og nepotisme i forbindelse med ansættelser er noget, Georg Ursin har bemærket gennem årene.

"At der findes folk, der er i familie med hinanden i administrationen var så tydeligt som noget. Man kunne jo se, at folk havde de samme sjældne efternavne. I dag er det dog blevet forbudt," siger Georg Ursin.

Særligt klagesager gav anledning til ansvarsforflygtigelse eller komplet ligegyldighed, fortæller Georg Ursin.

"Der er ikke så få af de såkaldte 'kværulant-forrykte', der vil have genoptaget en sag, der faktisk har ret. Det er som om, der er no-gen, der ikke rigtig må få ret."

Den lille sejrherre

I Chenlein og Schmidt er det pensionisten og storby-eremitten Victor Chenlein, der søger retfærdigheden, efter at han har fundet liget af en ung pige i en park. På stilfærdig, men dristig vis går han i gang med at efterforske sagen på egen hånd. Han kommer på sporet af den mægtige embedsmand Schmidt og ender med at opsøge ham og konfrontere ham med mordmistanken.

"Jeg synes, det var me-get pudsigt at lade ham spadsere rundt og være skikkelig i et samfund, der ikke er. Han er et symbol på retfærdigheden og retfærdighedssansen."

Georg Ursin fik ideen til Victor Chenleins navn, da han gik tur med sin søn i Botanisk Have.

"Han skulle have et efternavn, der antydede, at han var en lille mand. Ikke en dum mand, men en mand uden indflydelse, der sejrer alli-gevel. Derfor fornavnet Victor, der betyder sejrherre og efternavnet Chenlein, der er en kombination af to tyske diminutiver," siger han.

I bogen når Schmidt aldrig at komme for en domstol og her sender Georg Ursin også en pil efter det danske retsvæsen.

"Hvis en type som Schmidt kommer ud igen, er han farlig. Den almindelige forestilling om, hvordan mordere skal behandles, går jo nu om stunder ud på, at der tages et vist hensyn til morderen, fordi morderen ofte er et ulykkeligt menneske, der er kommet i en affektsituation. Manden, der er fuld, manden, der er fortvivlet, manden der ikke kan finde ud af det hele. Men det er no-get andet med Schmidt, for han er decideret ond," si-ger Georg Ursin. På et tidspunkt ser Chenlein sig da også nødsaget til at handle i mod sin egen retfærdighedssans.

"Så længe Chenlein har råd til at være artig og hensynsfuld, er han det. Men han kan jo ikke stille sig til rådighed for en morder," siger Georg Ursin.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu