Læsetid: 4 min.

En er en for meget

1. februar 2003

SOMALISKE piger i Danmark bliver ikke omskåret. Det mener Weekendavisen at kunne konstatere efter at have talt med bla. en række børn- og ungelæger, der aldrig har mødt en somalisk pige, der er blevet omskåret, mens hun har boet i Danmark.
Weekendavisen anklager Information for at have overdrevet problemets omfang i forbindelse med vores afsløring af en række imamers forsvar for den barbariske skik i november sidste år. Og avisen klandrer samtidig de politikere, der sidenhen har fremsat lovforslag, der gør det muligt at straffe omskæring, uanset hvor det foregår, for at slå politisk plat på sagen.
Nu ville det jo være vidunderligt, hvis Weekendavisen virkelig havde ret i, at omskæring er udryddet i det somaliske samfund i Danmark. Problemet er bare, at det ved Weekendavisen ikke noget om.
Som Information skrev allerede den 13. november sidste år er et af de største problemer nemlig , at ingen af de mange social- og sundhedsarbejdere, der omgiver de somaliske familier, holder øje med, om pigerne bliver omskåret. Eller indberetter mistanker om omskæring.
Det er der mange grunde til. En af dem er berøringsangst over for en anderledes kultur, men oftest tøver social- og sundhedspersonalet af frygt for at skade pigen yderligere. Det gælder også skolelæger og sundhedsplejersker, der i øvrigt højst tilspørger de større somaliske piger, om de er omskåret. Noget fysisk tjek er der ikke tale om. De fleste andre personalegrupper, der kommer i kontakt med pigerne, har ikke umiddelbart nogen anledning til at undersøge eleverne og har derfor endnu mindre mulighed for at afsløre et overgreb.

SPØRGER MAN herboende somaliere om, hvorvidt omskæring stadig finder sted, så er de ikke det mindste i tvivl. Somaliske piger i Danmark omskæres stadig. Men det præcise omfang er umuligt at afgøre.
Formanden for Foreningen til Forebyggelse af Omskæring, Samia Yusuf Ali, har anslået, at hver anden somalisk pige mellem fem og 15 bliver omskåret, men i sagens natur er det et tal, der er helt umuligt at bevise. Hvilket Information gentagne gange har gjort opmærksom på.
At omskæring stadig finder sted, bekræftes af alle de somaliske kilder, som Information har interviewet i forbindelse med emnet. Uden undtagelse. Somaliere, der arbejder med rådgivning, oplyser f.eks., at de hver uge får henvendelser fra forældre, der overvejer omskæring. Og samme melding kommer fra en række danske læger og jurister, der har brugt adskillige år af deres liv på at bekæmpe omskæring. Og med al respekt for Weekendavisen så må man jo spørge sig selv, hvem der ved mest om sagen; en række børn- og ungelæger, der er afhængig af indberetninger fra social- og sundhedspersonale ude i kommunerne. Ellers somalierne selv?
Samtlige partier i Folketinget har valgt at tage udgangspunkt i somaliernes version af virkeligheden. De er derfor parate til at støtte justitsminister Lene Espersens lovforslag, der gør omskæring strafbart, uanset hvor den foregår. Og det skal de have ros for. Trods usikkerheden om det reelle omfang, har de valgt at betragte sagen ud fra den eneste etik, er virkelig holder; nemlig at bare ét tilfælde af omskæring er et tilfælde for mange.
Der er selvfølgelig visse politikere, der har udnyttet det sensationsrige emne til at score nogle billige points, men det kan jo ikke komme som en overraskelse for nogen. Og det skal da ikke afholde nærværende dagblad fra at skrive om dette eller lignende emner.

SPØRGSSMÅLET er, hvad Weekendavisens ærinde egentlig er.
I slutningen af artiklen skælder en svensk antropolog ud over, at somalierne som befolkningsgruppe er blevet udstillet i forbindelse med efterårets omskæringsdebat.
Det er selvfølgelig rigtigt, men samtidig også uundgåeligt, når det drejer sig om omskæring, der i dansk sammenhæng hovedsagelig praktiseres af somaliere.
Desværre anvendes argumentet om ikke at udstille en bestemt befolkningsgrupe ofte som begrundelse for at undlade at påpege problemer, der angår etniske mindretal. Uanset om det nu drejer sig om kvindeundertrykkelse, tvangsægteskaber, æresdrab eller som her omskæring. Og det et dybest set noget kulturrelativistisk vrøvl.
I omskæringsspørgsmålet et det da også værd at bemærke, at nogle af de største fyrtårne i kampen mod omskæring herhjemme selv er somaliere. Det gælder både Samia Yusuf Ali og den somaliske psykiater Fatuma Ali, der har brugt mange år af sit liv på at få standset barbariet og som begge er glade for den opmærksomhed, problemet har fået. Omskæring er med andre ord en skik, som mange somaliere selv gerne vil til livs, uanset hvor den foregår. Og det er et mål, som fortjener al mulig støtte. Om problemets omfang virkelig har været overdrevet, og om den lovgivning, som Folketinget ventes at vedtage inden sommer, har været overflødig, vil ikke vise sig med sikkerhed, før de somaliske piger selv skal føde rundt omkring på landets sygehuse.
Lad os håbe, at begge dele er tilfældet. For til den tid vil det under alle omstændigheder være for sent for både medierne og politikerne at hjælpe dem.

aa

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu