Læsetid: 2 min.

Endnu flere kort skal på bordet

3. januar 2006

I Information den 21. december har Kasper Wrang og Rico Busk, begge fra Institut for Miljøvurdering, skrevet en artikel om Kyoto-protokollen og klimaforhandlingerne i Montreal i Canada. Ifølge dette indlæg er det nødvendigt, at vi ikke kan nøjes med velkendte og politisk korrekte løsninger samt:

at forslagene bliver lagt frem som ligeværdige uden favorisering af gamle trumfer

at man ikke skal fraskrive sig energi-teknologiens sorteper dvs. atomkraft

Set i den sammenhæng, dette er skrevet i, kan fremstilling kun forstås som en modsætning til den gældende Kyoto-protokol.

Imidlertid forholder det sig således, at Kyoto-protokollen stort set giver frie hænder, og den opfordrer til at anvende alle midler til en reduktion af drivhusgasserne. Det fremgår for eksempel af artikel to, at man skal fremme energieffektive teknologier, at man skal forske i nye vedvarende og miljømæssige sunde teknologier. Der er stort set ingen forbud, men kun opfordringer til at gøre alt. Derfor er Kasper Wrang og Rico Busk fremstilling ikke korrekt. At jeg på nogle punkter er enig i artiklens indhold ændre ikke ved det faktum, at der er tale om en miskreditering af Kyoto-protokollen.

Uskreven regel

Endvidere glemmer Kasper Wrang og Rico Busk, at IMV - medens Bjørn Lomborg var direktør - har været en af de medvirkende årsager til at hindre en 100 procents gennemførelse af Kyoto-protokollen, idet IMV har viderebragt en række skeptiske argumenter mod denne. Disse argumenter er produceret af en række tænketanke, som delvis er finansieret af ExxonMobile. I korthed består de skeptiske argumenter af en afvisning af, at klimaændringerne er menneskeskabte, at Kyoto-protokollen er virkningsløs, og at klimaforskere er utroværdige.

Der gælder endvidere den udskrevne regel inden for al offentlig ledelse og administration, at man kun henvender sig til offentligheden med et budskab, når sagen er belyst fra alle sider. Med udgangspunkt heri tilstræbes en afbalanceret fremstilling både indholdsmæssigt og sprogligt. Bag denne regel ligger en ideel fordring om, at man skal kunne stole på de informationer, man får fra embedsværket. Imidlertid forholder det sig sådan, at IMV igen og igen under Bjørn Lomborgs ledelse har forsyndet sig mod denne uskrevne regel og skrevet tendensiøse indlæg. Som det fremgår af Kasper Wrang og Rico Busks seneste indlæg er denne måde at fremstille tingene på ikke forsvundet under Peter Calows ledelse af IMV. Denne afløste Bjørn Lomborg som direktør for IMV i 2005. Mon ikke der er behov for en opstramning på dette område?

Selv om artiklen tilsyneladende miskrediterer Kyoto-protokollen, er der så mange sammenfaldende synspunkter med den, at artiklen kun kan tolkes som et første skridt ud af mange til fordel for et ændret syn på Kyoto-protokollen. Sent er bedre end aldrig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu