Læsetid: 5 min.

Det var endt som en ulighedsskole

Klare krav til eleverne er nødvendige for at skabe mere lighed i skolen, siger Bertel Haarder, der glæder sig over, at "de radikales langvarige dominans over folkeskolen" er væk
21. april 2007

Ved første øjekast ligner det situationen i 1980'erne. Venstres Bertel Haarder er igen undervisningsminister, og igen strømmer protesterne ind fra lærerværelserne. Men trods de åbenlyse ligheder er situationen fundamentalt anderledes end dengang, Haarder sidst var i ilden.

"I dag kan jeg gennemføre ting, som jeg i 1980'erne var tilbageholdende med bare at nævne. Tidsånden er til klare krav og evaluering," siger Bertel Haarder og tilføjer:

"Jeg tror slet ikke, at lærerforeningens modvilje mod ledelse deles af de unge lærere. De unge vil hellere ansættes et sted, hvor der er klar ledelse, og hvor man belønner dem, der gør en ekstra indsats. Det mener den nuværende generation af lærere ikke, men der er ved at ske et skifte."

På det politiske plan ser fronterne i hvert fald helt anderledes ud end i 1980'erne. Således blev det nye folkeskoleforlig sidste år indgået mellem regeringen, DF og Socialdemokraterne. Men uden de radikale. En situation, der passer Haarder fint:

"De radikale har i årtier været umådelig dominerende i dansk uddannelsespolitik. Det gjaldt også i min egen ministertid i Schlüter-regeringen, hvor de radikale lavede forsøgsordninger hen over hovedet på mig, åndede mig i nakken og førte min pen. Det er jeg meget glad for at slippe for. Det er livgivende for skoledebatten, at de radikale får en periode i opposition."

De gode viljer

Folkeskoleforliget er i disse måneder ved at blive ført ud i livet, og det er især indførelse af landsdækkende tests og elevplaner - som skal opstille mål for den enkelte elevs læring - der kalder på rasende protester. Kritikerne ser det som unødig kontrol og bureaukratisering, men for undervisningsministeren er det nødvendige skridt for at rette op på en skæv udvikling:

"Den altdominerende kultur i folkeskolen havde overskriften 'decentralisering og pædagogisk frihed'. Hensigten var den bedste, men virkningen var ikke god nok. Med Ritt Bjerregaard og de radikale i spidsen ville man skabe en lighedsskole, men man kom til at lave en ulighedsskole. PISA-målingerne bekræfter, at forskellen mellem stærke og svage elever er større i Danmark end i andre lande, siger Bertel Haarder og fortsætter:

"Det nytter ikke noget i fremtidens samfund, at 15-20 procent går ud af skolen uden at kunne læse og skrive godt nok til at få en uddannelse. Erhvervsskoler og arbejdsgivere fortæller jo, at der kommer alt for mange elever, der ikke har forudsætningerne for at tage en uddannelse. Det er også et problem, at meget kvikke elever ikke får tilstrækkelig mange udfordringer. Tests og individuelle elevplaner har til formål at sikre, at der er udfordringer til alle i folkeskolen".

Journalist Lars Olsen har i en aktuel bog beskrevet folkeskolen som de velstilledes skole. En beskrivelse Haarder gør til sin egen:

"Skolen har været alt for utydelig, og de faglige krav for uklare. Det er ikke et problem for børn fra hjem med aviser og bøger. Men det er problem for de børn, der ikke kommer fra boglige hjem - for ikke at tale om de tosprogede børn, siger Bertel Haarder og peger på erfaringer som integrationsminister:

"Her gik det op for mig, at en af de største hindringer for integrationen er de uklare krav, og det gør sig særlig gældende i skolen. Det havde jeg ikke helt indset, da jeg var undervisningsminister, men indvandrerproblematikken har gjort det lysende klart, hvad folkeskolens stærke og svage sider er".

Testning og elevplaner

- Vil testene ikke føre til nederlag for de svageste i skolen?

"Nej, absolut ikke. Testene er tilpasset den enkelte elev: Hvis de løser opgaverne, får de nogle sværere, hvis de ikke løser dem, får de nogle lettere. På den måde får læreren en profil af eleven, og det påvirker selvfølgelig udfyldelsen af elevplanen. Testene er et pædagogisk redskab, men de skal hverken bruges til at rangordne eller udskille eleverne".

- Men elevplanerne koster vel ekstra tid for lærerne?

"Når man har indarbejdet en god model for elevplanerne, vil de føre til forenkling og kvalificering af arbejdet. Elevplanerne giver ikke øget arbejdsbyrde på længere sigt, for læreren skal i forvejen kommunikere med forældrene om elevens standpunkt. Det eneste nye er, at der skal forelægge noget skriftligt," siger Haarder, der mener, at elevplanerne godt kan nås inden for den afmålte arbejdstid:

"I OECDs statistik kan man se, at danske lærere har langt mere tid til forberedelse og forældresamarbejde end i andre lande. Hvis vi fratrækker lærernes ferie fra overenskomsten, er hele 58 procent af lærernes tid afsat til 'andre opgaver' end undervisning. Og de har fem uger om året, hvor børnene holder fri. Den tid kan bruges til at lave elevplaner eller andet".

Men undervisningsministeren skal nu ikke have noget af at åbne flere fronter i striden med lærerne. Mens Haarder er meget kontant i forhold til politiske modstandere, udviser han - en ukarakteristisk - diplomatisk forsigtighed i forhold til lærerne. På spørgsmålet om lærerne bør bruge mere af deres tid på undervisning, svarer han:

"Aftalerne er, som de er. Man skal aldrig bebrejde en fagforening, at den har været god til at forhandle for sine medlemmer. Vi beder kun om, at elevplanerne får en chance. Jeg har kun én interesse, nu hvor folkeskoleforliget er gennemført, og det er at få et godt samarbejde med lærerne. I enhver virksomhed er det ledelsen, der lægger linjen, og derefter skal samarbejdsudvalget få tingene til at fungere i praksis. Sådan opfatter jeg samarbejdet med lærerne".

Inflation i katastrofer

Også den akutte lærermangel hører til Haarders problemer. Så sent som i tirsdags var han i den anledning kaldt i samråd i Folketingets uddannelsesudvalg:

"Vi politikere har vores del af ansvaret for den manglende søgning til lærerseminarierne. Vi ønskede nogle ændringer i folkeskolen, og var i den forbindelse nødt til at pege på de ting, der ikke var gode nok. Men lærerforeningen har også sin del af skylden, fordi den hele tiden gør tingene værre, end de er. Når de hver uge udnævner noget til at være en katastrofe, får de unge jo den fejlopfattelse, at det er forfærdeligt at være lærer".

- Hvad vil du gøre for at afhjælpe lærermanglen?

"Jeg vil støtte seminariernes kampagne for at øge rekrutteringen. Og jeg vil støtte udsendelse af rollemodeller til gymnasierne, også rollemodeller med anden etnisk baggrund. Men det behøver ikke være et problem, at folk bliver lærere uden en normal læreruddannelse som baggrund. Mange af dem, der kommer udefra, er fortrinlige lærere. Man kan da kun håbe, at en del af de mange arbejdsløse akademikere i stedet bliver lærere. Det er ubegribeligt, at der ikke allerede er flere ledige akademikere, der har valgt den vej".

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her