Læsetid: 6 min.

Energibesparelser ud af tornerosesøvnen

Danmarks Tekniske Universitet har anslået, at det er teknisk muligt og økonomisk rentabelt at nedbringe energiforbruget til opvarmning med 30 procent over de næste 15 år - men det kræver en målrettet indsats
7. juni 2006

Hvor skal vi hente energibesparelserne og dermed reduktionerne i udledningen af CO2, hvis Danmark skal i front på klimaområdet?

Opvarmning af bygninger er et område, hvor man forholdsvis let og over en overskuelig tidshorisont kan opnå et betydeligt bidrag til CO2-reduktioner. Men det fordrer politisk vilje til at sætte handling bag de flotte ord i de seneste års energipolitiske aftaler.

Vi har bl.a. behov for, at politikerne prioriterer området rent økonomisk. Det vil sige, at der er midler til, at den offentlige sektor kan udfylde en rolle som forbillede, men i lige så høj grad være drivkraft i efterspørgslen af energi-rigtige løsninger.

Hvornår ser vi staten eller kommuner stille visionære krav, når de bygger? Hvor er lavenergibyggeriet for ikke at tale om passive huse henne? I Østrig har man eksempler på skoler og almene boliger opført som passivhuse. I andre europæiske lande ser vi, at man begunstiger låntagning til energibesparelser med lavere rente. I Norge er Husbanken gået aktivt ind i at halvere energiforbruget i nye bygninger og yder således lån og tilskud til lavenergibyggeri, ligesom de også er aktive inden for energirenovering. I Sverige og England er der tanker om at differentiere ejendomsskatterne, således at man betaler skat efter bygningens miljøbelastning. Dette kan være et incitament til at gennemføre de fornuftige forbedringer. Det kunne også betyde en ny opmærksomhed på bygningers energimærke, og at købere lagde vægt på, om huset i lighed med køleskabet er et A-mærke eller C-mærke, hvilket kunne skabe en større interesse for energiforbedringer.

De gode hensigter

Opvarmning af danske bygninger står for ca. 25 procent af det samlede energiforbrug og ca. 20 procent af CO2-udledningen. Derfor satte et flertal af Folketingets partier da også fokus på netop varmebesparelser, da de sidste år satte et mål om at spare 1,7 procent på energiforbruget årligt i de næste otte år (ekskl. transport). Det er i høj grad vigtigt at prioritere varme-besparelser, efter at der i en årrække har været meget stille omkring det. Langsigtede investeringer i opgradering af bygningerne til nutidig energistandard har haft svære vilkår, fordi indsatsen har været rettet mod elbesparelser med korte tilbagebetalingstider. Ud over den miljømæssige gevinst er der også gode argumenter for energibesparelser i øget forsyningssikkerhed og frigørelse af økonomiske ressourcer til andre formål. Danmark brugte i 2003 120 mia. kr. på energi, og det er vel at mærke før de store stigninger i energi-priser, som vi har set det sidste år.

Kan bygninger levere varen, når det gælder mindre energiforbrug og dermed mindre miljøbelastning? Ja, men det forudsætter en indsats på to fronter: for det første de nye bygninger, som antalsmæssigt ikke vejer så meget i energi- og miljøregnskabet, men som skal stå de næste 50-100 år og derfor bør fremtidssikres energi- og miljømæssigt. For det andet de bygninger, som allerede er opført og for størstedelens vedkommende på tidspunkter, hvor der ikke var fokus på energiforbrug og miljøbelastning. Indsatsen over for nybyggeriet er fastlagt med det nye bygningsreglement, som trådte i kraft ved årsskiftet. Det har populært sagt sænket kravene til opvarmning fra 7,5 liter olie pr. år pr. kvadratmeter til 5,5 liter.

Men det er muligt at komme endnu længere ned. Rockwool har i samarbejde med en typehusfabrikant opført et lavenergihus for at vise, at det uden store meromkostninger er muligt at bringe energiforbruget endnu længere ned - knapt tre liter olie årligt pr. kvadratmeter. Lavenergibyggeri har været kendt i en årrække, desværre uden at slå mærkbart igennem, og håbet er, at de næste stramninger af bygningsreglementet endelig kan gøre det til standard. Men visionerne findes for endnu lavere energiforbrug. Vi har netop set de første passivhuse i Danmark. De er nede på et energiforbrug på 1,5 liter olie årligt pr. kvadratmeter. Det er en udvikling, som har været i gang i længere tid i Tyskland og Østrig, og nu må de tidligere så energieffektive danskere på studieture sydpå for med egne øjne at konstatere, at det kan lade sig gøre. Det understreger, at det er på tide, vi vågner op fra tornerosesøvnen og erkender, at vores førerposition er ved at blive indhentet af lande omkring os.

Hvis vi fortsat vil være i front, må der satses på udvikling. Det er ikke visionerne, der mangler for en sådan udvikling. Tankerne om det energiproducerende hus er begyndt at spire. Hvis ideerne skal realiseres, må politikere imidlertid stille visionære krav og være med til at sikre et marked for produkterne. Skærpede energikrav mødes ind imellem af kritiske røster, som advarer mod, at det går ud over æstetikken. Det er naturligvis vigtigt, at begge hensyn tilgodeses, og midlet må være et bedre og tidligere samarbejde mellem den arkitektoniske og tekniske side af byggeriet, hvor begge parter har viljen til at indgå i dialog om integrerede løsninger på de miljømæssige udfordringer. Meget gerne i dialog med producenterne, så vi også kan udvikle de nødvendige komponenter. At satse på dette samspil må også kunne være en mulighed for Danmark i international sammenhæng, idet vi kan bygge på en lang tradition for design og arkitektur.

Det eksisterende byggeri

Den store udfordring ligger imidlertid i det eksisterende byggeri. Er der også tilstrækkelige visioner og mål for energistandarden her? 75 procent af danske boliger er opført før 1979, hvor den første væsentlige skærpelse af isoleringskravene kom. Der kan derfor hentes store energi- og miljøgevinster ved energirenoveringer.

Rockwool gennemførte en energirenovering af en typisk villa fra 1920'erne. Projektet viste, at det var muligt at spare 57 procent af energiforbruget til opvarmning. Og vel at mærke til en overkommelig udgift på 158.000 kr. Når afdraget på realkreditlånet er betalt, har husejeren 16.000 kr. ekstra - om året. På trods af den åbenlyse fornuft i en sådan investering er det ikke det, der står øverst på dags-ordenen blandt husejere. Her er der større interesse for at investere i nye køkkener og badeværelser, og når man tænker på de ofte fremførte argumenter om, at det er dyrt at foretage energiforbedringer, er det tankevækkende så ubekymret folk tilsyneladende investerer store beløb i de omtalte ombygninger. Projektet er ikke en enlig svale; Danmarks Tekniske Universitet har anslået, at det er teknisk muligt og økonomisk rentabelt at nedbringe energiforbruget til opvarmning med 30 procent over de næste 15 år, og set i et perspektiv frem til 2050 vil forbruget kunne reduceres med ca. 80 procent. Det kræver en målrettet indsats, hvis man skal sikre de store besparelsesmuligheder, som er dokumenteret i den danske boligmasse. De gennemgribende energirenoveringer såsom efterisolering af tag og facade skal gennemføres i forbindelse med renoveringer for at være rentable. Det er en mulighed, som er til stede to-tre gange i en bygnings levetid. Derfor er timing, opmærksomhed og regler afgørende.

Lovgivning og kontrol

Vi kan ikke basere det på det personlige ansvar alene. Det nye bygningsreglement har også indført regler til renovering, således at de eksisterende bygninger kan bliver bragt op på nutidigt energimæssigt niveau. Efter sigende har det medført, at den danske nationalsport i at omgå regler allerede er trådt i kraft: der spekuleres i, hvordan entrepriser kan opdeles, således at man kan holde sig under lovens krav. Og den, der ikke overholder loven, kan sove roligt om natten. Loven indeholder ikke tilstrækkelige sanktioner til at straffe bygherren for at have forspildt chancen for at gennemføre rentable energiforbedringer. Vi er derfor nødt til at se større politisk vilje bag handlingerne. Der må større kontrol med efterlevelsen af de nye, fornuftige regler.

Danmark gennemførte en imponerende energispareindsat i kølvandet på energikriserne i 70'erne, hvilket har været beundret internationalt. Energiforbruget pr. kvadratmeter til opvarmning er faldet med knap 30 procent fra 1980 til i dag, hvor den primære indsats skete frem til 1990. Det medførte også udvikling af dansk know-how inden for energieffektivisering. Vi kan gøre det igen, og vi har en arv at bygge på, men det kræver politisk mod og vilje til at sætte fokus på energibesparelserne i de danske bygninger som springbræt til de internationale markeder, hvor besparelsesmulighederne er lige så gode og miljøbegrundelsen lige så vægtig.

Johan Prior Knock er administrerende direktør i Rockwool a/s

Information har i denne uge bedt fem fremtrædende personer fra erhvervslivet og det grønne segment om at give deres bud på et grønnere og mere bæredygtigt Danmark. I morgen skriver Jørgen Henningsen, tidligere leder af EU's Miljødirektorat

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu