Læsetid: 2 min.

Energien skal være lidt grønnere i USA

Amerikanerne kan gøre det bedre, mener det nye demokratiske flertal i Kongressen og foreslår en pakke af initiativer, som skal mindske olieforbruget. Republikanere er også blevet lysegrønne
14. juni 2007

Amerikanske biler skal køre længere på hver liter benzin. Det er hovedelementet i en ny energilov, som Kongressen er begyndt at debattere under indtryk af den stigende oliepris og klimaændringerne.

Det er det nye demokratiske flertal, som presser på med en pakke af initiativer, som skal mindske USA's afhængighed af importeret olie og yde et bidrag til at mindske CO2-udslippet.

Selv om præsident George W. Bush nu har accepteret, at menneskelig aktivitet bidrager til den globale opvarmning og vil samarbejde med andre store forurenere om at reducere udledningen af drivhusgasser, erklærede Det Hvide Hus straks sin modstand imod lovforslaget.

Længe har de amerikanske bilgiganter i Detroit bremset for barskere krav til bilers brændstof-økonomi, men demokratiske senatorer foreslår nu en gradvis skærpelse frem til 2020.

Hvor personbiler i USA i øjeblikket skal køre 10,5 kilometer pr. liter benzin i gennemsnit, bliver kravet forhøjet til 14,7 kilometer pr. liter. Hvis ændringen gennemføres, bliver det den første stramning for personbiler i næsten 20 år.

Også kravene til de populære terrængående firhjulstrækkere og lastvogne skærpes.

Lovpakken medfører ydermere, at den indenlandske produktion af ethanol og andre former for alternativt brændstof femdobles frem til 2022.

Nye vinde blæser

Det kan desuden komme på tale med et krav om, at 15 procent af el-produktionen skal baseres på vedvarende kilder såsom solpaneler og vindkraft. Forslaget afspejler, at der blæser nye politiske vinde sammenlignet med gennemførelsen af den seneste energilov i 2005, da Republikanerne havde flertallet.

Dengang var det under en tredjedel af senatorerne, som stemte for at skærpe kravet til bilers brændstoføkonomi. Samtidig er bilproducenternes indflydelse dalende, og klimadebatten er taget til i USA.

Harry Reid, lederen i Senatet, sagde efter et møde med de tre store amerikanske bilkoncerner forleden, at hvis de havde bøjet sig for miljøkrav tidligere, ville de måske ikke være kommet i økonomisk uføre.

Flere demokratiske senatorer vil også foreslå et bindende mål for USA's udledning af CO2, men dette venter de med til senere i år for at undgå, at det blokerer for en vedtagelse af energipakken.

Lysgrønne republikanere

Mange republikanere har fået mindre berøringsangst over for at stille krav til energisektoren - også fordi prisen på olie og benzin er støt stigende i USA.

Nogle af republikanerne tilføjer dog et ønske om, at den indenlandske produktion af olie, gas og kul øges, og at atomkraft får en renæssance. Det Hvide Hus fastslog sent tirsdag, at Bush er imod kravene til brændstof-økonomien og til en vis mængde vedvarende energi i el-produktionen.

Præsidenten truer eksplicit med et veto, hvis Demokraterne i Senatet kategoriserer det som en overtrædelse af den føderale lov, hvis olieselskaber afsløres i at indgå aftaler om fastsættelse af prisen på benzin.

Debatten om energipakken i Senatet ventes at vare mindst to uger. Repræsentanternes Hus, det andet kammer i Kongressen, overvejer tilsvarende initiativer.

ritzau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her